Kurt Friemel: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
HP (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "[[wp:" to "[[w:") |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''[[ | '''[[w:Kurt Friemel|Kurt Friemel]]''' var en tysk marineofficer, som under [[1. verdenskrig]] var officer (Wachoffizier) for kommandant Heinrich Mathy på 3 af den tyske [[Kaiserliche Marine]]s luftskibe, indtil han selv blev kommandant på [[Luftskib L 24|L 24]], [[Luftskib L 30|L 30]] og L 52. Han var sidst på året 1916 og i april 1917 stationeret på [[luftskibsbasen i Tønder]] med henholdsvis [[Luftskib L 24|L 24]] og [[Luftskib L 30|L 30]]. | ||
== Officer og kommandant == | == Officer og kommandant == | ||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
== Se også == | == Se også == | ||
* [[ | * [[w:en:List of Zeppelins#LZ 98]] | ||
* [[ | * [[w:en:Gravesend]] | ||
{{luftskib|-|}} | {{luftskib|-|}} | ||
Versionen fra 21. dec. 2022, 07:25
Kurt Friemel var en tysk marineofficer, som under 1. verdenskrig var officer (Wachoffizier) for kommandant Heinrich Mathy på 3 af den tyske Kaiserliche Marines luftskibe, indtil han selv blev kommandant på L 24, L 30 og L 52. Han var sidst på året 1916 og i april 1917 stationeret på luftskibsbasen i Tønder med henholdsvis L 24 og L 30.
Officer og kommandant[redigér | rediger kildetekst]
Oberleutnant zur See (premierløjtnant) Kurt Friemel var 1. officer for kommandant Heinrich Mathy på følgende luftskibe:
- L 9 fra 15. marts 1915. Ankom 18. marts til Nordholz og flyttede 10. april til Hage, hvorfra de var på ubådsjagt og 3 bombetogter mod bl.a. Hull, se L 9
- L 13 var fra 24. juni 1915 til 18. april 1916 i Hage. [1]
- L 31 var fra 19. april 1916 i Nordholz, flyttede 7. august 1916 til Ahlhorn og afmønstrede 30. september. [2]
Og han var kommandant på:
- L 24 fra 17. oktober til 28. december 1916 stationeret i Tønder, se nedenfor
- L 30 fra 11. januar til 30. april 1917. Han flyttede 5. april luftskibet fra Ahlhorn til Tønder, hvor en konstruktionssvaghed udbedredes. Luftskibet kom derefter til Seerappen på Østfronten. [3]
- L 52 fra 24. juli 1917. [4]
Bådsmandsmat og senere overmat Quirin Gerstl fulgte kommandant Friemel på de 3 luftskibe og beskrev ham som en energisk leder, jernhård i sin pligtfølelse og disciplin, men retfærdig og altid og overalt en god kammerat. [5]
L 24's deltagelse ved Hartlepool 27./28. november 1916[redigér | rediger kildetekst]
Som kommandant på L 24 deltog Friemel natten mellem 27. og 28. november 1916 i et bombetogt planlagt mod Newcastle-området ledt an af L 34 (Max Dietrich) og med følgeskab af L 35 og L 36, men omkring kl. 23.30 blev L 34 spottet af søgelysene vest for Hartlepool og forfulgt af et B.E.2c jagerfly ind over byen og tilintetgjort over havet. Friemel bestemte sig for at vende hjem til uden at kaste nogen bomber, i lighed med de andre luftskibe. [6]
Samme nat fløj L 21 (Frankenberg) ind over English Midlands i en sydligere gruppe luftskibe, men blev jagtet over en længere strækning af forskellige fly og til sidst skudt ned ud for Lowestoft af bl.a. E. L. Pulling, som 3. september 1916 forgæves havde jagtet L 24 i samme område. [7]
L 24 og L 17's brand i Tønder 28. december 1916[redigér | rediger kildetekst]
L 24 hjemkom om eftermiddagen den 28. december 1916 til Tønder efter en minesøgningsaktion i stormende vejr og skulle med alt indkaldt nødberedskab bugseres ind i Toska-dobbelthallen, hvor L 17 allerede var. Med forenden en tredjedel inde i hallen kunne tovholder-mandskabet i den stærke sidevind ikke holde L 24 i ro, så luftskibet ramte en pære i loftet og antændtes. Flammerne spredte sig hurtigt til hele luftskibet og til L 17, så begge luftskibe udbrændte fuldstændig. [5] [8]
L 52's togt 19./20. oktober 1917[redigér | rediger kildetekst]
Under de berømte Silent Raid fløj L 54 med kommandant Friemel fra Wittmundhaven vistnok over Great Yarmoth til Harwich og tilbage. [9] [10] Ifølge andre kilder skal L 52 under en storm have bombarderet London, men der menes muligvis dette togt.
Mange af luftskibene blev af den stærke vind i stor højde drevet ned over Frankrig, hvor L 44 med Franz Stabbert blev skudt ned over Lorraine og L 54 (Waldemar Kölle) fra Tønder nødlandede i Sydfrankrig.
Krigens afslutning[redigér | rediger kildetekst]
Luftskibene L 52 og L 56 (se August Stelling) befandt sig ved krigens afslutning i Wittmundhaven og ødelagdes 23. juni 1919 af vagtmandskabet, samme dag som den tyske flådes undergang i Scapa Flow..
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- Oberleutnat z.S. Friemel - zeppelin-museum.dk
- ↑ Lz45 - L13 - lzdream.net
- ↑ Lz72 - L31 - lzdream.net
- ↑ Luftschiffe in Tondern - zeppelin-museum.dk
- ↑ Lz98 - L52 - lzdream.net
- ↑ 5,0 5,1 Erlebnisbericht von Quirin Gerstl - buddecke.de
- ↑ The war in the air (The L.34 in flames), af H. A. Jones. (1931)
- ↑ Edward Laston Pulling: Fengates Hero - fengatesroad.com
- ↑ Geschichte des Luftschiffhafens - zeppelin-museum.dk
- ↑ Silent Raid - The untold story - crossandcockade.com
- ↑ The German air raids on Great Britain, 1914-1918
Se også[redigér | rediger kildetekst]
| ||||||