Kuno Manger

Spring til navigation Spring til søgning
Hauptmann Kuno Manger

Kuno Carl Michael Manger (29. september 1879 Grabow – 10. maj 1918 ved Helgoland) var en tysk Hauptmann, som under 1. verdenskrig var kommandant på de 4 marine-luftskibe PL 25, L 14, L 41 og L 62. Han bragte det allerførste luftskib PL 25 til Tønder 23. marts 1915, men omkom godt 3 år senere sammen med hele sin besætning på L 62 ved en uforklarlig eksplosionsulykke ud for Helgoland.

1913 flyverlicens og Alter Adler[redigér | rediger kildetekst]

Kuno Manger var født 1879 i Grabow i provinsen Brandenburg, formentlig Grabow i sognet Teuplitz i den nu polske del af Niederlausitz (tæt ved den tyske grænse ved Forst). Han gjorde hærtjeneste i øst og dimmiterede 1899 fra gymnasiet i Żary/Sorau. [1] I Kunau ved Sagan (polsk:Żagań), i den vestlige del af Schlesien (en smule øst for Sorau), var han riddergods-besidder.

Den 21. november 1913 tog Manger tysk flyverlicens på Flugplatz Johannisthal til flytypen LVG dobbeltdækker og betegnedes derfor efter 1. verdenskrigs udbrud som 'Alter Adler'. [2] [3]

PL 25 stationeret i Tønder og Fuhlsbüttel[redigér | rediger kildetekst]

PL 25 ankom 23. marts 1915 til Tønder som basens første luftskib med kaptajnløjtnant August Stelling som kommandant og Kuno Manger som 1. officer.

Manger overtog selv kommandoen 8. august 1915 med Oberleutnant zur See Westphal som 1. officer og de sendtes allerede 9. til 11. august 1915 på en særlig opklaring som fortrop til Østersøstyrken, indtil de baltiske øer.

Efter 60 opklaringer og øvelsesture fra Tønder flyttede Manger 4. november 1915 PL 25 til Fuhlsbüttel, hvor Manger forblev kommandant indtil 15. marts 1916.

L 14 stationeret i Hage[redigér | rediger kildetekst]

Som kommandant for luftskib L 14 afløste Hauptmann Manger kaptajn Böcker 10. juni 1916 i Nordholz og havde på 44 ture Grüner som 1. officer. De flyttede 8. juli luftskibet til Hage, hvorfra de indtil 29. november 1916 foretog følgende bombeangreb mod England:

31. juli 1916 March, Cambridgeshire[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 31. juli og 1. august 1916 deltog L 14 i et bombeangreb og kredsede i det nordøstlige Cambridgeshire over March-området, hvor 32 bomber faldt i åbent landskab og dræbte 2 køer. [4] [w 1]

Af andre deltagende luftskibe, som i de ugunstige vejrforhold også nåede East Anglia, kan nævnes L 11, L 13, L 17, L 22 og L 23.

8./9. august 1916 Northumberland[redigér | rediger kildetekst]

L 14 ankom syd for Berwick-upon-Tweed, fløj ind over det nordligste Northumberland og ud igen ved Alnmouth. [w 2]

2. september 1916 Østengland[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 2. og 3. september 1916 ankom L 14 kl. 22 til Norfolk og befandt sig et par timer over bl.a. King's Lynn og Downham Market, for derefter at foretage en større rundflyvning over landlige områder i Østengland, vestpå til Upwood i det nordlige Cambridgeshire, siden til Essex og Suffolk og så tilbage til Norfolk, hvor kysten kl. 5 krydsedes ved Mundesley.

Samme nat lykkedes det for første gang at nedskyde et luftskib over England, nemlig Schütte-Lanz SL 11.

23. september 1916 Lincoln[redigér | rediger kildetekst]

L 14 nærmede sig natten mellem 23. og 24. september 1916 byen Lincoln, men blev jaget væk af antiluftskyts fra Canwick Hill og kastede i stedet 5 km øst for byen 4 bomber, som ramte et pæretræ og ødelagde vinduer i Washingborough. Andre bomber sigtedes mod toglinjen langs floden Witham, hvor toget fra Grimsby var ved at ankomme, men det nåede at stoppe uden at blive ramt. L 14's bombning kostede ingen menneskeliv førend dagen efter, da trækfærgen over floden Witham kæntrede med 25 personer ombord og 2 drenge druknede. [5] [6] [w 3]

Samme nat blev L 32 (Petersen) skudt i døden over Essex og L 33 (Böcker) nødlandede syd for Colchester.

25. september 1916 York[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 25. og 26. september 1916 bombarderede L 14 omkring kl. 23 byen York med 9 bomber, men ramte kun et hus uden personskade. Herefter fortsattes vestover, hvor der kastedes flere bomber i Wetherby-området nordøst for Leeds. [7] [w 4]

Blandt andre af de ialt 9 deltagende marineluftskibe kan nævnes L 21 (Frankenberg) som bombarderede Bolton og L 22 (Martin Dietrich) som bombarderede Sheffield.

27. november 1916 Mappleton, East Yorkshire[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 27. og 28. november 1916 deltog Manger i et sidste bombetogt med L 14 i en sydlig gruppe og kastede 44 bomber omkring Mappleton ved East Yorkshires kyst uden at gøre større skade. Med jagerfly fra Elsham i syne og motorproblemer skyndte L 14 sig tilbage til Nordholz. [8] [w 5]

I den nordlige gruppe super-zeppelinere blev L 34 med Max Dietrich ret hurtigt skudt i brand ved Hartlepool og i den sydlige gruppe ældre luftskibe blev også L 21 (Frankenberg) ud på morgenen til sidst indhentet og skudt i brand ud for Lowestoft.

L 41 stationeret i Ahlhorn[redigér | rediger kildetekst]

Manger var fra 30. januar 1917 til 8. december 1917 på 29 ture kommandant for L 41 og vistnok stationeret i Ahlhorn.

19. oktober 1917 Birmingham[redigér | rediger kildetekst]

Lørdag den 19. oktober 1917 deltog R-klasse super-zeppelineren L 41 med Kuno Manger i det berømte Silent Raid mod England med ialt 11 zeppelinere, som fløj afsted i omkring 4,8 højde. I den tiltagende kolde nordenvind nåede L 41 længst ind over England og bombarderede den store fabrik Austin Motor Works i Longbridge 11 km sydvest for Birmingham, hvor dog kun en sidebygning ramtes og 2 personer såredes. [9] Mærkeligt nok skal abekatten Jacko tilhørende Elizabeth Cadbury i Northfield Manor House omkring en mile fra fabrikken være død af skræk som følge af eksplosionen. Hun var mor til Egbert Cadbury, som 28. november 1916 deltog i nedskydningen af L 21 og 6. august 1918 nedskød StrasserL 70. [10]

Via Dover nåede L 41 den franske kyst nær Dunkerque, hvor luftskibet truedes af antiluftskyts. Det lykkedes Manger at vinde højde og dreje ind over det tysk besatte Belgien og videre hjem til Ahlhorn, hvor han igen landede efter 26 timer og 39 minutter i luften.

L 62 stationeret i Nordholz[redigér | rediger kildetekst]

Manger var fra 21. januar 1918 kommandant for L 62 og vistnok stationeret i Nordholz.

12. marts 1918 East Yorkshire[redigér | rediger kildetekst]

L 62 ramte en kro og nogle hytter 6 miles nord for Howden i East Yorkshire. [w 6]

12. april 1918 Birmingham[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 12. og 13. april 1918 var L 62 tæt på igen at bombardere Birmingham, men måtte vende om på grund af antiluftskyts og kastede bl.a. en 300 kg bombe på en mark tilhørende Gospel Farm. [11]

Det lykkedes for skytten på L 62 at ødelægge et angribende fly, som måtte nødlande ved flyvepladsen i Radford, Coventry, hvor der i øvrigt var en stor våbenfabrik. [12]

10. maj 1918 eksplosion ved Helgoland[redigér | rediger kildetekst]

Den 10. maj 1918 kl. 8.50 om morgenen forlod L 62 Nordholz for at patruljere mod nord og steg straks til en højde på 1 km. Kl. 9.25 telegraferedes til luftskibs-chefen Strasser: Afgang med kurs mod Dogger Bankes nordre fyrskib.

Kl. 10.05 fløj luftskibet over nogle tyske patruljebåde ca. 10 sømil nordvest for Helgoland i en højde af kun 300 meter og forsvandt ind i en tårnhøj cumulonimbussky. Kort efter skete en kraftig eksplosion, som sprængte L 62 over i to dele, der faldt brændende ned. Direkte under skyen var kutteren Bergedorf vidne til nedstyrtningen i havet kun 30 meter derfra, mens fragmenter af vraget landede på dækket. Der opsamledes 5 lig, men ingen overlevende fandtes.

Ritzebüttel-kirkegården i Cuxhaven står en gravsten for 3 navngivne besætningsmedlemmer som med 'marineluftskibet L 62 gennem uvejr antændt styrtede 10 sømil nordvest for Helgoland den 10. maj 1918. [13]

Kuno Mangers lig drev i land på den østfrisiske ø Norderney og blev begravet i familiegraven i Ilsenburg i Harzen. Året efter døde hans enke af den Spanske Syge.

Strasser kunne ikke med sikkerhed fastslå årsagen til L 62's ødelæggelse. Eftersom luftskibet fløj langt under højdetrykket fra afgangen i Nordholz, kunne der umuligt være forekommet udslippende brint. Han mente, at en elektrisk ladning i tordenskyen have forårsaget en eksplosion i enten brændstof eller bomber. [14] [15]

Sabotage er også nævnt som mulig årsag af overlevende luftskibsfolk efter krigen. Armeringen af de 1 meter lange bomber foretoges efter afgang ved at indsætte en bombesikring i enden.

En engelsk vandflyver af typen Felixstowe F.2a fra Killingholme ved Grimsby blev akkrediteret for nedskydning af L 62, efter en ildkamp med en zeppeliner ved Helgoland, men undersøgelser har vist at hændelsen først skete nogen timer senere samme dag og modstanderen var L 56 (Zäschmar), som dog slap uskadt. [16] [17] [18] [19] [20]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

The War in the Air, af H.A. Jones (1931/1935)