Eduard Prölß: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "opklaringstogt" to "opklaringstogt") |
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Eduard Prölß''' (10. februar 1867 [[ | '''Eduard Prölß''' (10. februar 1867 [[Brandenborg]] – 11. august 1918 [[Nordsøen]] ved [[Terschelling]]) var en tysk marineofficer, som under [[1. verdenskrig]] var kommandant på luftskibene [[Luftskib L 9|L 9]], [[Luftskib L 13|L 13]], [[Luftskib L 37|L 37]] og [[Luftskib L 53|L 53]]. | ||
Han var reserve-kaptajnløjtnant og senere korvetkaptajn og havde gennem 2½ år søoberstløjtnant Brand som fast 1. officer. | Han var reserve-kaptajnløjtnant og senere korvetkaptajn og havde gennem 2½ år søoberstløjtnant Brand som fast 1. officer. | ||
Nuværende version fra 28. okt. 2023, 00:02
Eduard Prölß (10. februar 1867 Brandenborg – 11. august 1918 Nordsøen ved Terschelling) var en tysk marineofficer, som under 1. verdenskrig var kommandant på luftskibene L 9, L 13, L 37 og L 53. Han var reserve-kaptajnløjtnant og senere korvetkaptajn og havde gennem 2½ år søoberstløjtnant Brand som fast 1. officer.
Kommandant for L 9 i Hage[redigér | rediger kildetekst]
Kapitänleutnant Prölß og søoberstløjtnant Brand var fra 22. dec. 1915 til 27. mar. 1916 officerer på luftskib L 9 og var stationeret i Hage i Østfrisland, hvorfra de formentlig har udført opklaringstogter over Nordsøen. [1]
Kommandant for L 13[redigér | rediger kildetekst]
Bombning af Retford 2./3. september 1916[redigér | rediger kildetekst]
16 luftskibe deltog natten mellem 2. og 3. september 1916 i et angreb. Omkring kl. 22.56 krydsede L 13 kysten nær Cleethorpes ved Grimsby og fulgte en vestlig kurs mod Sheffield, men efter at have passeret Gainsborough indledtes kl. 0.56 bombardement af østlige del af byen Retford i Nottinghamshire. Bomberne faldt i 2 bølger over områderne Spital Hill og Grove Lane og sluttedes kl. 0.05 af med en bombe syd for River Lea (vistnok syd for Gainsborough). En bombe satte brand i byens gasværk, og stor varme udvikledes uden det kom til eksplosion. Gasværksbestyrerens familie var heldig at nå i kælderen inden en bombe blæste alle vinduer i huset ud. Der såredes 1 mand og 3 kvinder. [2]
SL 11 (Wilhelm Schramm) bombarderede London og blev skudt ned.
Kommandant for L 37[redigér | rediger kildetekst]
Prölß og Brand var fra 27. november 1916 til 1. maj 1917 øverstkommanderende på L 37 og stationeredes først i Ahlhorn og fra 18. december 1916 i Nordholz.
Kommandant for L 53 i Nordholz[redigér | rediger kildetekst]
Prölß og Brand overtog vistnok 21. august 1917 kommandoen over det nybyggede luftskib L 53, men i juni 1918 udskiftedes Brand med Leutnant zur See Proeck. De var vist stationeret i Nordholz. [3]
Forgiftningsulykke 13. marts 1918[redigér | rediger kildetekst]
På hjemturen fra luftskibets første bombetogt mod England skete en ulykke, så en msotors udstødningsgas ledtes ind i en af gondolerne og maskinisterne Max Gärtner og Hans Lipp døde af kulilte-forgiftning. [4]
Dramatisk bombetogt 5. august 1918[redigér | rediger kildetekst]
Om aftenen den 5. august 1918 indledtes det sidste tyske luftskibsangreb under 1. verdenskrig mod Storbritannien med 5 luftskibe under ledelse af luftskibsfører Strasser ombord på L 70 (kommanderet af Loßnitzer) i tæt følgeskab af L 65 (Dose) og L 53 (Prölß).
I 5,5 km højde ud for Wells-next-the-Sea ved Norfolks nordkyst angreb et Airco DH.4 biplan og skød L 70 i flammer og ramte L 65 med 300 huller. Det lykkedes for L 65 og L 53 at undslippe, ligesom L 56 og L 63 vendte om uden at være set, da de befandt sig sydligere ved Great Yarmouth.
Døden ved Terschelling 11. august 1918[redigér | rediger kildetekst]
Derimod slap heldet op for Prölß og hele hans besætning den 8. august, da L 53 blev nedskudt nordvest for den hollandske ø Terschelling i 19.000 fods højde (5,7 km) af en Sopwith Camel 2F.1 fløjet af amerikaneren Stuart Douglas Culley, hvilket blev den sidste nedskydning af et tysk luftskib under verdenskrigen. [5] [6] [7]
Flyet var lettet fra dækket af et skib trukket af destroyereren HMS Redoubt og er i dag ophængt i Imperial War Museum i London. [8]
Ingen omkomne fra L 53 blev fundet og identificeret, så vidt vides.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- Prölß, Eduard - weltkriegsopfer.de
- ↑ Die Luftschiffern Post während WWI - ezeptalk.de
- ↑ Zeppelins over Retford - ournottinghamshire.org.uk
- ↑ Lz100 - L53 - lzdream.net
- ↑ Luftschiff L 53 - frontflieger.de
- ↑ Marineluftschiff L 53 KKpt. Eduard Prölß Nordsee 1918 - eBay
- ↑ Le dernier Zeppelin détruit au combat - histoquiz-contemporain.com
- ↑ 11-Aug-1918 Zeppelin LZ.100 - aviation-safety.net
- ↑ The Baby Killers: German Air Raids on Britain in the First World War, af Thomas Fegan (2013). ISBN 9781781592038