Zeppelin L 62 Tyske Bugt nordvest for Helgoland 10. maj 1918
LZ 107 / L 62 | ||||
---|---|---|---|---|
Type | Zeppelin V-klasse | |||
Producent | Luftschiffbau Zeppelin i Löwental | |||
Ejer | Kaiserliche Marine | |||
1. flyvning | 19. januar 1918 | |||
Lufthavn | 1918 Nordholz | |||
Flyvninger | 19, heraf 2 bombeangreb og 2 opklaringer | |||
Angreb | | |||
Opklaringer | 10. maj 1918 Doggerbanke | |||
Skæbne | 10. maj 1918 eksploderet ved Helgoland | |||
Omkomne | 22 (?) | |||
Før | L 14 og L 41 | |||
Periode | 29. jan. - 10. maj 1918 | |||
Tur № | 4 - 19 | |||
Kommand. | Kuno Manger † | |||
1. officer | Bruno Grüner | |||
Styrmand | August Mattern | |||
Maskinme. | Hermann Meissner | |||
Højderor | Max Richter Willi Rüffer [1] | |||
Ror | August Jaschinski Erich Pauligk | |||
Maskinist | Bergmann Hermann Birk Johannes Boje [2] Walter Bolle Ferdinand Franke Hermann Haufe Ernst Hellwich Thomas Krause [3] Emil Kührt [4] Paul Pöthe [5] Schreiber | |||
Telegrafist | Artur Köber Max Vornstein | |||
Sejlmager | Otto Stahnisch | |||
Ukendt | Adam Frey Emil Zahn |
Marineluftskib L 62 (LZ 107) blev i 1917-1918 bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Löwental som et luftskib i Zeppelin V-klasse og havde Hauptmann Manger som eneste kommandant.
Kommandant Manger stationeret i Nordholz[redigér | rediger kildetekst]
Kommandoen over det nybyggede luftskib overtoges i januar 1918 af den tidligere besætning fra L 14 og L 41 under ledelse af Hauptmann Manger og Oberleutnant zur See der Reserve Bruno Grüner.
12. marts 1918 East Yorkshire[redigér | rediger kildetekst]
Natten mellem den 12. og 13. marts 1918 deltog L 62 i et angreb med 5 luftskibe, hvor L 63 ineffektivt bombarderede Hull, mens L 62 nåede længere ind over East Yorkshire, men ikke helt til Leeds og Bradford, som Manger troede. Derimod registreredes 27 bomber nedkastet omkring 10 km nord for Howden (og 15 km nord for Goole), hvor en kro og nogle hytter skadedes. [w 1]
12./13. april 1918 Birmingham[redigér | rediger kildetekst]
Natten mellem den 12. og 13. april 1918 deltog L 62 i et angreb med 5 luftskibe mod English Midlands og ankom kl. 21.30 over det nordlige Norfolk til søgelyset ved Wisbech, hvor der kastedes 2 bomber og øst for Tydd St Mary-flyvepladsen i 5,4 km højde kastedes 8 bomber, inden der fortsattes vestpå mod Coventry og Birmingham. Sydøst for Coventry kom luftskibet under beskydning og der kastedes 13 bomber i åbent landskab, hvorefter der fortsattes vestpå mod den sydlige del af Birmingham, hvor der kastedes 6 bomber mellem Packwood og Monkspath og da antiluftskytset gik igang kastedes en 300 kg bombe på en mark tilhørende Gospel Farm øst for Hall Green og en mere ved Shirley, men der var ingen synderlig skade. [w 2] [1]
Et fly fra 38. Squadron var lettet fra Buckminster for at patruljere strækningen Coventry-Peterborough, da piloten Cecil Henry Noble-Campbell nordøst for Birmingham kl. 00.15 opdagede luftskibet i godt 5 km højde. Under forfølgelsen var der en kort skudveksling på 500 meters afstand, hvor det lykkedes for skytten på L 62 at splintre propellen på det angribende fly, så piloten såredes i hovedet og kl. 1.30 måtte nødlande nær flyvepladsen i Radford ved Coventry. Der har også været teorier om, at flyet kan have kollideret i luften med et andet fly ført af løjtnant William Alfred Brown, der også deltog. [bog 1] [2]
På hjemvejen krydsedes kysten syd for Yarmouth i Norfolk mens udsivende gas fra et skudhul fik luftskibet til at tabe højde fra 3,3 km til 1,5 km, men til alt held forhindrede skydækket opsendelsen af flere fly og yderligere forfølgelse.
10. maj 1918 eksplosion nordvest for Helgoland[redigér | rediger kildetekst]
Den 10. maj 1918 kl. 8.50 om morgenen forlod L 62 Nordholz for at patruljere mod nord og steg straks til en højde på 1 km. Kl. 9.25 telegraferedes til luftskibs-chefen Strasser: Afgang med kurs mod Doggerbankes nordre fyrskib.
Kl. 10.05 fløj luftskibet over nogle tyske patruljebåde ca. 10 sømil nordvest for Helgoland i en højde af kun 300 meter og forsvandt ind i en tårnhøj cumulonimbussky. Kort efter skete en kraftig eksplosion, som sprængte L 62 over i to dele, der faldt brændende ned. Direkte under skyen var kutteren Bergedorf vidne til nedstyrtningen i havet kun 30 meter derfra, mens fragmenter af vraget landede på dækket.
Der fandtes ingen overlevende, men på Ritzebüttel-kirkegården i Cuxhaven hviler i en fællesgrav 3 navngivne besætningsmedlemmer fra marineluftskib L 62, som ifølge gravstenen under uvejr antændt styrtede ned 10 sømil nordvest for Helgoland den 10. maj 1918. Derudover har kun 2 andre lig kunnet identificeres, deriblandt kommandant Manger, som drev i land på den østfrisiske ø Norderney.
Årsagen til L 62's ødelæggelse har ikke med sikkerhed kunnet fastslås af luftskibsafdelingens chef Peter Strasser, som mente at en elektrisk ladning i tordenskyen have forårsaget en eksplosion i enten brændstof eller bomber. Forekomst af udslippende brint kunne udelukkes, da luftskibet fløj langt under højdetrykket fra afgangen i Nordholz. Sabotage er også nævnt som mulig årsag af overlevende luftskibsfolk efter krigen. Armeringen af de 1 meter lange bomber foretoges efter afgang ved at indsætte en bombesikring i enden. [3] [4]
En engelsk vandflyver af typen Felixstowe F.2a fra Killingholme ved Grimsby blev akkrediteret for nedskydning af L 62, efter en ildkamp med en zeppeliner ved Helgoland, men undersøgelser har vist at hændelsen først skete nogle timer senere samme dag og modstanderen var L 56 (Zäschmar), som dog slap uskadt. [w 3] [5] [6] [7]
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- w:en:List of Zeppelins#LZ 107
- LZ 107 - luftschiff.de
- Lz107 - L62 - lzdream.net (fransk)
- LZ107(L62) - air-ship.info (kinesisk)
- Luftschiff L 62 - frontflieger.de
- Zeppelin LZ107 (L62) - wartimememoriesproject.com
- 10-May-1918 Zeppelin LZ.107 - Aviation Safety Network
- L-62 (LZ-107) (+1918) - wrecksite.eu
- ↑ World War One and Acocks Green - aghs.jimdo.com
- ↑ Military aircraft crashes in the south west Midlands - 1918 - aviationarchaeology.org.uk
- ↑ Zeppelin L62 - greatwarforum.org
- ↑ A target i miss not only over Helgoland - riseofflight.com
- ↑ Felixstowe F2.A versus Zeppelin - thecrossinthesky.com
- ↑ Albert Henry Munday - aviation-history.com
- ↑ Somewhere over Helgoland - Youtube
The War in the Air, af H.A. Jones (1931/1935)
- ↑ The former ship, commanded by Hauptmann ...
- ↑ The Birmingham district was visited by the L.62 ...
- ↑ Destruction of a zeppelin - The War in the Air (1937)
Bøger.
- ↑ Battle of Britain 1917, af Jonathan Sutherland (2006). ISBN 9781783460359