Britisk bombetogt mod Berlin, Stettin og Rostock 21. april 1943

Spring til navigation Spring til søgning

RAF Bomber Command iværksatte natten mellem tirsdag den 20. og onsdag den 21. april 1943 en massiv overflyvning af syddansk territorium i meget lav højde for at undgå radarer og søgelys, med rute under ud- og hjemflyvning via Fyns Hoved, for at bombardere mål i de nordtyske byer:

  • 11 Mosquito-fly lettede mod Berlin, som en afledningsmanøvre, hvoraf 9 nåede frem og angreb byen fra stor højde omkring kl. 0.30
  • 339 fly, heraf 194 Lancaster, 134 Halifax og 11 Stirling lettede mod Stettin, hvoraf over 300 fly angreb 40 hektar omkring byens centrum, så 13 fabrikker og 380 huse udbombedes og 580 personer dræbtes omkring kl. 1.00-1.30
  • 86 Stirling-fly lettede mod Heinkel-flyfabrikken i Rostock, men tæt skydække medførte, at de 69 fremkomne fly i stedet angreb byens Neptun-ubådsværft omkring kl. 1.30-2.00

I det danske luftrum gik flak og Junkers Ju 88 natjager-fly fra Nachtjagdgeschwader 3 til modangreb og nedskød mindst 19 fjendtlige fly. [1] [2]

centralkirkegården Fovrfeld Gravlund ved Esbjerg begravedes om formiddagen den 30. april 1943 i en fællesgrav kister med 37 omkomne allierede flyvere og senere yderligere 3, som stammede fra 8 forskellige fly, der styrtede ned under dette togt. Andre begravedes bl.a. på kirkegårdenen i Lemvig, Nyborg, Svinø på Sydsjælland og Bispebjerg i København.

De overlevende sendtes efter eventuel hospitalsindlæggelse typisk til forhør i Dulag Luft-gennemgangslejren i Oberursel nordvest for Frankfurt og fordeltes derefter til forskellige Stalag-krigsfangelejre, hvor de forblev indtil krigens afslutning.

Udgående styrt[redigér | rediger kildetekst]

20. april 1943 Måde ved Esbjerg[redigér | rediger kildetekst]

En Halifax lettet kl. 21.24 fra Melbourne i Yorkshire mod Stettin opdagedes af søgelyset på sydspidsen af Skallingen og blev de næste 3 km over Ho Bugt beskudt af flak fra Nordby og Esbjerg, så der opstod brand ved den inderste venstre motor. Flyet nødlandede kl. 23.33 lidt øst for søgelyset i Måde.

Alle 7 ombordværende overlevede med forskellige kvæstelser, men bagskytten Everett var indeklemt i maskingeværtårnet med brækkede arme og måtte befries med en økse. Flyverne sendtes vistnok via Dulag Luft til forskellige Stalag-krigsfangelejre.

20. april 1943 Stadil ved Ringkøbing[redigér | rediger kildetekst]

En Lancaster lettet kl. 21.47 fra Fiskerton i Lincolnshire mod Stettin ramtes af flak ved Jyllands vestkyst så venstre vinge gik i brand. Nødlanding ved Stadil Kirke mislykkedes da en vinge ramte jorden og flyet endte ved Madum Å, 400 meter nordøst for kirken.

De 3, som omkom på stedet og en 4., som et par timer senere døde på sygehuset i Ringkøbing blev 24. april begravet på Lemvig Kirkegård.

De 3 overlevende bragtes fra sygehuset i Ringkøbing til et lazaret i Århus og senere videre til Stalag-krigsfangelejre i Tyskland, men den ene, som havde fået amputeret et ben, frigaves efter et år.

21. april 1943 Vester Vedsted ved Ribe[redigér | rediger kildetekst]

En Lancaster lettet kl. 21.41 fra Elsham Wolds i Lincolnshire mod Stettin blev skudt i brand af en tysk natjager (4./NJG 3) fløjet af Hauptmann Hans Baer og 2 besætningsmedlemmer. Bombeflyet havde formentlig kastet sin bombelast inden det i lav højde passerede ind over Vester Vedsted i sydvestlig retning, indtil det kl. 0.02 styrtede ned på Mikkel Hansens mark og tabte halepartiet, og fortsatte indtil det gamle fløjdige ved Sprækvej, hvor resten udbrændte.

I halepartiet fandtes den hårdt sårede agterskytte australieren Patrick J. Cramer, som bragtes til Ribe Sygehus, hvor han senere på natten udåndede. De øvrige 6 ombordværende englændere fandtes brændt ihjel i flyvraget, med deres faldskærme spændt på.

I 2012 opsattes en mindesten på fløjdiget ved Sprækvej.

21. april 1943 Halsskov ved Korsør[redigér | rediger kildetekst]

Et engelsk Lancaster fly på vej mod Stettin ramtes af flak ved Korsør og styrtede kl. 0.18 ned ved Strandgården (Revvej 167) i Halsskov, hvor en enkelt bombe kastedes lige inden styrtet og den resterende bombelast eksploderede sammen med flyet, der splintredes i småstykker og efterlod et dybt hul i marken.

Ligresterne lagdes den 28. april i 7 grave på Bispebjerg Kirkegård i København, som ukendte.

Vragdelene fra forskellige fly læssedes på en togvogn i Korsør for at blive kørt til Tyskland. Ved sammenblanding af fotos opstod der forvirring om flyet ikke i stedet var en Halifax, men i virkeligheden var det en ud af flere mulige Lancaster fly, som ikke har kunnet endeligt identificeres.

21. april 1943 Tarp ved Esbjerg[redigér | rediger kildetekst]

En Stirling lettet kl. 22.08 fra Lakenheath i Suffolk mod Rostock, men opdagedes af søgelys ved Esbjerg og ramtes af flak, hvorfor flyet fløj så lavt at det kl. 0.20 ramte jorden øst for Tarp, lidt vest for Esbjerg Flyveplads, hvorved næsepartiet revedes af og kom i klemme under flyvraget, så observatøren omkom.

De øvrige 6 slap med småskader og sendtes til Dulag Luft-gennemgangslejren og videre til Stalag-krigsfangelejre.

21. april 1943 Fænøsund ved Middelfart[redigér | rediger kildetekst]

En Stirling lettet fra Ridgewell i Essex kl. 21.49 mod Rostock ramtes formentlig af flak måske allerede ved Esbjerg og blev set i brand over Taulov inden flyet kl. 0.44 styrtede ned i Fænøsund syd for Teglgården i Middelfart.

Samme nat fandtes 3 ukendte omkomne, som begravedes 2 dage senere på Assistens Kirkegård i Odense. Det lykkedes 2 år senere at identificere den ene. På Fønsskov Odde og på Skrillinge Strand ved Kauslunde fandtes 2-3 måneder efter styrtet 2 strandvaskere fra flyet, som kunne identificeres og begravedes i Fovrfeld. De 4 med ukendt grav/hvilested mindes på Air Forces Memorial.

21. april 1943 Sædding ved Esbjerg[redigér | rediger kildetekst]

En Halifax lettet kl. 21.20 fra Pocklington i Yorkshire mod Stettin opdagedes kl. 0.47 flyve nordfra ind over Esbjerg Flyveplads i 150 meters højde og dreje af mod sydvest, men flyet fulgtes af adskillige søgelys og ramtes af flak indtil det kl. 0.51 styrtede brændende ned tværs over Sædding Strandvej (Hjertingvej) og eksplodere tæt ved den nyere skulptur Mennesket ved Havet ved Fiskeri- og Søfartsmuseet.

De 8 omkomne begravedes den 30. april i Fovrfeld.

Hjemadgående styrt[redigér | rediger kildetekst]

21. april 1943 Kongsmark ved Kirke Stillinge[redigér | rediger kildetekst]

En Stirling lettet kl. 21.00 fra Oakington i Cambridgeshire mod Stettin, ramtes på hjemturen af skud fra en Messerschmitt Bf 110 fløjet af underofficer Berg (7/NJG 3) og styrtede kl. 1.55 ned ved Støvlebækvej mellem Kongsmark ved Kirke Stillinge, 10 km nordvest for Slagelse og godt 1 km fra Sjællands vestkyst.

Kun den canadiske flyver Donald V. Smith nåede at redde livet ved at springe ud med faldskærm. Han vandrede efterfølgende tværs over Sjælland og nåede som den første allierede flyver at flygte til Sverige.

Den omkomne besætning begravedes på kirkegården i Svinø, hvor også den overlevende Smiths urne efter hans død og eget ønske i 1999 nedsattes ved siden af hans kammerater. [1]

21. april 1943 Nordlige Storebælt[redigér | rediger kildetekst]

En Lancaster lettet kl. 21.57 fra Grimsby i Lincolnshire mod Stettin meldte over radioen at være ramt af flak over målområdet kl. 1.31, men fortsatte hjemturen op over Storebælt, hvor flyet igen skal være ramt af flak og menes at være styrtet ned kl. 2.10 i den nordlige del af Storebælt.

I Samsø Bælt fandtes den 28. april liget af bombekasteren Clifford Walker, som den 1. maj blev begravet på Bispebjerg Kirkegård i København, hvorimod de øvrige 6 besætningsmedlemmer aldrig blev fundet.

21. april 1943 Storebælt ved Drøsselbjerg Klint[redigér | rediger kildetekst]

En Halifax lettet kl. 21.18 fra Lissett i Yorkshire mod Stettin, ramtes på hjemturen af flak over Korsør vistnok kl. 2.01 og var vistnok i luftkamp med en tysk Messerschmitt Bf 110-natjager fløjet af underofficer Berg (7/NJG 3) ind over Drøsselbjerg, hvor en gård sattes i brand, inden flyet kl. 2.16 tilsyneladende mislykkede en nødlanding og i stedet styrtede i Storebælt 50-200 meter fra Drøsselbjerg Klint ud for adressen Sandkrogen 11, nordvest for Slagelse.

Samme dag drev 3 omkomne i land ved klinten og i løbet af den næste måned fandtes de øvrige 5 omkomne besætningsmedlemmer, som alle begravedes på kirkegården i Svinø.

De lokale bjærgede bl.a. et hjul fra flyet.

I 2014 afsløredes en mindesten på stranden nedenfor klinten.

21. april 1943 Nyborg Fjord ved Slipshavn[redigér | rediger kildetekst]

En Halifax lettet kl. 21.34 fra Pocklington i Yorkshire mod Stettin, ramtes på hjemturen af flak og styrtede kl. 2.26 ned i Nyborg Fjord 1,5 km fra Slipshavn.

2 overlevende samledes kort efter op af skibet MS Nordmark. De sendtes via København til Dulag Luft-gennemgangslejren og videre til Stalag-krigsfangelejre.

Den 3. maj optoges 3 lig fra vraget af inspektionsskibet Absalon, et lig fandtes den 5. maj i Storebælt og den 9. juni fandtes det sidste lig strandet på Lindholm i Nyborg Fjord. De begravedes alle i Nyborg.

21. april 1943 Storebælt ved Vresen[redigér | rediger kildetekst]

En Lancaster lettet fra Wickenby i Lincolnshire mod Stettin, ramtes på hjemturen af flak fra Langeland og styrtede kl. 2.28 i Storebælt ved øen Vresen på 30 meters vanddybde. [3]

Den 7 mand besætning omkom, men 2 eller 3 af ligene fandtes aldrig. Det første lig fandtes samme dag ved vraget og blev begravet i Odense, 2 andre fandtes også tæt ved og blev begravet i Nyborg. Af andre omkomne fra dette fly fandtes en den 23. juli 1943 på stranden ved Kalundborg og begravedes på Bispebjerg i København og endelig menes et lig af en ellers ukendt flyver fundet den 24. april 1943 ud for Samsø og som begravedes i Fovrfeld, at kunne identificeres som værende fra dette fly.

21. april 1943 Storebælt ved Sprogø[redigér | rediger kildetekst]

En Stirling lettet kl. 21.53 fra Ridgewell i Essex mod Rostock, ramtes på hjemturen af flak mellem kl. 1.21 og 2.41 og styrtede i Storebælt nær Sprogø ud for Halsskov.

Ligene af alle 7 omkomne fandtes forskellige steder i Storebælt, den første på Sjællands Odde den 27. april og de andre omkring en måned senere længere mod syd. De 2 begravedes på Bispebjerg Kirkegård og de 5 på Svinø.

21. april 1943 Bøgballe ved Ø. Snede[redigér | rediger kildetekst]

En newzealandsk Stirling lettet kl. 22.05 fra Newmarket i Suffolk mod Rostock, ramtes på hjemturen af en tysk natjager fløjet af pilot Rudolf Mangelsdorf (12./NJG 3) og styrtede lidt efter kl. 3 brændende ned ved Fælledvej 36 syd for Bøgballe Friskole mellem Uldum og Øster Snede.

Der fandtes i første omgang 6 omkomne, som blev begravet i Fovrfeld og ved oprydning den 11. maj opgravedes pilotens lig, som blev begravet efterfølgende.

21. april 1943 Vestbirk ved Horsens[redigér | rediger kildetekst]

En australsk Lancaster lettet kl. 21.39 fra Breighton i Yorkshire mod Stettin, opdagedes på hjemturen af den tyske radarstilling i Hemstok øst for Ry og ramtes af en tysk natjager fra Fliegerhorst Grove fløjet af pilot Alfred Heldt (12./NJG 3), så flyet kl. 3.12 styrtede ned og eksploderede på Birknæsvej, 400 meter nord for Vestbirk Station. [2] [3]

De 7 omkomne fortrinsvis australiere begravedes i Fovrfeld.

21. april 1943 Vadehavet ved Mandø[redigér | rediger kildetekst]

En Halifax lettet fra RAF Elvington i Yorkshire mod Stettin, ramtes på hjemturen af en tysk natjager fløjet af piloten Hans Baer (4./NJG 3) og styrtede kl. 3.21 ned i Vadehavet ved Mandø, på en sandbanke, som er tørlagt ved lavvande.

Som nedstyrningssted er nævnt 5 km nordvest for Mandø og en anden kilde sydvest-hjørnet af Koresand.

De 7 omkomne begravedes i Fovrfeld, efter at være fragtet enten med båd fra Mandø eller via Ribe.

21. april 1943 Nordsøen[redigér | rediger kildetekst]

En Stirling lettet kl. 22:03 fra Lakenheath i Suffolk mod Rostock, ramtes på hjemturen af en tysk natjager fløjet af Günter Koeberich (11./NJG 3) over Nordsøen vest for Ringkøbing og styrtede kl. 3.24 i havet.

Flyets newzealandske navigatør D.I. McNarey fandtes som strandvasker nord for høfde 31 ved Thyborøn af strandfoged Chr. Langer og begravedes den 15. maj 1943 i på kirkegården i Lemvig, hvorimod ingen af de øvrige 7 omkomne er fundet, men de mindes på Air Forces Memorial i Runnymede nær London Heathrow Airport. [4] [5]

21. april 1943 Kragelund ved Ø. Snede[redigér | rediger kildetekst]

En Stirling lettet kl. 22.30 fra Mildenhall i Suffolk mod Rostock, ramtes på hjemturen over Nordfyn kl. 2.46 af en tysk Messerschmitt Bf 110-natjager fløjet af pilot Hans-Hermann Müller (10./NJG 3) og endte kl. 3.26 med at nødlande med hjulene oppe på Kragelund Fælled 2 km syd for Bøgballe ved Øster Snede, ved Kristen Hansens gård Fælledvej 27.

Ved mavelandingen blev agtertårnet flået af, men alle overlevede, omend agterskytten måtte hjælpes ind på gården. De 6 øvrige spiste deres medbragte mad og skød flyet i brand inden de tog flugten, men den ene anholdtes kl. 6.15 af politiet og tilsås af lægen inden han sendtes til Vejle Sygehus, ligesom skytten.

De andre 5 gemte sig dagen lang i en lade og spadserede kl. 22 videre nordpå langs Bygholm Å, indtil de næste morgen efter 15 km igen gemte sig i en lade i Vinten Kær i Tamdrup Sogn. Efter de kl. 13.30 kom ud og spurgte landmanden om mad, bragtes de til politistationen i Horsens og kl. 17 overgaves de til tyskere fra Ry og sendtes siden til forskellige Stalag-krigsfangelejre i Tyskland.

21. april 1943 Ringkøbing Fjord ved Ringk.[redigér | rediger kildetekst]

En Lancaster lettet kl. 21.59 fra Grimsby i Lincolnshire mod Stettin, ramtes på hjemturen af flak fra Ringkøbing og fortsatte ud over Ringkøbing Fjord mod Holmsland Klit, men vendte om og styrtede kl. 3.28 i fjorden 600 meter syd for havnen i Ringkøbing.

5 af de omkomne begravedes i Lemvig, agterskytten Reginald A. Whellams dog først efter hans lig blev fundet i 1998. En af de omkomne begravedes i Fovrfeld og den sidstes lig er vistnok aldrig fundet. [6] [4]

Tysk flyulykke[redigér | rediger kildetekst]

En Junkers Ju 88 på fjendeflyvning den 21. april 1943 ramtes af fjendtlig beskydning, men var i stand til at lande i Grove med uskadt besætning, selvom flyet var 35% beskadiget.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

  1. “Endelig sammen” - milhist.dk
  2. Den tyske radarstilling i Hemstok - skanderborgleksikon.dk
  3. Mindesten Birknæsvej, 8752 Østbirk - horsensleksikon.dk
  4. Hvad vandet gemte - levendehistorie.dk