Werner Vermehren
Werner Vermehren var en tysk marineofficer, der under 1. verdenskrig deltog i søslaget ved Jylland som radio-operatør ombord på SMS Pillau, men som senere blev kommandant på luftskibene L 30, L 35, L 42 og L 65.
Vermehren indtrådte 1909 i den kejserlige tyske marine. I 1911-1912 tjente han på slagskibet SMS Helgoland I 1912-1914 var han radio-officer på den lille krydser SMS Pillau med hvilken han deltog i søslaget ved Jylland og skibet blev skadet.
Skoleskib L 16 stationeret i Nordholz[redigér | rediger kildetekst]
Vermehren søgte om overflytning til ubåds-service, men flyttedes i stedet til marineluftskibs-sektionen i Nordholz, hvor han i juli 1916 begyndte træning ved marineluftskibs-afdelingen.
13. marts til 2. april 1917 var Vermehren 1. officer for kommandant Heinz Bödecker ombord på L 16, som vistnok umiddelbart inden var indrettet som skoleluftskib og stationeret i Nordholz.
L 30 stationeret i Tønder og Seerappen[redigér | rediger kildetekst]
Kommandant Bödecker og 1. officer Vermehren overtog i Tønder 20. april 1917 luftskib L 30, som de 2. maj 1917 flyttede til Seerappen 15 km vest for Kønigsberg/Kaliningrad, for under ledelse af korvetkaptajn Hans Wendt, at deltage i Unternehmen Albion. [1] [2]
Sammen med L 37 (Gärtner) fra Seddin, samt LZ 113 og LZ 120 fra Wainoden angreb de 7. september 1917 stationsbyerne Wolmar/Valmiera og Walk/Valka i det nordlige Letland på jernbaneforbindelsen mellem Riga og den russiske by Pskov.
Kommandant for L 30 i Seerappen[redigér | rediger kildetekst]
Vermehren blev 16. september 1917 selv kommandant for L 30, mens det var stationeret i Seerappen. Han fløj den sidste tur 28. oktober 1917 i luftskibet, som fra 17. november hengemtes i hallen i Seerappen, hvor det i 1920 demonteredes og visse stumper udleveredes til Belgien som krigsskadeerstatning, så de i dag kan ses på museum i Bruxelles.
24. september 1917 Zerel på Øsel[redigér | rediger kildetekst]
De 4 nævnte luftskibe, men med Vermehren som kommandant på L 30, angreb 24. september 1917 Zerel/Sääre på sydspidsen af Øsel, som var stærkt befæstet.
1. oktober 1917 Salacgrīva i Letland[redigér | rediger kildetekst]
De 4 luftskibe angreb 1. oktober 1917 om aftenen havnebyen Salismünde/Salacgrīva ved Salis/Salaca-floden og omkringliggende områder i det nordlige Letland. Området var dårligt forsvaret og L 30 bombarderede fra kun 4.000 fods højde. Resultatet er ukendt. [3]
16. oktober 1917 Pärnu i Estland[redigér | rediger kildetekst]
Den 16. oktober 1917 tidligt om morgenen indledte Vermehren på L 30 et angreb mod Pernau/Pärnu ved Pärnu-flodens munding i Rigabugten i det sydvestlige Estland, hvor bomberne ifølge Vermehren faldt over byens centrum. Efterfølgende bombarderede LZ 113 og LZ 120 veje og bygninger på havnen. Ud på aftenen genoptog L 37 angrebet og kastede 2 ton bomber, men måtte returnere til Seerappen med alvorlig brand i den bagerste midtskibs motorgondol. [4]
Desuden deltog et Schütte-Lanz-luftskib fra Seddin, formentlig SL 20 eller måske SL 8. Et af luftskibene skal i oktober 1917 have haft udfald på 3 ud af 5 motorer og måtte opgive og vende om.
Dagen efter, den 17. oktober, fulgte søslaget i Moon Sund, som som førte til tysk erobring og besættelse af de dengang russiske øer Øsel, Dagø og Muhu (nu Estland). 25. oktober udbrød Oktoberrevolutionen i Petrograd.
L 35 stationeret i Jüterbog[redigér | rediger kildetekst]
Vermehren hjalp vistnok fra november 1917 kommandant Erich Sommerfeldt på luftskib L 35, som var stationeret i Jüterbog.
L 42 og L 65 stationeret i Nordholz[redigér | rediger kildetekst]
Fra 5. juli 1918 var Vermehren kommandant for L 42 og fra 15. august indtil 9. november 1918 kommandant for L 65, der var stationerede i Nordholz.
Efter 1. verdenskrigs afslutning ødelagde han L 65 i hallen i Nordholz.
Senere liv[redigér | rediger kildetekst]
Den tyske Marinesonderdienst sendte i 1942 kaptajn Verner Wermehren med fragtskibet MS Dresden til Japan, for at han kunne fungere som stabschef for marineattachéen admiral Paul Wenneker i Tokyo. [5]
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- Lot 213 - Luftwaffe, RAF, US aces multisigned cover - the-saleroom.com
- ↑ Landung auf Ösel 1917. Operation "Albion" - Youtube
- ↑ Order of Battle - Operation Albion - navweaps.com
- ↑ Operation Albion: The Attack On The Baltic Islands - Part I - gwpda.org
- ↑ Operation Albion: The Attack On The Baltic Islands - Part II - gwpda.org
- ↑ Hitler's Asian Adventure, af H. Geerken (2015). ISBN 9783739258898