Christian Albrecht von Nathusius: Forskelle mellem versioner
Ribewiki>Hp |
HP (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "opklaringer" to "opklaringer") |
||
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 13: | Linje 13: | ||
Der kendes ikke noget videre til Nathusius' liv og karriere inden han fra 1. juni 1915 delte luftskib og tjenestested med kommandant '''[[Max Dietrich]]''', se denne. | Der kendes ikke noget videre til Nathusius' liv og karriere inden han fra 1. juni 1915 delte luftskib og tjenestested med kommandant '''[[Max Dietrich]]''', se denne. | ||
* [[Luftskib L 7]] fra 1. juni 1915 til 3. september 1915, stationeret i [[Tønder Luftskibshavn|Tønder]]. (33 ture, kun [[ | * [[Luftskib L 7]] fra 1. juni 1915 til 3. september 1915, stationeret i [[Tønder Luftskibshavn|Tønder]]. (33 ture, kun [[opklaring]]er) | ||
* [[Luftskib L 18]] fra 6. til 16. november 1915, stationeret i [[Tønder Luftskibshavn|Tønder]]. Luftskibet brændte ved påfyldning af brint i den endnu ikke helt færdigbyggede Toska-hal i Tønder, pga. et utæt gasrør. (2 ture) | * [[Luftskib L 18]] fra 6. til 16. november 1915, stationeret i [[Tønder Luftskibshavn|Tønder]]. Luftskibet brændte ved påfyldning af brint i den endnu ikke helt færdigbyggede Toska-hal i Tønder, pga. et utæt gasrør. (2 ture) | ||
* [[Luftskib L 21]] fra 19. januar til 4. juli 1916. Efter stationering i [[Nordholz Luftskibshavn|Nordholz]] og i [[Seddin Luftskibshavn|Seddin]] i [[Bagpommern]] var luftskibet i [[Tønder Luftskibshavn|Tønder]] kort tid i april 1916, men kom samme måned tilbage til [[Nordholz Luftskibshavn|Nordholz]]. (7 ture, heraf mindst 2 angreb) | * [[Luftskib L 21]] fra 19. januar til 4. juli 1916. Efter stationering i [[Nordholz Luftskibshavn|Nordholz]] og i [[Seddin Luftskibshavn|Seddin]] i [[Bagpommern]] var luftskibet i [[Tønder Luftskibshavn|Tønder]] kort tid i april 1916, men kom samme måned tilbage til [[Nordholz Luftskibshavn|Nordholz]]. (7 ture, heraf mindst 2 angreb) |
Nuværende version fra 4. dec. 2021, 21:24
Christian Albrecht Rudolf Engelhard von Nathusius (22. august 1889 Hoffstedt – 27. november 1916 Nordsøen) var en tysk Oberleutnant zur See og en af de første officerer, som under 1. verdenskrig blev stationeret i Tønder. Han ankom 1. juni 1915 som 1. officer (Wachoffizier) for kommandant Max Dietrich ombord på luftskib L 7 og de var sammesteds stationeret med L 18 og L 21, inden de senere omkom ved L 34's eksplosion og nedstyrtning i Tees Bay ved Hartlepool.
Familie[redigér | rediger kildetekst]
Christian Albrecht var ugift og fødtes i Hoffstedt, vistnok ved Lindlar øst for Køln, som søn af den indremissionske reformteolog Martin von Nathusius (1843-1906) og dennes hustru af 2. ægteskab Elisabeth von Wissmann (1854-1923), som senere flyttede til Greifswald, hvor faderen blev teologi-professor.
Han havde 3 ældre halvsøstre, 2 søstre og den 3 år ældre storebror Siegfried Martin, som var præst i Jerusalem, men omkom 1. oktober 1916 i tysk krigstjeneste, et par måneder før ham selv.
Af kendte familiemedlemmer kan desuden nævnes farbrødrene politikeren Philipp von Nathusius (1842-1900) og arkivaren Heinrich von Nathusius (1851-1906), bedsteforældrene forlæggeren Philipp von Nathusius (1815-1872) og dennes hustru forfatteren Marie (Scheele). Oldefaderen tobaksfabrikant J. G. Nathusius havde i 1810 købt det nedlagte Kloster Althaldensleben nordvest for Magdeburg, som var i Nathusius-slægtens eje indtil 1893.
Oberleutnant zur See der Reserve[redigér | rediger kildetekst]
Der kendes ikke noget videre til Nathusius' liv og karriere inden han fra 1. juni 1915 delte luftskib og tjenestested med kommandant Max Dietrich, se denne.
- Luftskib L 7 fra 1. juni 1915 til 3. september 1915, stationeret i Tønder. (33 ture, kun opklaringer)
- Luftskib L 18 fra 6. til 16. november 1915, stationeret i Tønder. Luftskibet brændte ved påfyldning af brint i den endnu ikke helt færdigbyggede Toska-hal i Tønder, pga. et utæt gasrør. (2 ture)
- Luftskib L 21 fra 19. januar til 4. juli 1916. Efter stationering i Nordholz og i Seddin i Bagpommern var luftskibet i Tønder kort tid i april 1916, men kom samme måned tilbage til Nordholz. (7 ture, heraf mindst 2 angreb)
- Luftskib L 34 fra 27. september 1916, stationeret i Nordholz. (6 ture, heraf 2 angreb)
L 21's bombetogter fra Nordholz mod England[redigér | rediger kildetekst]
31. januar 1916 bombarderede luftskib L 21 byerne Tipton, Wednesbury og Walsall i West Midlands med 34 dræbte.
2. maj 1916 bombarderedes York med 9 dræbte.
L 34's bombetogter fra Nordholz mod England[redigér | rediger kildetekst]
Natten mellem 1./2. oktober 1916 ankom luftskib L 34 til det nordlige Northamptonshire, men opdagedes af søgelys og kastede bomber mod sydenden af den 80 fag lange jernbane-viadukt mellem småbyerne Gretton og Corby.
27. november 1916 døden ved Hartlepool[redigér | rediger kildetekst]
På kommandant Max Dietrichs 46 års fødselsdag 27. september 1916 deltog 1. officer Nathusius ombord på luftskib L 34 i et luftskibsangreb planlagt mod Newcastle, hvor L 34 ledte an for en gruppe luftskibe og krydsede kysten nord for Hartlepool mod vest ind over land, men opdagedes af søgelysene.
I stedet for at fortsætte nordover mod Newcastle, drejedes mod syd hvor bombelasten kastedes ved Elwick vest for Hartlepool, hvorefter der fortsattes ind over byen, men det var for sent at undslippe et RAF B.E.2c-biplan jagerfly fløjet af Ian Pyott, som ind over Hartlepool i 3 km højde kl. 23.50 (engelsk tid) antændte luftskibet, der eksploderede og faldt i Tees Bay omkring 1 km øst for byen.
Efterfølgende drev 2 lig i land og begravedes i Seaton Carew, ligesom 3 andre lig fandtes, men vistnok blev ingen af dem identificeredes, så formentlig forblev Nathusius' lig i Nordsøen.
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- Christian Albrecht Rudolf Engelhard von Nathusius - online-ofb.de
- Christian Albrecht von Nathusius - geneagraphie.com
- Christian Albrecht von Nathusius - geni.com
- Nathusius, Christian von - frontflieger.de
- Oberleutnant d.R. d. M.A. Christian Albrecht von Nathusius - luftschiff.de