Kategori:Oktoberstormen 1860

Spring til navigation Spring til søgning

Stormen fra onsdag den 3. til lørdag den 6. oktober 1860 drejede fra sydvest om i vest med talrige forlis, her ordnet efter position rundt om Jylland. [1]


  • holstensk brig Christian af Altona med skipper Hansen kæntret ved Helgoland, af besætningen bjærgedes kun 1 mand
  • en fisker fra Sild kunne ikke nå tilbage til øen og drev i stormen i en lille åben båd over havet og ankom velbeholden til Emmerlev
  • uidentificeret bark sunket med mand og mus den 6. oktober om morgenen, ¾ mil ud for Harboøre på 12 favne vand, en masteende og en rå stak op over vandfladen [2]
  • på Thykysten opdrev en båd, hvor der på en indvendige side af agterspejlet stod Hr. Weidt - Rostock [3]
  • på Thykysten inddrev et navnebræt mærket Margaret & Ann [4]
  • engelsk snau Robinson på vej fra Hamborg til hjemstedet Hartlepool blev ud for Jyllands kyst forladt af den 8 mand besætning, som optoges af det britiske skib Eleanor Francis, det forladte skib observeredes af skonnerten Hermoder af Århus nordvest for Hanstholm uden master og med ankrene hængende for boven og det inddrev 20. oktober ved Hallerholmen (?) i Sverige
  • på dampskibet Aalborgs rejse 5. oktober gennem Limfjorden hjem fra Nykøbing Mors observeredes en stor strandet jagt ved Hvalpsund og 2 strandede fartøjer ved Løgstør, samt en sønderslået muddermaskine i Løgstørs havn
  • jagt Bøgebjerg af Haderslev på vej fra hjembyen til Randers med klude, indstrandet natten til den 4. oktober på Øerhagen ved Ebeltoft, mandskab bjærget men skibet formenes at blive vrag
  • jagt Marie med skipper N. Grøn af Middelfart på vej hjem fra Sønder Stenderup med trælast kæntret på Børupsand ved indløbet til Kolding Fjord under en heftig stormbyge, mandskabet bjærget, kun lidt af skroget ses oven vande og er drevet sydpå
  • en skonnert sås kæntre og straks efter synke 2 mil sydøst for Kullen nord for Øresund
  • jagten Forsøget på vej fra Vejle til København med brænde, totalt forlist 3. okt. på den sjællandske kyst, skipper M. Steffensen og mandskab reddet
  • jagten Johan Gordon var i Klintebjerg ved Nykøbing Sjælland lastet med kalksten bestemt for København og lå natten til den 10. oktober for anker uden mandskab, da den drev østpå ind mod Skansehage ved Isefjorden og blev sønderslået

Sider i kategorien "Oktoberstormen 1860"

De 74 følgende sider er i denne kategori, ud af i alt 74: