Helmut Beelitz: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>HPK
m (Gendannet til seneste version af Hp, fjerner ændringer fra HPK (diskussion))
 
m (1 version importeret)
 
(Ingen forskel)

Nuværende version fra 12. aug. 2021, 16:12

Anton Emil Heinrich Helmut Beelitz (3. november 1881 Køln – 10. april 1941 Berlin) blev 1910 kaptajnløjtnant ved den Kaiserliche Marine og var i starten af 1915 kommandant for luftskib L 8 indtil han kvæstedes ved nødlanding i Flandern. I 1935 blev han dr. phil. for sin afhandling om luftskibe i søkrig. Senest var han medarbejder ved Reichsluftfahrtministerium og Regierungsrat i Berlin.

Ungdom[redigér | rediger kildetekst]

Beelitz var kadet ved Preußische Hauptkadettenanstalt i Berlin-Lichterfelde og gik 2 år på gymnasiet i Kassel inden han 7. april 1900 indtrådte i den Kaiserliche Marine og kom ud at sejle i 11 måneder med skoleskibet SMS Stosch til Norge, Atlandethavskysten og Middelhavet.

Som fændrik kommanderedes han til Marineakademiet i Kiel, fik sømandsuddannelse på linjeskibet SMS Kaiser Wilhelm der Große og udnævntes 27. sep. 1903 som Leutnant zur See.

I 1905 blev han kommandant for den tyske matros-artilleri-afdeling i Qingdao (Kina) og fra 1907 blev han Wachoffizier på forskellige linjeskibe i den tyske Hochseeflotte.

Luftskibsafdelingen[redigér | rediger kildetekst]

I 1909 sendtes Beelitz som den første søofficer til Friedsrichshafen for at bistå forsknings- og udviklingscentret for Zeppeliner-luftskibe og forfremmedes 20. april 1910 til Kapitänleutnant.

I 1913 kom han til Marine-Luftschiff-Detachementet i Johannisthal ved Berlin og erhvervede luftskibsfører-bevis.

Ved udbruddet af 1. verdenskrig blev han 1. adjudant for den øverstbefalende i Marine-Luftfahrt-Abteilung.

Efter eget ønske sendtes Belitz til front-tjeneste og overtog således 15. januar 1915 kommandoen over Luftskib L 8, som var stationeret i Düsseldorf for at foretage rekognosceringer over Vestfronten. Som luftskibs-kommandant opgav Beelitz et bombetogt mod England og søgte 27. februar 1915 ly i hærens nye hal i Gontrode. Den 4. marts var der afgang til et nyt bombetogt, men i tæt skydække i 300 meters højde ved 21-tiden vest for Oostende i Flandern afsendtes en signalraket og L 8 ramtes af vådeskud fra kystbatteriet. Beelitz søgte mod Düsseldorf men måtte ved 1-tiden nødlande i Vlaams-Brabant øst for Bruxelles, hvorved han personligt fik svære bryst-læsioner.

Beelitz blev i 1916 1. officer på de små krydsere SMS Berlin og SMS Nürnberg i Østersøflåden, i august 1917 for marinebefalingshavernes stab i Kurland og i maj 1918 for staben i Liepāja. Sidst i krigen fik han Jernkorset 1. Klasse, det finske frihedskors og i 1919 forfremmedes han til Korvettenkapitän.

Mellemkrigstiden[redigér | rediger kildetekst]

I mellemkrigsårene var han bl.a. direktions-assistent ved pennefabrikken Heintze & Blanckertz i Berlin og 1927-1931 videnskabelig medarbejder ved Reichswehrministerium, mens han samtidig udgav et månedsblad for luftskibsvæsenet.

I 1933 blev han leder på Wolffs Telegraphisches Bureau og året efter udsendtes han til Saarland, hvor han færdiggjorde sin doktorafhandling om luftskibes anvendelse i søkrig og 4. april 1915 på Heidelbergs Universitet udnævntes som dr. phil. Herefter skriftleder i Bayreuth.

Fra starten af 1937 videnskabelig medarbejder i den krigsvidenskabelige afdeling af Reichsluftfahrtministerium i Berlin og året efter udnævnt som Regierungsrat.

Død under luftangreb[redigér | rediger kildetekst]

Under et luftangreb 10. april 1941 på Berlin døde Helmut Beelitz af et hjerteanfald i kælderen til familiens hus på Bismarckallee i Grunewald. Han blev begravet på Südwestkirchhof Stahnsdorf.

Noter[redigér | rediger kildetekst]