Herbert Ehrlich: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (1 version importeret)
m (Robot: Automatisk erstatning af tekst: (-{{Marine-Luftschiff-Abteilung +{{luftskib))
Linje 99: Linje 99:
{{Reflist|2|group=w3 }}
{{Reflist|2|group=w3 }}


{{Marine-Luftschiff-Abteilung||}}
{{luftskib||}}


[[kategori:Kapitänleutnant/de]]
[[kategori:Kapitänleutnant/de]]
[[kategori:Marine-Luftschiff-Abteilung]]
[[kategori:Marine-Luftschiff-Abteilung]]

Versionen fra 21. aug. 2021, 09:40

Herbert Ehrlich (20. marts 1884 Dresden – 12. december 1921 Schwenningen) var en tysk kaptajnløjtnant, som under 1. verdenskrig var kommandantluftskibene L 5, L 17 og L 35.

Underviser på marineskolen i Cuxhaven[redigér | rediger kildetekst]

Herbert Ehrlich var søn af viceadmiral Alfred Ehrlich, som også deltog i 1. verdenskrig. [1]

Han undervistes på gymnasierne i Kiel og Eutin inden han 1901 indtrådte i den kejserlige marine. Senere blev han overlærer på marineskolen i Cuxhaven og tildeltes 12. aug. 1914 Jernkorset af 2. klasse.

Stationeret med L 5 i Fuhlsbüttel og Seddin[redigér | rediger kildetekst]

Kapitänleutnant Ehrlich og 1. officer Oberleutnant zur See Werner Dietsch overtog 1. juli 1915 kommandoen over luftskib L 5, som de 14. juli flyttede fra Fuhlsbüttel til Seddin i Bagpommern, hvorfra luftskibet udførte følgende opklaringstogter ved den baltiske front: [2]

  • 19. juli om morgenen, afbrudt af regn og tåge.
  • 20. juli kl. 7.30 sammen med krydseren SMS Thetis. Der sås en del andre skibe, men på grund af manglende information og lighed med 10. flotille udløstes ikke skud og kl. 17 vendte de hjemad.
  • 22. juli fra Zerell (Sääre) på sydspidsen af Øsel over strædet ned til havnebyen Liepāja, hvor der var tåge og lave skyer.

2. aug. 1915 Bombning af Lyserort og Zerell[redigér | rediger kildetekst]

Om formiddagen den 2. august 1915 opdagede Ehrlich vistnok syd for Gotland 2 russiske ubåde af typen alligator med periskopet oppe, men nåede ikke at angribe inden de dykkede. Heller ikke 2 tilkaldte jagerfly fandt ubådene.

Ved 12-tiden angreb luftskibet fra 800 meters højde Lyserort nord for Windau (havnebyen Ventspils i Letland) og Zerell-sydspidsen på Øsel, hvor fjenden svarede igen, men pga. afstanden var skaden harmløs. Derimod indledte russiske fly forfølgelse, som varede mere end en halv time, inden luftskibet efter tilkaldt beskyttelse fra krydseren SMS Augsburg mod vest, endelig slap væk.

6. aug. 1915 Bombning af Dünamünde og nødlanding[redigér | rediger kildetekst]

Ehrlich rekognoscerede 6. august 1915 over Riga-bugten, da han besluttede at udnytte de lave skyer og dagslyset til at bombardere fæstningen Dünamünde (Daugavgrīva) ved kysten nordvest for Riga, men luftskibet ramtes af russisk antiluftskyts vistnok fra Dünamünde og Mitau i Kurland (Jelgava i Letland) og et besætningsmedlem blev såret. [3]

Det lykkedes at nødlande ved Plungiany (Plungė i det tysk-besatte Litauen), hvor luftskibet demonteredes.

Et par dage senere begyndte slaget om Riga-bugten.

Stationeret med L 17 i Nordholz[redigér | rediger kildetekst]

Kapitänleutnant Ehrlich og Oberleutnant zur See Dietsch overtog 22. oktober 1915 kommandoen over det nybyggede luftskib L 17, som vistnok samme dag stationeredes i Nordholz. [4]

31. januar 1916[redigér | rediger kildetekst]

Den 31. januar 1916 ved 18.30-tiden ankom L 17 til Norfolks nordkyst vest for Sheringham (10 minutter efter L 19), men opdagedes i det tykke skydække af søgelyset fra RNAS-landingspladsen ved Holt. Ehrlich kastede 10 bomber uden at det lykkedes at slukke lyset. Lidt sydligere kastedes 5 bomber, som ødelagde en lade og et drivhus. [w3 1] [i 1]

Togtet med 9 marineluftskibe er mest kendt for L 19's forlis i Nordsøen.

1./2. april 1916[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 1. og 2. april skulle L 17 have deltaget i et angreb mod London, men blev omdirigeret mod nord og fik sydøst for Hornsea i East Yorkshire motorproblemer og vendte hjem efter at have kastet bomber i havet. [w3 2]

24./25. april 1916[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 24. og 25. april var planlagt et bombetogt med 6 marineluftskibe mod London, men modvind gjorde det umuligt og de koncentrerede sig i stedet om East Anglia, men L 17 krydsede dog som sidste luftskib kl. 1.40 kysten nord for Skegness i Lincolnshire og vendte om efter 25 minutter.

Andre luftskibe luftskibe koncentrerede sig East Anglia i angrebet, som delvist var sammenfaldende med den tyske flådes bombardement af Yarmouth og Lowestoft under ledelse af Friedrich Bödicker, som foregik omkring kl. 04 om morgenen.

2./3. maj 1916[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 2. og 3. maj 1916 deltog L 17 i et bombetogt med ialt 9 luftskibe, heraf 7 fra Nordholz, og krydsede North Yorkshires kyst ved Saltburn-by-the-Sea. Øst for mod Skinningrove kastedes 13 højeksplosive og 4 brandbomber over Carlin How, som ødelagde 6 beboelseshuse og skadede flere, men ingen personer dræbtes. L 17 fortsatte ind over North York Moors tiltrukket af hedebranden ved Danby, antændt af en brandbombe kastet af L 23 (von Schubert) og forstærket af L 16 (Werner Petersen). Her kastede L 17 et ukendt antal højeksplosive bomber og vendte derefter østover og hjemad med passage henover Whitby. [5] [6]

Samme nat deltog L 21 (Max Dietrich) fra Nordholz og forvoldte stor ødelæggelse i York. Fra luftskibsbasen i Tønder deltog L 20 (Stabbert), som måtte opgive hjemturen fra Skotland og nødlandede i stedet nær Stavanger i Norge.

Under søslaget ved Jylland 31. maj/1. juni 1916 skulle L 11 og L 17 have været på rekognoscering fra Nordholz, men sidevind gjorde det umuligt for dem at komme ud af deres haller og i stedet sendtes L 21 og L 23 afsted fra den derværende drejeskivehal. [7] Ifølge en anden kilde skal L 17 efter midnat have afsøgt området 50 miles sydsydvest til vestnordvest for Horns Rev. [8]

Dagene op til 2. august 1916[redigér | rediger kildetekst]

HMS Vindex var fra 29. juli 1916 klar til med en times varsel at rykke ud fra Harwich med 2 Bristol Scout biplan ombord

Natten mellem 28. og 29. juli 1916 mislykkedes et angrebsforsøg mod England med 11 luftskibe, fordi det var alt for tåget. L 17 nåede den engelske kyst, men vendte om, og kun L 13 nåede langt ind over land.

Natten mellem 31. juli og 1. august deltog L 17 i et bombetogt med 8 luftskibe. Det var igen meget tåget, men en enkelt bombe, som næsten helt sikkert kastedes af L 17, ramte ved RFC's flyveplads Mattishall vest for Norwich i Norfolk. Et fly som sendtes i luften, styrtede efter 14 minutter ned og piloten døde. Det har ikke været muligt at finde nærmere oplysninger. Ingen andre luftskibe forvoldte større skade. [9] På Mattishalls nu helt nedlagte flyveplads skete også en dødsulykke 24. september 1916, da en pilot brændte ihjel under et uheld ved takeoff. [10]

Om aftenen den 2. august 1916 observerede RNAS et luftskib på vej mod England og sendte lidt før kl. 19 et Bristol Scout D biplan afsted fra dækket på hangarskibet HMS Vindex, i øvrigt verdens første flyangreb med takeoff direkte fra et skibsdæk. Under eftersøgningen opdagede pilot C.T. Freeman 2 andre luftskibe på 10 og 20 miles afstand og satte kurs mod det første (vistnok L 17). I 500 fods højde over luftskibet kom han på skudhold og affyrede 3 runder med 1 punds 'ranken dart'-pile, men først i sidste runde ramte en pil luftskibet og opsendte en mindre røgsky. Luftskibet tabte 1 km i højde, men sattes ikke i brand og søgte østpå, mens flyet satte kurs mod hangarskibet. Vistnok pga. benzinmangel satte flyets motor ud og Freeman måtte lande i havet nær det hollandske Noord-Hinder fyrskib, men var heldig at blive samlet op af et belgisk skib. [11] En anden kilde siger de fleste luftskibe i angrebet den nat ankom til East Anglia mellem kl. 23.45 og 01 og at L 17 blev set over byen Eye (vistnok i Suffolk). En tredje kilde siger, at L 17 blev angrebet i august 1916 af en Bristol Scout, men ingen skade rapporteredes. [12]

Samme våben brugtes også 25. april 1916 mod L 9 (Stelling) uden held.

Ved admiralstaben i Wilhelmshaven[redigér | rediger kildetekst]

Fra juni til november 1918 arbejdede han for admiralstaben i Wilhelmshaven.

Efter krigen studerede han økonomi og tysk sprog i Leipzig, men han døde efter en kirurgisk operation.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. Ehrlich,_Alfred - metapedia.org
  2. Saksa mereväe õhulaevad Läänemere kohal (Tyske marineluftskibe over Østersøen) - militaar.net
  3. August 1915 - Russians Lose Warsaw - warchron.com
  4. Die Luftschiffern Post während WWI - ezeptalk.de
  5. Skinningrove - The Baby Killers: German Air Raids on Britain in the First World War, af Thomas Fegan (2013). ISBN 9781473818927
  6. Fire on Danby Moor - The war in the air. Being the story of the part played in the Great War by the Royal Air Force, af H.A.Jones (1931)
  7. Zeppelin Scouting at the Battle of Jutland - avalanchepress.com
  8. Order of Battle Jutland / Skagerrak 31 May to 1 June 1916 - navweaps.com
  9. Mattishall War Dead - mattishall-village.co.uk
  10. RFC take off accident, died of burns - greatwarforum.org
  11. The Bristol Scout ... - Flight 3. oktober 1958
  12. The Origins of Air War: Development of Military Air Strategy in World War I, af Robert F. Grattan (2009). ISBN 9780857715340

Zeppelin raids, Gothas and 'Giants', Britain's First Blitz 1914 - 1918 - iancastlezeppelin.co.uk

The War in the Air, vol. III, kapitel II-III, side 69-250: The Air Raids on Great Britain, 1914 to December 1916, af H.A. Jones (1931)