RAF-flyulykke under 2. verdenskrig

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Ulykker med britiske krigsfly under ledelse af RAF Bomber Command under 2. verdenskrig, fortrinsvis i Sydjylland.

Britiske flyulykker i Sydjylland under 2. verdenskrig[redigér | rediger kildetekst]

De fleste omkomne allierede flyvere begravedes fra 1942 på centralkirkegårdene i Åbenrå, Fovrfeld ved Esbjerg, Lemvig, Frederikshavn og Svinø på Sydsjælland.

De fleste overlevende krigsfanger sendtes efter eventuel hospitalsindlæggelse til forhør i Dulag Luft-gennemgangslejren i Oberursel nordvest for Frankfurt, inden de fordeltes i forskellige Stalag-krigsfangelejre, hvorfra de som regel løslodes ved krigens afslutning.

4. sep. 1939 Esbjerg[redigér | rediger kildetekst]

Dagen efter, at Storbritannien erklærede Tyskland krig under 2. verdenskrig, den 4. september 1939 kl. 17.45 krænkede et fly Danmarks neutralitet ved at flyve ind over Ho Bugt i 1 km højde i en øst-nordøstlig retning og nedkaste 4 stk. 250 kg bomber over Esbjerg havn og by, inden flyet forsvandt ud over havet igen. Den første bombe faldt lidt nord for Hermetikfabrikken på havnen, den næste ved Vedsted Hansens fiskekassefabrik, den 3. ramte Frodesgade 150-152, hvorved husmor Ethel Hansen omkom og den sidste ramte gården bag Sjællandsgade 24. [1]

Det stod hurtigt klart at synderen måtte findes blandt 14 britiske Vickers Wellington bombefly fra 2 baser i Suffolk, som samme dag kl. 14 af No. 3 Group under RAF Bomber Command var beordret til angreb mod 2 tyske krigsskibe, der samme formiddag var blevet observeret ud for Brunsbüttel ved Kielerkanalens munding. Først var en gruppe på 3 og dernæst en gruppe på 5 lettet fra Mildenhall og senere lettede 5 fra Honington. Sidstnævnte gruppe nåede med sikkerhed målet og fik en hård medfart af flak, således at de 2 af flyene styrtede ned og de ombordværende omkom.

Chefen John E. A. Baldwin for 3 Group nedsatte på RAF Mildenhall en undersøgelsesdomstol med ham selv som formand og det stod klart, at fadæsen sandsynligvis skyldtes et fly fløjet af piloten McRae, navigatøren Robertson og observatøren A. J. Drake, der indkaldtes for at afgive forklaring. Selvom 2 af dommerne skrev et domsudkast, der med overvejende sandsynlighed fandt McRae og hans besætning skylding, stemte de øvrige for en mildere formulering, som ikke fandt det bevist og fratog McRae for ansvaret. [2] [3]

Der blev dog afgivet et britisk løfte om udbetaling af erstatning.

11. jan. 1940 Nordsøen nær Horns Rev[redigér | rediger kildetekst]

En Lockheed Hudson lettet den 11. januar 1940 kl. 8.05 engelsk tid fra Leuchars i Skotland deltog i eftersøgning af tyske flotiller, som natten inden havde lagt søminer ud for Newcastle og Cromer i England.

Ifølge engelske kilder blev flyet nedskudt kl. 10.15 af flak under angreb af 3 tyske destroyere, hvorimod tyske kilder angiver at 3 skibe fra 4. flotille fra kl. 11 tysk tid blev skygget af engelske fly og kl. 13.45 nær Horns Rev blev angrebet af 2 formationer fly på hver 4 fly, men kun 2 af flyene nåede at kaste bomber inden de skræmtes væk og 1-2 fly blev skudt ned.

Alle 4 ombordværende omkom.

Britiske bombetogter mod Rostock i april 1942[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 23./24. april 1942 deltog i alt 161 fly af forskellig type i et angreb, hvor 143 skulle tæppebombardere Rostock by med brandbomber og 18 fly skulle bombardere Heinkel-flyfabrikken, men trods god sigt var angrebet en fiasko. RAF mistede 2 Wellington og et Whitley fly, foruden følgende i Sønderjylland:

  • Manchester, på hjemturen ramt af flak ved Flensborg og styrtet ned i Visgårde ved Kliplev, piloten omkom, 6 overlevede med faldskærm

Natten mellem 25./26. april 1942 deltog godt 100 RAF-fly i et angreb mod Rostock og Heinkel-fabrikken, da de 2 af dem på udturen blev skudt ned af tyske Messerschmitt Bf 110-natjagere over Sønderjylland.

På hjemturen fik derimod et Wellington-bombefly ram på en tysk natjager, som måtte nødlande ved Bylderup-Bov.

Britisk bombetogt mod Kiel 29. april 1942[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 28. og 29. april 1942 deltog 88 RAF-fly i et angreb mod flådebasen i Kiel, men på hjemturen gik følgende fly tabt over Sønderjylland:

3. maj 1942 Lilholt ved Skrydstrup[redigér | rediger kildetekst]

En Avro Manchester lettede den 2. maj 1942 kl. 22.25 fra Coningsby i Lincolnshire på en minelægningsaktion i Kiel Bugt, men på hjemvejen i lav højde over Haderslev ramtes flyet af flak og kæmpede sig videre vestpå indtil det kl. 4.15 ramte jorden øst for landmand Oluf Petersens ejendom i Lilholt/Skrydstrup Mark nord for Vojens og knækkede. Vragdelene spredtes over et større område og omkring 500 meter sydøst for Skrydstrup Kirke, tæt ved landejendommen, fandt politiet senere 5 forkullede lig i flyvragets forende. [4]

Kun de 2 besætningsmedlemmer Harold Kendall og Akert E. Hanks (radiotelegrafist og bagskytte) nåede at springe ud med faldskærm. Med mindre skader, som de fik under landingen, vækkede de landmanden og blev tilset af læge Nybro fra Vojens, inden de bragtes til politistationen i Haderslev og kl. 8 hentedes af værnemagts-officer Birkenhauer til videre forhør i barakkerne i Haderslev. Efter ophold i Dulag Luft tilbragte de resten af krigen i forskellige Stalag-krigsfangelejre i Tyskland.

Af de 5 omkomne var de 4 frivillige af reserven, heriblandt de 2 piloter nordireren William Young og Graham Wale. De omkomne begravedes den 6. maj 1942 kl. 6.30 på Åbenrå Kirkegård. [5]

I flyvraget fandtes 2 levende brevduer, som overgaves til efterretningstjenesten i Kolding.

På nedstyrtningsstedet i den nordlige del af den nuværende Flyvestation Skrydstrup, er der opstillet en mindesten. [6]

16. juli 1942 Vadehavet ved Sønderho[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem den 16. og 17. juli 1942 deltog 21 Short Stirling-bombefly i Operation Pandemonium, planlagt som et lavtflyvende angreb i læ af skydækket mod ubåds-fabrikken Flender-Werke i Herrenwyk nordøst for Lybæk.

Et af Stirling-flyene, som den 16. juli kl. 18.40 var lettet fra Wyton i Cambridgeshire, fløj kl. 21.15 ind over Skallingen i 200 meters højde, men blev beskudt af flak og drejede derfor sydpå ned langs østsiden af Fanø.

Beskydningen fortsatte fra både Fanø og Esbjerg-siden og flyet begyndte at ryge og fløj lavt i 5 meters højde mens det kastede 2 bomber for at vinde højde, men ilden brød ud i en af motorerne i venstre vinge og flyet drejede fra Fanøs sydspids østpå i retning mod Sneum Sluse, hvor det kl. 21.31 faldt i Vadehavet og smadredes. Ilden i flyvraget varede ved i 2½ time.

Redningsbåden fra Sønderho kunne ikke komme ud pga. lavvande og en fladbundet flåde man forsøgte sig med måtte også vende om, da vandet begyndte at komme. Næste morgen kl. 8 lykkedes det dog strandfoged Jens Johannes Jensen at komme over til vraget, hvor han fandt 2 forbrændte overlevende.

De 2 overlevende var flyets 2 skytter G.A. Donovan og L.C. Masfen, som roedes til Esbjerg og overlodes til værnemagten. Efter behandling for deres brandsår på tysk lazaret sendtes de til Dulag Luft-gennemgangslejren og videre til Stalag VIII-B-lejren i Lamsdorf/Łambinowice i Schlesien.

Den 21. juli begravedes 5 af de omkomne flyvere i Fovrfeld og den 25. juli begravedes den sidste samme sted.

Et andet af de deltagende fly styrtede ned ved Sønder Brarup sydøst for Flensborg og et tredje ramtes over Esbjerg, så frontskytten blev dræbt og flyet senere vendte om og skal have kastet 2 bomber ved Skelbæk lige ved den dansk-tyske grænse. Af de 21 fly nåede de 7 målet og anrettede betydelig skade.

Britisk bombetogt mod Flensborg 19. august 1942[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 18. og 19. august 1942 deltog 118 RAF fly i et angreb mod Flensborg, men Halifax-stifinderflyene markerede i det tågede vejr for langt mod nord, så bomber faldt over Sønderborg og Åbenrå, og følgende fly gik tabt i dansk område:

Under landingsforsøg ved Tønder omkom de 2 besætningsmedlemmer på det tyske fly, som nedskød sidstnævnte.

Britisk bombetogt mod Wismar, Flensborg og Bremen 24. september 1942[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem den 23. og 24. september 1942 udførte RAF bombardement af Wismar (Dornier-fabrikken), Flensborg og Bremen-bydelen Vegesack, foruden minelægning i bl.a. dansk farvand.

Blandt 28 deltagende Halifax-fly i Flensborg-angrebet styrtede 5 ned, deriblandt ét nord for grænsen:

  • Halifax med hovedsagelig canadisk besætning, ramt af flak og styrtet ned ved Elsø i Bov Sogn, 7 omkomne

8. jan. 1943 Åbenrå[redigér | rediger kildetekst]

En Avro Lancaster lettede den 8. januar 1943 kl. 17.36 fra Waddington i Lincolnshire for at lægge søminer i Øresund syd for Amager (Daffodil-området), men på udturen over Jylland blev flyet ramt af en tysk natjager fra IV./NJG 3 fløjet af Bader, så det kl. 19.40 styrtede ned over Søst Skov ved Jørgensbjerg 4 km vest for Åbenrå.

I og udenfor vraget fandtes ligresterne af 5-6 omkomne, som den 16. januar 1943 begravedes i 4 kister på Åbenrå Kirkegård. Liget af den canadiske pilot Milton J. Paige fandtes den 10. marts som strandvasker i Lillebælt nær Middelfart og blev begravet den 16. marts sammesteds. Efter krigen omarrangerede CWGC gravene, så andenpiloten A.G. Cameron fik sin egen grav og de 5 øvrige britiske besætningsmedlemmer kom til at ligge i en fællesgrav.

Et trækors opsat ved nedstyrtningsstedet af den 22-årige Christian Adolphsen fra Rise, med indskriften 'Her faldt fem engelske flyvere i kamp for de frie folks sag', kostede ham 10 dages hæfte. I 1983 opstilledes en mindesten på stedet med samme indskrift.

Britisk bombetogt mod Berlin, Stettin og Rostock 21. april 1943[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 20. og 21. april 1943 udførte et mindre antal Mosquito-bombefly et afledningsangreb mod Berlin, mens 339 RAF-fly af forskellige type angreb Rostock og 86 Stirling-fly angreb Stettin, hvor flyene til de 2 sidstnævnte byer fløj meget lavt over Danmark for at undgå radarerne og 7 styrtede ned på udturen og 12 på hjemturen, her nævnt kronologisk: [1]

Udgående styrt
Hjemadgående styrt

Britisk bombetogt mod Berlin og Peenemünde 18. august 1943[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 17. og 18. august 1943 udførte et mindre antal RAF-fly et afledningangreb mod Berlin, mens 596 andre fly angreb den tyske raket-forsøgsstation ved Peenemünde (Operation Hydra) på øen Usedom nordvest for Stettin, hvorved bl.a. 600 tvangsarbejdere omkom.

På hjemturen fra Peenemünde blev 4 bombefly nedskudt over dansk område, hvoraf de 3 i løbet af 15 minutter ramtes af en Messerschmitt Bf 110 natjager fra Slesvig-Jagel:

Produktionen af raket-våben forflyttedes derefter til tunnel-anlægget i Kohnstein ved Nordhausen i den sydlige del af Harzen.

13. nov. 1943 Rønshoved[redigér | rediger kildetekst]

Under navnet Kinder-Land-Verschickung-Lager Strandhotel Randershof, fungerede Rønshoved Strandhotel som hjem for 60 udbombede børn fra Hamborg, da det nedbrændte ved et engelsk flyverangreb.

Et barn blev svært skadet og alle børnene mistede deres ejendele.

Britisk bombetogt mod Berlin 15. februar 1944[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 15. og 16. februar 1942 udførte et mindre antal Lancaster-bombefly et afledningsangreb mod Frankfurt (Oder), mens 891 RAF-fly af forskellig type deltog i et angreb mod Berlin, hvor de overfløj Danmark på udturen, men Holland på hjemturen. Heraf styrtede følgende fly ned over dansk område på udturen:

23. april 1944 Lillebælt ved Tranerodde på Als[redigér | rediger kildetekst]

En Halifax lettet søndag den 23. april 1943 kl. 21 fra Elvington i Yorkshire på en minelægningsaktion over Østersøen blev skudt i brand af en Messerschmidt Me 110 natjager fra NJG 3 fløjet af piloten Werner Husemann over SvenstrupAls, hvorefter flyet styrtede i havet ved Karlsminde, 200 meter fra land og 500 meters nordvest for Tranerodde fyrtårn.

Skytten D.M.M. Harris var den heldige eneste overlevende, som efter over ½ time i vandet blev reddet af den lokale fisker Chr. Hansen og 2 andre øjenvidner, hvorefter han med en ambulance blev bragt til Sønderborg. Senere sendtes han til en Stalag-krigsfangelejr.

Der blev fundet 4 eller 5 lig af de omkomne, som blev begravet på kirkegårde i Åbenrå, Assens og Fåborg.

En propel fra vraget bjærgedes i 1972 af sportsdykkere. En mindesten opstilledes i 2005. I 2015 gav Søfartsstyrelsen tilladelse til, at vraget kan hæves. [7]

12. jan. 1945 Flensborg Fjord[redigér | rediger kildetekst]

Et Handley Page Halifax III bombefly fra No. 424 Squadron RCAF var på en minelægningsaktion fra Ærø til Flensborg Fjord, men blev ved 21-tiden angrebet af en JU 88G-1 natjager fra Karup og styrtede i fjorden ved Skovsende på Holnæs nord for Lyksborg. Bortset fra en enkelt nåede besætningen at springe ud med faldskærm, men kun navigatøren James G. Agnew overlevede. En anden var tilsyneladende frosset ihjel, hængende i et træ med sin faldskærm i Holbøl Mose. Andre fandtes længe efter og var svære at identificere.

På Kollundbjerg eksploderede 3 søminer udkastet fra flyet, mens én ikke eksploderede, hvorved gården Sønderborgvej 27 og selve hovedvejen blev kraftigt skadet.

Britisk minelægning i Øresund ved Kullen 12. marts 1945[redigér | rediger kildetekst]

Den 12. marts 1945 deltog 16 Lancaster og 3 Halifax fly i en minelægnings-aktion i Kattegat ud for Kullen, nord for Øresunds udmunding, men på hjemturen blev 3 af flyene i løbet af 29 minutter nedskudt af én Junkers Ju 88 natjager over Danmark:

Allierede flyulykker i det øvrige Danmark[redigér | rediger kildetekst]

26. april 1940 Store Vildmose[redigér | rediger kildetekst]

Ud af 5 besætningsmedlemmer omkom 4 og 1 overlevede, da en Armstrong Whitworth Whitley V fra No. 102 Squadron RAF lettet fra RAF Kinloss i Skotland under bombardement af Ålborg Lufthavn den 26. april 1940 kl. 3.17 i 1500 m højde ramtes af flak så højre motor gik i brand og og venstre satte ud, hvorefter flyet styrtede i Store Vildmose 10 km nordvest for lufthavnen.

2. piloten Vincent Herbert Barr nåede som den eneste at redde sig ud i live med faldskærm og søgte ved 6-tiden ly hos en husmandsfamilie på Blokhusvej 3 km fra flyvraget. Efter lægebehandling og forhør i Tyskland kom han til at tilbringe resten af krigen i forskellige tyske krigsfangelejre, bl.a. Stalag Luft III.

De 4 omkomne begravedes på kirkegården i Vadum.

20. juli 1940 Tannis Bugt[redigér | rediger kildetekst]

2 ud af 4 ombordværende overlevede, da en Handley Page Hampden I fra No. 44 Squadron RAF lettet fra RAF Waddington ved Lincoln ramtes lidt før kl. 1 af flak ved Frederikshavn og 5 minutter senere styrtede i Tannis Bugt 400 m fra vestkysten ud for Kandestederne.

En overlevende var svømmet i land og fandtes kl. 8 næste morgen af tørvegravere i Hulsig, en anden fandtes i et sommerhus i Kandestederne. De sendtes til Tyskland og tilbragte de næste år i forskellige krigsfangelejre, bl.a. Stalag Luft III.

De næste dage fandtes 2 strandvaskere fra flyet, som begravedes i Skagen.

31. juli 1940 Lomborg[redigér | rediger kildetekst]

5 tyskere omkom i Ålborg Lufthavn den 31. juli 1940 lidt efter kl. 9 ved et engelsk flyangreb, som også alvorligt ødelagde en Junkers Ju 88 i lufthavnen. Angrebet udviklede sig til en luftkamp og forfølgelse mellem de 2 angribende engelske og 2 forsvarende tyske fly, hvor hver part mistede ét fly:

Under forfølgelsen ramtes en 11-årig dreng i hovedet af en kugle og han døde 3 år senere af kvæstelserne.

30. aug. 1944 Nørre Vorupør[redigér | rediger kildetekst]

Et Avro Lancaster bombefly fra No. 582 Squadron RAF lettet fra RAF Little Staughton i Cambridgeshire var på vej til et bombardement af Stettin og Kønigsberg, men ramtes i 3600 m højde af en Junkers Ju 88 natjager over Thy, hvor det under nødlandingsforsøg over gården Udemark ved Førby Sø øst for Nørre Vorupør strejfede en klit og knustes i Ålvandet. De 7 omkomne begravedes først på Førby Hede, men ligene flyttedes i 1947 til Nørre Vorupør kirkegård.

21. marts 1945 København[redigér | rediger kildetekst]

Ved Shellhusbombardementet 21. marts 1945 deltog 18 de Havilland Mosquito F.B.VI-bombefly, 2 Mosquito B.IV-rekognosceringsfly og 30 P-51 Mustang F.III-jagerfly lettet fra RAF Fersfield i Norfolk, som i 3 angrebsbølger á 6 fly skulle bombardere Gestapos hovedkvarter Shellhuset i København. Der dræbtes 55 tyske soldater, 47 danske Gestapo-medlemmer og 8 modstandsfolk ved Shellhuset, foruden 125 personer i civilbefolkningen, deriblandt 86 børn og 18 voksne fra Den Franske SkoleFrederiksberg, som i 2. og 3. bølge blev angrebet ved en fejl.

Angriberne mistede 4 Mosquito-bombefly fra No. 140 Wing RAF og 2 Mustang jagerfly, hvorved 9 besætningsmedlemmer omkom:

Blandt de 8 omkomne modstandsfolk var kontreadmiral Carl Hammerich, premierløjtnant Karl Wedell-Wedellsborg og kaptajn P.V.T. Ahnfeldt-Mollerup, de 2 sidstnævnte var medlem af en modstandsgruppe kaldet Den lille Generalstab.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]