Klaus Hirsch
Nikolaus Eduard Hirsch (23. juni 1885 Duisburg – 3. september 1915 Elbmundingen nær Cuxhaven), kaldet Klaus var en tysk kaptajnløjtnant, som under 1. verdenskrig var kommandant på luftskibene L 5 og L 10, men omkom sammen med hele sin besætning under tordenvejr, da et lyn antændte L 10.
Kapitänleutnant Hirsch var adjudant ved Marineluftfartsafdelingen i Hamborg, da han 14. april 1914 i Altenburg i Thüringen modtog Ridderkorset af den Saksisk-ernestinske husordens 2. klasse.
Kommandant for L 5 stationeret i Nordholz og Fuhlsbüttel[redigér | rediger kildetekst]
Det nybyggede luftskib L 5 var fra 24. september 1914 til 14. april 1915 under ledelse af kommandant Hirsch sammen med 1. officer Friedrich Wenke og stationeredes 5. november i Nordholz, men fra 20. feb. 1915 i Fuhlsbüttel.
På en minesøgningsaktion over Nordsøen fandt de på en enkelt dag 368 søminer.
Kommandant for L 10 stationeret i Nordholz[redigér | rediger kildetekst]
Det nybyggede luftskib L 10 overtoges 17. maj 1915 af Hirsch og Wenke, men 26. juli forfremmedes Wenke til kommandant i samarbejde med 1. officer Josef Sticker og fra 26. august blev Hirsch igen kommandant, men nu i samarbejde med Sticker.
Derfor overlevede Wenke 3. september 1915 L 10's skæbnesvangre eksplosion, der kostede Hirsch og hele den ombordværende besætning livet.
4./5. juni 1915 Gravesend ved Themsen[redigér | rediger kildetekst]
Natten mellem 4. og 5. juni 1915 var det planen at bombardere London, men efter at have kastet lysbomber over Sittingbourne og Milton Regis i Kent, bombarderede L 10 Gravesend ved Themsen. [i 1] [1] [2] [3]
15. juni 1915 nær Newcastle upon Tyne[redigér | rediger kildetekst]
Om aftenen en 15. juni krydsede L 10 kysten nord for Blyth i Northumberland og fløj sydover for at bombardere Tyneside langs Tyne-floden øst for Newcastle. De første bomber faldt 5 minutter senere over Wallsend med stor skade på North Eastern Engineering Company. [i 2] [4] [5]
På sydsiden af Tyne-floden ramtes kulminerne i Hebburn og lidt øst for var et nemt mål, nemlig skibsværfterne i Jarrow, hvor lyset stadig var tændt. Der kastedes 7 højeksplosive og 5 brandbomber, hvor de fleste ramte Palmers skibsværfts maskinbygningsafdeling, med 17 dræbte og 72 sårede til følge. Tilbage på nordsiden af Tyne bombarderedes et par kemifabrikker ved Willington Quay, hvor politibetjenten Robert Telford dræbtes.
Hirsch satte derefter kursen østover mod South Shields, hvor en bombe faldt over en markedsplads og smadrede mange vinduer. Forskellige luftværnskanoner skød mod luftskibet, bl.a. fra South Shields og fra vagtskibet HMS Brilliant. Imens fløj et par RNAS-fly afsted fra Whitley Bay lidt nord for, men luftskibet var allerede væk og led ingen skade.
3. september 1915 minesøgning over Nordsøen[redigér | rediger kildetekst]
Efter en måneds pause overtog Hirsch igen 26. august 1915 L 10, for at søge efter minespærringer i Nordsøen. Tidligt om morgenen den 3. september var der svag cirkulerende vind og overskyet, da luftskibet kl. 4.50 forlod Nordholz.
På hjemvejen meddelte Hirsch over radioen en forventet hjemkomst kl. 15.30 til Nordholz, men imens trak et stormvejr op i Cuxhaven-området og luftskibet måtte passere fronten.
Antændt af lyn og eksploderet[redigér | rediger kildetekst]
Pludselig 10 minutter før forventet ankomst antændtes og eksploderede luftskib L 10 og faldt i havet ved Steil Sand nær øen Neuwerk i den inderste del af Helgolandsbugten.
Fra Elben ved havnen Altenbruch øst for Cuxhaven sås katastrofen fra broen på linjeskibet SMS Deutschland, hvor der i krigsdagbogen noteredes:
Også fra officers-kasinoet i Nordholz ca. 10 km fra ulykkesstedet sås en ildrød sky og en del af luftskibet, som i en stor mørk røgsky faldt i havet.
Omkring en time senere ankom den første lille båd til ulykkesstedet for at søge efter overlevede, men alle 19 besætningsmedlemmer var omkommet i infernoet. Ligene af 11 besætningsmedlemmer, heriblandt Kapitänleutnant Klaus Hirsch, hviler på Ritzebüttel-kirkegården i Cuxhaven. [6]
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- Kapitänleutnant Klaus Hirsch - luftschiff.de
- Nicholaus Claus Eduard Hirsch geni.com
- Hirsch, Nikolaus (Claus) Eduard Hirsch - ahnenforschung-joswig.de
- Hirsch, Klaus - frontflieger.de
- Hirsch, Klaus - weltkriegsopfer.de
- ↑ First Blood - London 1914-17: The Zeppelin Menace
- ↑ The raid of 4/5 June 1915 - The Birth of the Royal Air Force
- ↑ Zeppelin Raid on Sittingbourne and Gravesend. 4/5 June 1915 - kenthistoryforum.co.uk
- ↑ 16 June 1915 – Hit the North - airwar19141918.wordpress.com
- ↑ Zeppelin raid 15 June 1915 - greatwarforum.org
- ↑ L10-Ehrenmal - cuxpedia.de
Zeppelin raids, Gothas and 'Giants', Britain's First Blitz 1914 - 1918 - iancastlezeppelin.co.uk