Heinrich Hollender: Forskelle mellem versioner
Ribewiki>HPK m (→Noter) |
HP (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "Scarborough, North Yorkshire" to "Scarborough (North Yorkshire)") |
||
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 17: | Linje 17: | ||
<ref>[http://archive.org/stream/germanairforcein00gurduoft#page/126/mode/2up My first and most dangerous raid on England], af H. Hollender - The German air force in the Great War. [http://allworldwars.com/The-German-Air-Force-In-The-Great-War-by-Neumann.html#21]</ref> | <ref>[http://archive.org/stream/germanairforcein00gurduoft#page/126/mode/2up My first and most dangerous raid on England], af H. Hollender - The German air force in the Great War. [http://allworldwars.com/The-German-Air-Force-In-The-Great-War-by-Neumann.html#21]</ref> | ||
Over [[Nordsøen]] delte luftskibene sig i 2 grupper, en sydlig og en nordlig, hvor [[Luftskib L 22|L 22]] deltog i den sydlige sammen med [[Luftskib L 13|L 13]] ([[Franz Eichler|Eichler]]), [[Luftskib L 14|L 14]] ([[Kuno Manger|Manger]]), [[Luftskib L 16|L 16]] og [[Luftskib L 21|L 21]], som krydsede kysten mellem [[Scarborough | Over [[Nordsøen]] delte luftskibene sig i 2 grupper, en sydlig og en nordlig, hvor [[Luftskib L 22|L 22]] deltog i den sydlige sammen med [[Luftskib L 13|L 13]] ([[Franz Eichler|Eichler]]), [[Luftskib L 14|L 14]] ([[Kuno Manger|Manger]]), [[Luftskib L 16|L 16]] og [[Luftskib L 21|L 21]], som krydsede kysten mellem [[Scarborough (North Yorkshire)|Scarborough]] og [[Humber]] for at bombe industri-områder i [[English Midlands|Midlands]]. | ||
Omkring kl. 1.30 blev [[Luftskib L 22|L 22]] beskudt af [[antiluftskyts]] vest for den indre del af [[Humber]]-fjorden i [[Howden]]-området og havde kastet de sidste bomber, da 1. officer Frey opdagede luftskibet tabte højde. | Omkring kl. 1.30 blev [[Luftskib L 22|L 22]] beskudt af [[antiluftskyts]] vest for den indre del af [[Humber]]-fjorden i [[Howden]]-området og havde kastet de sidste bomber, da 1. officer Frey opdagede luftskibet tabte højde. |
Nuværende version fra 13. nov. 2021, 10:22
Heinrich Hollender var en tysk kaptajnløjtnant, som under 1. verdenskrig var kommandant på luftskibene L 6, L 9, L 11, L 22 og L 46.
Kommandant på 4 forskellige luftskibe[redigér | rediger kildetekst]
Kapitänleutnant Hollender var 1916-1917 kommandant på mindst 5 forskellige luftskibe og havde Richard Frey som fast 1. officer:
- 1. juli til 7. august 1916 luftskib L 6, vistnok stationeret i Hage
- 8. august til 8. september 1916 luftskib L 9, stationeret i Seddin
- 12. august til 19. september 1916 luftskib L 11, vistnok stationeret i Nordholz
- 7. oktober 1916 til 14. februar 1917 luftskib L 22 stationeret i Nordholz
- 1. maj 1917 til 5. januar 1918 luftskib L 46 stationeret i Ahlhorn
L 22 stationeret i Nordholz[redigér | rediger kildetekst]
Hollender var fra 7. oktober 1916 til 14. februar 1917 kommandant på L 22 og stationeret i Nordholz, med reparation i Hage.
28. nov. 1916 Ramt i Howden og nødlandet i Hage[redigér | rediger kildetekst]
Hollender og hans faste besætning sendtes 27. november 1916 kl. 13 på deres første (og farligste) bombetogt, sammen med L 34 (Max Dietrich) og L 21 (Frankenberg) fra Nordholz. Ialt deltog 10 luftskibe, heriblandt L 30 (Buttlar-Brandenfels) fra Tønder og 6 andre fra Ahlhorn og Hage. [1]
Over Nordsøen delte luftskibene sig i 2 grupper, en sydlig og en nordlig, hvor L 22 deltog i den sydlige sammen med L 13 (Eichler), L 14 (Manger), L 16 og L 21, som krydsede kysten mellem Scarborough og Humber for at bombe industri-områder i Midlands.
Omkring kl. 1.30 blev L 22 beskudt af antiluftskyts vest for den indre del af Humber-fjorden i Howden-området og havde kastet de sidste bomber, da 1. officer Frey opdagede luftskibet tabte højde. Det viste sig i mørket at granatsplinter havde forårsaget lækage på gascellerne. Hollender besluttede at gå ned i 2.000 fods højde, hvor trykket var mindre og luftskibet uset fløj hjemover, mens al vandballast, våben og endda overskydende benzin blev smidt overbord.
Imens beordrede han Frey at tage kontakt med den tyske flådeadmiral over radioen og meddele sin angrebsrapport og tilføje: 'Luftskibet er blevet alvorligt skadet af artilleriskyts og har strengt nødvendig brug for assistance'. 5 minutter senere svaredes, at torpedobåde og krydsere sendtes ud, og i morgengryet 60 sømil nordvest for Borkum kom 2. torpedobådsflotille dem i møde. Det var ikke muligt at nå tilbage til Nordholz, men det lykkedes at foretage en hård nødlanding med 3 ton overvægt ved den nærmere base Hage, hvor luftskibet repareredes. [2]
Det gik helt galt for de andre 2 luftskibe fra Nordholz. L 34 med 46-års fødselsdagsbarnet Max Dietrich førte an i den nordlige gruppe, men blev opdaget af søgelys og skudt i brand af et fly lidt før midnat over havet nær Hartlepool, hvorefter de andre trak sig tilbage. Fra den sydlige gruppe fløj L 21 dybt ind over England, men blev forfulgt over land ned til Norfolk og skudt i brand ud for Lowestoft kl. godt 6 om morgenen. Fødselsdagen blev en dødsdag. [3]
L 46 stationeret i Ahlhorn[redigér | rediger kildetekst]
Hollender og Frey overtog 1. maj 1917 det nybyggede luftskib L 46, hvormed de foretog 19 opklaringstogter over Nordsøen og 3 bombetogter mod England. Luftskibet gik tabt ved den store eksplosionsulykke i Ahlhorn 5. januar 1918.
24./25. september 1917 Bombning af Cuxwold[redigér | rediger kildetekst]
Med Strasser ombord deltog L 46 i et angreb med 10 luftskibe og Gotha-bombefly. Hollender blev tiltrukket af lys, som han troede var Grimsby, men i virkeligheden den syd for liggende Royal Flying Corps-flyveplads ved Cuxwold, hvor hovedparten af bombelasten kastedes, men bomberne ramte marker og gjorde ingen skade. Hollender drejede østover og passerede syd om Spurn-hoved ved 3-tiden ud over havet. [4] [5]
19./20. oktober 1917 Bombning af Norfolk[redigér | rediger kildetekst]
Under det berømte Silent Raid nåede L 46 kl. 23.20 til Norfolk og droppede 20 bomber uden succes. Efter 20 minutter over land returneredes via Holland til Ahlhorn. [6] [7]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ↑ My first and most dangerous raid on England, af H. Hollender - The German air force in the Great War. [1]
- ↑ "Wenn die Zeppeline kommen ..." - flecken-hage.com
- ↑ Edward Laston Pulling: Fengates Hero - fengatesroad.com
- ↑ Cuxwold Landing Ground History - bcar.org.uk
- ↑ The Harvest Moon - The War in the Air, vol. V
- ↑ The October Airship Raid - The War in the Air, vol. V
- ↑ Silent Raid - The untold story - crossandcockade.com
|