Zeppelin L 34 Tees Bay ved Hartlepool 27. nov. 1916

Spring til navigation Spring til søgning
L 33     ←     Luftskib L 34 (LZ 78)     →     L 35
Type Zeppelin R-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Löwental
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
1. flyvning 22. september 1916
Lufthavn 27. sep. 1916 Nordholz (Normann-hallen)
Flyvninger 11, deraf 3 opklaringer og 2 bombeangreb
Angreb
  • 1./2. oktober 1916 Northamptonshire
  • 27. november 1916 Hartlepool
  • Ødelagt 27./28 nov. 1916 afhængig af tidszone
    Skæbne Eksploderet i 3 km højde og nedstyrtet i
    Tees-flodmundingen 1 km øst for Hartlepool
    Årsag Antændt af skud affyret af Ian Pyott
    i et RAF B.E.2c-biplan fra Seaton Carew
    Omkomne 20
    Periode 27. sep. - 28. nov. 1916
    Tur 4 - 11
    Kommand. Max Dietrich
    1. officer Christian Albrecht v. Nathusius
    Styrmand Pröck / Hans Würst †
    Maskinme. Franz Seemann †
    Højderor Maneke / Julius Petitjean †
    Heinrich Predel †
    Ror Hermann Pufahl †
    Bernhard Wewer †
    Maskinist Johannes Blunk †
    Ernst Döring †
    Alexander Keller †
    Krause / Heinrich Öllrich †
    Wilhelm Pfirrmann †
    Alfred Rüger †
    Josef Schydlo †
    Friedrich Siegel †
    Adam Smieskol †
    Telegrafist Paul Nettlau †
    Sejlmager Otto Ehlers †
    Wilhelm Koberg †

    Marineluftskib L 34 (LZ 78) blev i 1916 bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Löwental som et luftskib i Zeppelin R-klassen. Det havde Max Dietrich som kommandant og blev på hans 46 års fødselsdag 27. november 1916 skudt ned ud for Hartlepool, hvor hele besætningen omkom.

    Kommandant Max Dietrich stationeret i Nordholz[redigér | rediger kildetekst]

    Kapitänleutnant Max Dietrich var stationeret i Tønder som kommandant for luftskibene L 7, L 18 og L 21 inden han 27. september 1916 sammen med sin tidligere besætning fra L 21 overtog L 34 i Nordholz. Fælles besætning på alle 4 luftskibe (hvoraf de 3 sidste var nybyggede) var bl.a. også 1. officer von Nathusius og maskinmester Seemann.

    1./2. oktober 1916 Northamptonshire[redigér | rediger kildetekst]

    I roligt vejr over den sydlige del af Nordsøen deltog 11 zeppelinere natten mellem 1. og 2. oktober 1916 i et luftskibsangreb mod England, hvor L 34 omkring 100 km nord for London i det nordlige Northamptonshire opdagedes af søgelyset nordøst for Corby og blev beskudt af luftværnskanoner. [w3 1] [1] [2] [3]

    Mellem Kirby Hall og Corby kastedes fra luftskibet 17 højeksplosive bomber, som faldt nær jernbanlinjen mellem Oakham-Kettering og ødelagde telegrafkabler ved Corby-tunnellen. Herefter drejede luftskibet nordover og kastede 13 brandbomber mellem Rockingham og Gretton.

    Lidt før midnat opdagedes L 31 (Mathy) af søgelysene ved Cheshunt omkring 20 km nord for London og forsøgte at undslippe mod vest, men eksploderede ved byen Potters Bar antændt af skud fra et RAF B.E.2c-jagerfly.

    27. november 1916 Hartlepool i Nordøstengland[redigér | rediger kildetekst]

    L 34 over Hartlepool, hvor flammerne bryder ud
    L 34 og L 21 blev samme nat skudt ned af RAF B.E.2c-biplan

    På sin 46 års fødselsdag den 27. november 1916 kl. 12.45 afsendtes Max Dietrich på et bombetogt mod England med 10 luftskibe, hvor L 34 deltog i en nordlig gruppe, som også bestod af L 24 (Kurt Friemel), L 35 (Ehrlich) og L 36 (Schütze). L 30 (Buttlar) havde også deltaget, men led allerede motorskade efter 10 minutter og vendte om kl. 19.10, da motoren stod helt af.

    De 4 luftskibe i den nordlige gruppe fløj mod Newcastle-området og spredtes, så L 34 som første luftskib krydsede kysten ved Blackhall Rocks nord for Hartlepool, der ligger lidt nord for Middlesbrough og Stockton-on-Tees i County Durham. Der fortsattes ind over Castle Eden, men omkring kl. 23.30 opdagedes luftskibet af søgelysene i Hutton Henry og Elwick vest for Hartlepool og blev beskudt af luftværnskanonerne. Ved Elwick smed luftskibet 13 højeksplosive bomber, men sårede kun 2 køer og lavede huller i marken, bl.a. tæt ved Dovecote Farm.

    Fra luftskibet kastedes 4 højeksplosive bomber nær West Park og 2 i Ward Jackson Park, men igen indfangedes det af søgelys og antiluftskyts-beskydning. Endvidere faldt 29 bomber over bl.a. Hartley Street 15, Lowthian Road 6 og Poplar Grove 2-4, kolonihaverne og stadion, hvor en tribune ødelagdes. Der blev over byen smidt ialt 16 højeksplosive bomber, som skadede 40 huse, dræbte 4 og sårede 11. [4] [w3 2]

    Styrtet i Tees Bay ved Hartlepool[redigér | rediger kildetekst]

    Fra Royal Flying Corps' base i Seaton Carew lige syd for Hartlepool var opsendt et RAF B.E.2c biplan med løjtnant Ian Pyott alene ombord, som efter en times flyvning opdagede L 34 i søgelyset. I 3 km højde og med luftskibet ca. 100 under sig gik Pyott til angreb ved at dykke under det i en lige vinkel og skyde huller i dets bov. Pyott affyrede 71 runder med sit maskingevær i luftkampen, som foregik over 5 miles, mens L 34's agterskytte svarede igen.

    Fra Sankt Hildas kirke på Hartlepools Headland sås flammerne bryde ud, ligesom Pyott så en lys plet, hvor han havde ramt, hurtigt brede sig til flammer over det hele. Det brændende luftskib gled med god fart videre ud over Tees Bay og styrtede kl. 23.50 i Nordsøen ca. 1,5 km øst for byen og blev ved at brænde en halv times tid. Fra Heugh-fyrtårnet på havnen sendtes en robåd ud til nedstyrtningsstedet, men der var ingen overlevende. [a 1] [5] [6] [7]

    Piloten Ian Vernon Jeffrey Pyott, som var skotsk født sydafrikaner, blev på Buckingham Palace i december 1916 af kong George 5. tildelt DSO-ordenen. [8] [9]

    I første omgang fandtes vistnok ligene af 3 besætningsmedlemmer og siden drev 2 andre uidentificerede lig i land, som 11. januar 1917 med fuld militær honnør blev begravet i Seaton Carew. I 1962 genbegravedes ligene på den tyske krigskirkegård i Cannock Chase. [10]

    De andre luftskibe[redigér | rediger kildetekst]

    Allerede kl. 23.30 havde L 35 fortrudt at krydse kysten vendte om ud over Nordsøen. Et øjenvidne på L 24 så tilintetgørelsen af L 34 og hans eget luftskib blive fanget af søgelyset, mens det svarede igen med bomber, hvorimod en anden kilde mener L 24 og L 36 slet ikke kom ind over land. L 36 trimmede vægten ved at kastede bomber over havet inden luftskibene vendte hjem. [11]

    Af de 5 zeppelinere i den sydlige gruppe, som samme nat skulle bombe industrierne i Midlands, deltog bl.a. L 14 (Manger), L 21 (Frankenberg) og L 22 (Hollender), hvoraf sidstnævnte på lang afstand så lysskæret fra L 34's eksplosion. [12]

    Luftskib L 21 (Frankenberg) kastede de fleste af sine bomber nytteløst over en solid bygning i Chesterton og undslap 2 vandflyvere sydover England og et 3. fly, der fik motorproblemer, men kort efter at have passeret Norfolks kyst kl. 6.05 angreb 3 RAF B.E.2c'ere og tilintetgjorde Max Dietrichs gamle luftskib 8 sømil øst for Lowestoft. [13]

    Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

    The War in the Air, vol. III, kapitel II-III, side 69-250: The Air Raids on Great Britain, 1914 to December 1916, af H.A. Jones (1931) (group=w3)

    [redigér | rediger kildetekst]