Ernst Fegert

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Ernst Fegert (10. januar 1889 Heilbronn i Baden-Württemberg - 26. november l937 Altona) var en tysk sømand, som under 1. verdenskrig tjente den tyske marines luftskibsafdeling ved at flyve med luftskibene L 23, L 54, L 57, L 59 og L 41, til dels med stationering i Tønder. Som overstyrmand for kommandant Bockholt ombord på L 23 blev han kendt for at have ledet prisekommandoen, som 23. april 1917 opbragte den norske bark Royal i Nordsøen med krigskontrabande. Han var en dygtig navigatør, som var med til at uddanne andre styrmænd.

Baggrund og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

I 1903 kom Fegert på søfartsskole og sejlede som matros, inden han afsluttede uddannelsen som skibsfører og 'Kapitän auf großer Fahrt' ved Deutsche Dampfschifffahrts-Gesellschaft „Hansa“.

Efter udbruddet af 1. verdenskrig indtrådte han 20. januar 1915 i Ersatz-Bataillon 75, hjemmehørende i Hamborg Binderstrasse og havde selv bopæl Wolfgangsweg 12. Den 7. juli 1916 overflyttedes han til Reserve Infanterie Regiment 209, som også var hjemmehørende i Hamborg.

Privat var han gift 3 gange:

  1. 12. juli 1917 i Tønder med Maria Ewert (død 18. oktober 1917, ikke begravet i Tønder) og boede med hende i Carstens Gade 23, Tønder.
  2. 13. september 1919 med Anna Grünberg, bopæl den østlige Hamborg-bydel Bergedorf, 2 børn
  3. 8. september 1928 med Kreszentia Kienle fra Bayern, bopæl Hamborg, datteren Edith (1926-1997) født udenfor ægteskab

Overstyrmand i marineluftskibsafdelingen[redigér | rediger kildetekst]

Fegert fik 30. januar 1917 sin første faste kommando i marinens luftskibsafdeling som styrmand for kommandant Ludwig Bockholtluftskib L 23, som var stationeret i Tønder.

23. april 1917 opbringning af barken Royal med krigskontrabande[redigér | rediger kildetekst]

Fil:L 23 - Royal.JPG
Opbringning af den norske bark Royal 23. april 1917

Luftskib L 23 foretog under Bockholts ledelse en del opklaringer over Nordsøen, hvoraf én var særlig bemærkelsesværdig. 85 sømil ud for Bovbjerg Fyr opdagede man 23. april 1917 den norske bark Royal og med mistanke om det sejlede med krigskontrabande kastedes derfor fra luftskibet en bombe lige foran sejlskibet, hvis norske besætning blev tvunget til at gå i redningsbådene. [1] [2] [3] [4] [5] [6]

Luftskibet gik derefter forsigtigt ned over den ene redningsbåd, hvor kommandant Bockholt udbad sig skibets papirer og sendte en officer og 5 matroser over på sejlskibet for at undersøge lasten, der viste sig at bestå af ulovlig minetømmer til England. De 6 mand kaprede derfor sejlskibet og der udvalgtes 3 mænd: overstyrmandsmat Ernst Fegert, bådsmandsmat Bernhard Wiesemann og overmaskinmat Friedrich Engelke, som skulle udgøre en prisekommando og sejle barken til tysk havn. [7] [8]

Den norske besætning låstes først låst inde på deres kvarter, men da det kneb de 3 tyskere at manøvrere skibets sejl, sattes nordmændende fri og beordredes til at sejle barken til Cuxhaven, hvor de ankom efter 43 timer. Der beslaglagde og solgte priseretten Royal, som derefter kom til at sejle under forskellige tyske rederier både under og efter krigen, indtil skibet i 1924 solgtes til ophugning.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]