Britisk minelægning i Øresund ved Kullen 12. marts 1945

Spring til navigation Spring til søgning

'Hawthorn' (Hvidtjørn) mineudlægning i Øresund[redigér | rediger kildetekst]

Den 12. marts 1945 sidst på dagen deltog 16 Lancaster og 3 Halifax fly fra No. 1 Group RAF og No. 6 Group RCAF i en minelægningsaktion i farvandet ud for Kullen ved Øresunds udmunding i Kattegat. Flyene lettede fra forskellige flyvepladser i England og mødtes kl. 19 på et samlingssted over Nordsøen, hvorfra de i 300 meters højde fløj mod Nordjylland, steg op i 3,3 km højde og de udkastede magnetiske søminer i havet, inden de hurtigst muligt skulle flyve hjem igen.

En Junkers Ju 88G-6 natjager D5╬AL fra 1./NJG 3 med pilot hauptmann Eduard Schröder, telegrafisterne Theo Hessenmüller og Werner Zeinert, samt mekaniker Erich Brunsendorf lettet fra Fliegerhorst Grove (Karup), nedskød imidlertid i løbet af 29 minutter 3 af Lancaster-flyene.

Det var Eduard Schröders 24., 25. og 26. nedskydning (og sidste) under krigen. Samme fly og besætning havde bl.a. den 12. januar 1945 nedskudt en canadisk Halifax i Flensborg Fjord.

12. marts 1945 Kattegat vest for Samsø[redigér | rediger kildetekst]

Kl. 17.35 var en Lancaster lettet fra Scampton i Lincolnshire på minelægnings-missionen, men flyet ramtes på hjemturen af den tyske natjager og styrtede brændende ned kl. 21.16 i Kattegat vest for Ringebjerg ved OnsbjergSamsø, imens besætningen i mørket sprang ud med faldskærm.

Kun den 20-årige bombeudkaster Robert Mains overlevede ved iført sin redningsvest, vistnok i flere timer, at svømme til Samsø. Hans egen beretning og en engelsk avisartikel af forløbet stemmer ikke helt overens, men han reddede sig i land på Samsø, hvor han fandtes af en landmand, som tilkaldte dyrlæge Larsen og ved hjælp af fyrvogter Otto Mønsted på Vesborg Fyr holdtes i skjul på et loft hos en ældre dame. Efter et par dage fik den tyske garnison på øen nys om ham og krævede ham udleveret, hvorefter han blev bragt til behandling for sine sår i bagdelen på et tysk militærhospital i København og 4. april sendtes til Tyskland, men efter en uges fangenskab lykkedes det ham at flygte og holde sig skjult, indtil han den 13. april befriedes af amerikanerne.

Ligene af 5 omkomne fra flyet fandtes indenfor de næste måneder forskellige steder ved Samsø og begravedes på Tranebjerg kirkegård, hvorimod en enkelt af de formodet omkomne aldrig er fundet. [1]

12. marts 1945 As Vig nær Endelave[redigér | rediger kildetekst]

Kl. 17.46 var en canadisk Lancaster lettet fra Skipton-on-Swale i North Yorkshire på minelægnings-missionen, men flyet ramtes på hjemturen af den tyske natjager og styrtede kl. 21.27 ned i Kattegat ud for As Hoved mellem Juelsminde og Endelave, hvorved samtlige 7 ombordværende omkom.

Liget af bombeudkasteren Arthur V. Plante fandtes den 27. maj 1945 i As Vig ved Pøt Strand i Glud Sogn og begravedes den 31. maj på Horsens Vestre kirkegård, hvor der den 3. august nedlagdes en mindesten. I 2001 udgav politibetjent Bent Daugaard en skønlitterær bog om bombeskyttens skæbne. [2] [3]

12. marts 1945 Lyne syd for Tarm[redigér | rediger kildetekst]

Kl. 17.45 var en Lancaster med 4 britiske og 3 australske besætningsmedlemmer lettet fra Elsham Wolds i Lincolnshire på minelægnings-missionen, men flyet jagtedes på hjemturen af den tyske natjager og styrtede kl. 21.45 ned i Lyne Sogn syd for Tarm, kommende fra sydvest, på gårdejer Svend Jensens mark mellem Østergårdevej, Vallund Hedevej, Skærbækvej og Knudevej.

I flyvraget fandt lokale tililende de 2 omkomne, englænderen Donald Morris og australieren Harvey James Porter, den ene skudt i hovedet, som bragtes til Tarm Sygehus og næste dag hemmeligt begravedes på Tarm Østermark ved krydset Østermarkvej/Ådumvej, hvor der efter befrielsen etableredes en lille mindelund. [4] [5]

De 5 øvrige overlevede ved at springe ud med faldskærm. Foster, som sprang først, kom i kontakt med familien Uhre fra Lyne og sendtes via Ølgod til Sverige. De 2 australiere Mitchell og Bertie sprang næst efter og fandt hinanden i mørket. De vandrede næste morgen ad Vejlevej mod Tarm og kom i kontakt med den 21-årige Dorthea Kristensen, som bragte dem hjem til hendes forældres gård, hvor de tilbragte næste nat. De næste 3 dage fandt de kost og logi på forskellige gårde og vandrede 90 km til Funder, hvor landmand Aage Fisker sendte bud efter modstandsmanden Ole Engberg, som den 17. marts om morgenen i sin lastbil hentede dem til Ikast, hvor de tilbragte 5 dage og dernæst 12 dage i Herning. Udstyret med falske identitetskort kørte nedkastningschefen 'Jens Toldstrup' dem natten til den 2. april til Ebeltoft, hvorfra de et par dage senere sendtes med en fiskerbåd mod Sverige og den 16. april fløj tilbage til Skotland. Piloten Slater og telegrafisten Fairclough blev bl.a. hjulpet af familien Kørvel fra Ølgod og bragtes via Fredericia til København og den 23. marts til Sverige.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]