Heinrich Mathy: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (Text replacement - "opklaringstogt" to "opklaringstogt")
Tags: mobile web edit mobile edit
m (Text replacement - "North East England|Nordøstengland" to "Nordøstengland")
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 7: Linje 7:
=== 14. april 1915 Blyth i Northumberland ===
=== 14. april 1915 Blyth i Northumberland ===
Kort efter [[Luftskib L 9|L 9]]'s overflytning til [[Hage Luftskibshavn|Hage]] var Mathy 14. april 1915 på [[opklaring]] vest om [[Jylland]] og [[Norge]] og befandt sig 100 miles fra [[Flamborough Head]], hvor der var godt vejr og ingen fjende i sigte.
Kort efter [[Luftskib L 9|L 9]]'s overflytning til [[Hage Luftskibshavn|Hage]] var Mathy 14. april 1915 på [[opklaring]] vest om [[Jylland]] og [[Norge]] og befandt sig 100 miles fra [[Flamborough Head]], hvor der var godt vejr og ingen fjende i sigte.
[[Telegrafi]]sk ansøgte Mathy om at bombe [[North East England|Nordøstengland]] og fik tilladelse.
[[Telegrafi]]sk ansøgte Mathy om at bombe [[Nordøstengland]] og fik tilladelse.
Kl. 19.30 nåedes [[Blyth, Northumberland|Blyth]] i [[Northumberland]] 20 km nord for [[Newcastle upon Tyne]].
Kl. 19.30 nåedes [[Blyth, Northumberland|Blyth]] i [[Northumberland]] 20 km nord for [[Newcastle upon Tyne]].
Himlen var mørk og diset da luftskibet i lav højde fulgte floden Blyth nordvestpå mod [[Sleekburn]].
Himlen var mørk og diset da luftskibet i lav højde fulgte floden Blyth nordvestpå mod Sleekburn.
Nogle soldater på vejen begyndte at skyde, så Mathy drejede østover mod [[Cambois]] og kastede 10 bomber á 50 kg mod nogle kul-anlæg, men ramte kun markerne og gjorde ringe skade på ejendom. Ild fra brandbomberne slukkedes hurtigt.
Nogle soldater på vejen begyndte at skyde, så Mathy drejede østover mod [[Cambois]] og kastede 10 bomber á 50 kg mod nogle kul-anlæg, men ramte kun markerne og gjorde ringe skade på ejendom. Ild fra brandbomberne slukkedes hurtigt.
Et par fly, som sendtes afsted, fandt ikke luftskibet.
Et par fly, som sendtes afsted, fandt ikke luftskibet.
Linje 100: Linje 100:


== Eksterne links ==
== Eksterne links ==
* [[wp:hu:Heinrich Mathy]]
* [[w:hu:Heinrich Mathy]]
* [http://gwpda.org/bio/m/mathy.html Mathy, Kapitanleutnant Heinrich (1883-1916)] - gwpda.org
* [http://gwpda.org/bio/m/mathy.html Mathy, Kapitanleutnant Heinrich (1883-1916)] - gwpda.org
* [http://wwi.lib.byu.edu/index.php/Mathy Mathy] - wwi.lib.byu.edu
* [http://wwi.lib.byu.edu/index.php/Mathy Mathy] - wwi.lib.byu.edu

Nuværende version fra 8. jul. 2023, 15:26

Heinrich Ferdinand Friedrich Mathy (4. april 1883 Mannheim – 2. oktober 1916 Potters Bar i England) var kaptajnløjtnant og en af den tyske Kaiserliche Marines mest frygtløse luftskibs-kommandanter.

L 9's bombninger og træfninger i 1915[redigér | rediger kildetekst]

Fra 12. marts til 24. juni 1915 var Mathy kommandant på luftskib L 9 med Kurt Friemel som 1. officer. De var først stationeret i Nordholz og fra 10. april 1915 i Hage.

14. april 1915 Blyth i Northumberland[redigér | rediger kildetekst]

Kort efter L 9's overflytning til Hage var Mathy 14. april 1915 på opklaring vest om Jylland og Norge og befandt sig 100 miles fra Flamborough Head, hvor der var godt vejr og ingen fjende i sigte. Telegrafisk ansøgte Mathy om at bombe Nordøstengland og fik tilladelse. Kl. 19.30 nåedes Blyth i Northumberland 20 km nord for Newcastle upon Tyne. Himlen var mørk og diset da luftskibet i lav højde fulgte floden Blyth nordvestpå mod Sleekburn. Nogle soldater på vejen begyndte at skyde, så Mathy drejede østover mod Cambois og kastede 10 bomber á 50 kg mod nogle kul-anlæg, men ramte kun markerne og gjorde ringe skade på ejendom. Ild fra brandbomberne slukkedes hurtigt. Et par fly, som sendtes afsted, fandt ikke luftskibet. [b 1] [i 1]

Maj 1915 Træfninger med ubåde[redigér | rediger kildetekst]

L 9 havde i maj 1915 ud for den tyske Nordsøkyst en træfning med ubåd HMS E13, som senere ødelagdes efter grundstødning ved Saltholm

På et opklaringstogt 3. maj 1915 over Nordsøen opdagede Mathy 4 britiske ubåde på overfladen og begyndte at angribe. De 3 ubåde dykkede hurtigt, men HMS E5 begyndte at skyde mod luftskibet, som svarede igen da HMS E5 begyndte at dykke, uden at gøre skade.

Senere opdagede han ubåd HMS E4 i overfladen og angreb den med bomber, men ubåden dykkede væk og alle overlevede.

Senere opdagede han igen en ubåd i overfladen og nærmede sig mens ubåden skød fra sig, men ubåden dykkede inden han kunne angribe.

Samme måned sejlede HMS E13 fra Harwich for at patruljere den tyske kyst og fik L 9 i sigte og skød efter det, men Mathy svarede igen med flere bomber og tvang ubåden til at dykke. På samme patrulje så HMS E13 et par tyske hjælpekrydsere uden det kom til angreb. Tysk wikipedia beretter om en tilsvarende episode med HMS E8, som synes at være forvekslet med E13. I august 1915 gik HMS E13 i øvrigt på grund ved Saltholm og blev trods dansk neutralitet ødelagt af de tyske torpedobåde SMS G 132 og SMS G 134, hvorved halvdelen af ubådsmandskabet omkom. [1]

6./7. juni 1915 Hull[redigér | rediger kildetekst]

Det påstås, at L 9 natten mellem 4. og 5. juni 1915 planlagde at bombardere Hull, men opgav inden i det disede vejr, men dette synes at have været en forveksling med Schütte-Lanz-luftskibet SL 3 (Bömack), der kastede et par bomber over byen Driffield nord for Hull. [b 2] [i 2]

2 døgn senere natten mellem 6. og 7. juni ankom L 9 og L 10 til Norfolk i et angreb planlagt mod London, men mens L 10 vendte om fortsatte L 9 nordpå for at rekognoscere og ankom kl. 23.10 syd for Flamborough Head, hvor der kastedes en lysbombe over Bridlington. Da tågen begyndte at lette fulgte Mathy jernbaneskinnerne mod syd og fandt havnen i Hull, hvor det første af krigens 8 bombardementer indledte mod byen. Der kastedes 13 højeksplosive og 50 brandbomber, som ialt dræbte 24 og sårede 40. Den eneste modstand som mødtes var fra skibet HMS Adventure som lå til reparation i havnen. Der var store skader i bymidten nær Holy Trinity Church hvor en bombe nedbrændte Edwin Davis butikken og stor skade på Market Place og High Street. Der var dræbte i East Street, South Parade, Campbell Street og Porter Street. [2] [i 3] [3] [4] [5] [6] [7]

L 13's bombninger i 1915[redigér | rediger kildetekst]

8./9. sep. 1915 Nordlige London[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 8. og 9. september 1915 bombarderede Mathy ombord på L 13 den nordlige del af Londons centrum. [i 4] [8]

Imens bombarderede bl.a. L 9 (Löwe) et jernværk i North Yorkshire.

13./14. sep. 1915 Harwich[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 13. og 14. september 1915 fløj Mathy ombord på L 13 ind over land nord om Felixstowe og sydover mod Harwich, men ramtes, så 2 gasceller punkteredes. Bombelasten kastedes over landområder i Suffolk og det lykkedes med nød og næppe at nå hjem til Hage. L 11 (Buttlar) og L 14 deltog også, men vendte om pga. torden og modvind uden at nå den engelske kyst. [i 5]

13./14. okt. 1915 London[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 13. og 14. oktober 1915 bombarderede Mathy ombord på L 13 London sammen med L 14 (Böcker) og L 15 (Breithaupt). [i 6]

L 16 (Petersen) holdt sig på afstand og bombede Hertford nord for London. L 11 (Buttlar) ankom sidst og bombarderede Coltishall i Norfolk, men skræmtes væk af beskydning ved Norwich og vendte hjemover. [9]

L 31's bombninger i 1916[redigér | rediger kildetekst]

31. juli/1. aug. 1916 Kent[redigér | rediger kildetekst]

I et angreb med 10 marinezeppelinere fløj L 31 langs kysten af Kent og kastede bomber mod Ramsgate og Sandwich, men togtet som helhed var meget ineffektivt. [w3 1]

23./24. sep. 1916 London[redigér | rediger kildetekst]

L 31's ødelæggelser i Streatham

Natten mellem 23. og 24. september 1916 deltog L 31 i et angreb mod London og nærmede sig storbyen fra syd, hvor der kastedes et par bomber over Kenley og Mitcham, mens luftskibet opdagedes af en række søgelys. En stime på 41 bomber kastedes over Streatham, hvor der dræbtes 7 og såredes 27. Flere bomber faldt over Brixton inden Themsen krydsedes og 10 bomber ramte Leyton, hvor 8 personer dræbtes og 30 såredes. Herefter vendte L 31 hjemover. [w3 2]

Af andre luftskibe, som samme nat deltog, blev L 32 (Petersen) skudt brændende ned ved Great Burstead og L 33 (Böcker) blev alvorligt ramt og nødlandede ved Little Wigborough, begge steder i Essex.

2. okt. 1916 Døden ved Potters Bar[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 1. og 2. oktober 1916 deltog 7 luftskibe i et bombetogt mod England, foruden 4 som vendte om. Kun L 30 (Buttlar) og L 31 søgte direkte mod London, men L 31 blev skudt i brand over byens nordlige udkant og styrtede ned ved Potters Bar. [w3 3] [10]

Kaptajnløjtnant Mathy hoppede levende ud inden flammerne tog ham, men døde kort efter at have ramt jorden. [11] [12] [13]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

The Birth of the Royal Air Force, side 53 ff., German airship raids of 1915 and related air defence matters, af Ian Philpott (2013). ISBN 978-1473831704

Zeppelin raids, Gothas and 'Giants', Britain's First Blitz 1914 - 1918 - iancastlezeppelin.co.uk

The War in the Air, vol. III, kapitel II-III, side 69-250: The Air Raids on Great Britain, 1914 to December 1916, af H.A. Jones (1931)