Britiske bombetogter mod Rostock i april 1942

Spring til navigation Spring til søgning

RAF Bomber Command iværksatte 3 efterfølgende nætter i slutningen af april 1942 en serie bombeangreb mod Rostock og Heinkel-flyfabrik i byens nordlige udkant. Resultatet af de 3 angreb tilsammen var 1.765 totalt ødelagte og 513 beskadigede bygninger i Rostock, fordelt på 60% af byområdet, samt 204 dræbte og 89 sårede.

Angribende britiske fly[redigér | rediger kildetekst]

Den første nat mellem torsdag den 23. og fredag den 24. april, deltog i alt 161 fly, bestående af 93 Wellington, 31 Stirling, 19 Whitley, 11 Hampden, 6 Manchester og 1 Lancaster, hvoraf 143 med brandbomber skulle tæppebombardere Rostock by og 18 fly bombardere Heinkel-fabrikken, men trods god sigt ramtes flyfabrikken slet ikke og bomberne beregnet mod centrum ramte 3-10 km forkert. RAF mistede 2 Wellington og et Whitley fly, foruden et Manchester, som blev skudt ned i Sønderjylland.

Den sidste nat mellem lørdag den 25. og søndag den 26. april 1942, deltog 106-109 fly af 7 forskellige flytyper, hvor halvdelen skulle angribe Rostock by og den anden halvdel Heinkel-fabrikken. RAF mistede 1 Whitley-fly, foruden 1 Stirling og 1 Wellington, som blev skudt ned i Sønderjylland.

24. april 1942 Visgårde ved Kliplev[redigér | rediger kildetekst]

En Manchester lettet den 23. april 1942 kl. 22.00 fra Coningsby i Lincolnshire havde passeret Listerdyb og Sønderjylland på udturen mod Rostock, hvor flyet bombardere Heinkel-fabrikken, men efter passage af Broager Land på hjemturen, ramtes flyet ved 3-tiden af flak fra kystbatteriet ved Flensborg, så der udbrød en voldsom brand i venstre motor.

Det lykkedes for 6 ud af 7 besætningsmedlemmer at springe ud med faldskærm, mens piloten kæmpede med at holde flyet oppe med kun højre motor, men efter 7 minutter styrtede han ned med flyet ved Visgårde (Visgårdvej 8) på Bjerndrup Vestermark i Kliplev Sogn 3 km sydøst for Tinglev. Den 20-årige nygifte pilot Harry Murdock Stoffer, som stammede fra Rhodesia, sås af den tililende gårdejer sidde hjælpeløs i sit sæde i flyvraget, men da var det allerede for sent at redde ham ud af flammerne og han indebrændte. Han blev den 2. maj om morgenen begravet på Åbenrå Kirkegård.

De fleste af de 6 overlevende søgte tilflugt på forskellige gårde i området, hhv. Hans Jacobsens gård på Bjerndrup Mark, Christian Nissens gård Årtoftgård, Jacob Hollænders lejede gård ved Perbøl og 2 personer på Peter Møllers gård Fausbøl ved Bolderslev, hvorfra de dog flygtede, men hurtigt blev fundet. De blev samlet på politistationen i Åbenrå og overgivet til værnemagten. Den sidste overlevende landede også ved Bolderslev, men gik langs jernbanen nordpå i et døgn på flugt, indtil han anholdtes på Marius Christensens gård Kogsager ved Immervad. Han var en tur forbi Rishjarup skole, hvor læreren kunne engelsk, inden han overgaves til værnemagten.

De 6 flyvere tilbragte en nat i Flensborg arrest og forhørtes i Dulag Luft-gennemgangslejren, inden de alle sendtes til Stalag Luft III Sagan i Schlesien og derfra skiltes til forskellige andre Stalag-krigsfangelejre, hvor de tilbragte resten af krigen.

Skytten Nickolas Pollock blev mange år senere kontaktet af danske historikere og aflagde i 1999 besøg i Sønderjylland.

26. april 1942 Kravlund ved Tinglev[redigér | rediger kildetekst]

En Stirling lettet den 25. april 1942 kl. 21.50 fra Wyton i Cambridgeshire på vej mod Rostock blev angrebet af en Messerschmitt Bf 110C-2 natjager fra 5./NJG 3, så den ene vinge brød i brand. Bortset fra en allerede dræbt skytte sprang besætningen ud med faldskærm, inden flyet eksploderede i luften og kl. 1.15 styrtede ned ved Kravlund mellem Store Jyndevad og Tinglev.

Den anden skytte Surridge var hårdt såret i maven og i et ben, men nåede ud med faldskærm og landede på landmand Andreas Andersens mark ved Pebersmark. Han bragtes kl. 5.30 til Tønder Sygehus og døde der kl. 10.15. [1]

De 2 omkomne begravedes den 2. maj om morgenen på Åbenrå kirkegård.

Navigatøren, som var ramt 2 gange i benet af maskingeværkugler, landede ved Lille Jyndevad og bragtes samme nat til Tønder sygehus. Politiet fandt 2 andre ved Rens. Piloten var ramt i en tå og overgav sig til grænsevagterne i Pebersmark. De 2 sidste landede lige syd for grænsen og var 2 døgn på flugt, indtil de hos en landmand i Svinborg ved Øster Højst, 20 km nordligere, bad om mad og hvile, men kort efter arresteredes. De overlevende overgaves til værnemagten i Tønder og sendtes i forskellige Stalag-krigsfangelejre.

Den ene af de undvegne fra Øster Højst omkom den 29. juli 1944 ved et lynnedslag i den vestpommerske Stalag Luft IV-lejr syd for Koszalin.

26. april 1942 Neder Jerstal ved Bevtoft[redigér | rediger kildetekst]

En Wellington lettet den 25. april 1942 kl. 22.23 fra Marham i Norfolk fløj via Sild mod Rostock, men opdagedes ved 2-tiden nordvest for Toftlund af søgelys og indhentedes af en Messerschmitt Bf 110 natjager fra II./NJG 3, der fik ram på bombeflyet, som kl. 2.08 styrtede ned på diagonalvejen rute 24 sydøst for Bevtoft, tæt ved Neder Jerstal, hvor bombelasten eksploderede og alle ombord omkom. [2]

Flyvraget brændte i flere timer og stedet afspærredes af værnemagten og politiet indtil et bjærgningsmandskab fra Ålborg den 30. april og 1. maj kom for at rydde op. En tysk befalingsmand var instrueret i at ligresterne skulle efterlades på stedet, men på initiativ af skolelærer Frederik Tychsen samledes de og begravedes midlertidigt i en plantage.

Et bomberydningsmandskab fra Haderslev fortsatte arbejdet den 2. maj og fandt dybt i krateret resterne af piloten. Med politiets mellemkomst bragtes hans lig til luftmeldeposten på Loddenhøj og begravedes på Bevtoft kirkegård.

Den 5. maj ankom en lastbil med 8-10 tyske soldater, som gravede alle lig og ligrester op igen og næste morgen kl. 6.30 gebegravedes de på Åbenrå kirkegård.

På hjørnet af Diagonalvej og Gelsåvej blev der i 1947 opstillet et mindemærke. [3]

Forsvarende tyske fly[redigér | rediger kildetekst]

26. april 1942 Bylderup-Bov[redigér | rediger kildetekst]

Et Messerschmitt Bf 110 jagerfly med 2 ombord lettet fra Slesvig kom den 26. april 1942 kl. 3.28 i skyfrit vejr i 3 km højde i luftkamp mod et Wellington bombefly fra No. 460 Squadron RAAF med hovedsagelig australsk besætning, der var på vej retur fra Rostock til Breighton i Yorkshire.

Begge fly ramte hinanden, men mens Wellington bombeflyet var i stand til at returnere kl. 6 til Breighton med uskadt besætning, blev Messerschmitt jagerflyet, da det befandt sig i 50 meters afstand på bombeflyets højre side ramt af træffere i cockpittet og højre motor, hvorved motoren kom i brand med en masse røg og flyet dykkede væk.

Jagerflyet mavelandede nord for Bylderup-Bov og kurede 50 meter på en mark, mens det ramte 3 hegnspæle. De ombordværende 2 underofficerer Hausmann og Schmidt slap uskadte, men flyet var 60% ødelagt.

Wellington-flyet styrtede ned 5 uger senere, den 2. juni 1942, under et bombetogt mod Essen, hvor hele besætningen omkom, heraf 3 som havde deltaget i Rostock-togtet. Agterskytten og 2. piloten døde i andre flyulykker i hhv. 1943 og 1944. [4]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]