Zeppelin L 23 Nordsøen vest for Stadil Fjord 21. aug. 1917

(Omdirigeret fra Luftskib L 23)
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.
L 22     ←     Luftskib L 23 (LZ 66)     →     L 24
Type Zeppelin Q-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Potsdam
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
1. flyvning 8. april 1916
Lufthavn 21. april 1916 Tønder
29. april 1916 Nordholz (Cuxhaven)
9. november 1916 Tønder
Flyvninger101, heraf 51 opklaringer og 3 bombeangreb
Angreb
  • 24./25. april 1916 Norfolk
  • 2./3. maj 1916 English Midlands
  • 2./3. september 1916 Boston
  • Hændelse 23. april 1917 standsedes den norske bark Royal
    med krigskontrabande til England, som i stedet
    bragtes til Cuxhaven og solgtes af priseretten
    Sidste tur 21. august 1917 morgen
    Skæbne Eksploderet over Nordsøen 40 km vest for Stadil Fjord
    Årsag Antændt ved skud fra en Sopwith Scout mono-biplan
    lettet fra HMS Yarmouth
    Omkomne 18
    Periode fra 16. april / 10. aug. /
    20. dec. 1916
    fra 30. jan. 1917 fra 14. juni 1917
    Tur 3-28 / 29-45 / 46-48 49-84 85-101
    Kommand. Otto v. Schubert /
    Wilhelm Ganzel /
    Franz Stabbert
    L. Bockholt Bernhard Dinter
    1. officer Armin Rothe Heinrich Maas Otto Hamann
    Styrmand Friedrich Wiedey Ernst Fegert William Deglau
    Maskinme. Simmen Busch Konrad Grebenstein
    Højderor Wilhelm Hippe
    Rohweder (3-28)
    Wilhelm Wolfram (29-48)
    Hilken
    Nolte
    Ror Peter Jansen
    Nagel (3-28)
    Wiehle (29-48)
    Rieb (46-48)
    B. Wiesemann
    Maskinist Georg Bönicke
    Paul Münzberg
    Zöllick
    Fuhrmann (3-28)
    Koch (3-45)
    Werner (3-45)
    Hassenbach (29-48)
    Hermann Kurth (29-48)
    Wilhelm Lukas (29-48)
    Meyer (46-48)
    Peter Bröcker
    F. Engelke [1]
    Bruno Heimann
    Kurt Hocke
    Heinrich Pabst
    Gustav Proll
    Berthold Schilling
    Max Schmieder
    Karl Schmitz
    Johannes Buhr [2]
    Hermann Jaax
    Hans Klughardt
    Georg Messerschmidt
    Christoph. Strohmeyer
    Georg Tiedt
    Telegrafist Horn
    Lerche (29-48)
    Louis Penner (46-48)
    Schwarzer (46-48)
    Wilhelm Müller Jacob Harnecker
    Johannes Lege
    Sejlmager Köhnke Johann Schüttrup [3]
    Ukendt Ernst Dittmer
    Otto Hamer
    Walter Rohde
    Adolf Till
    Hermann Zetzsche

    Marineluftskib L 23 (LZ 66) blev bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Potsdam som et luftskib i Zeppelin Q-klassen og foretog sin første flyvning 8. april 1916. Det var i 2 perioder stationeret i Tønder, men blev 21. august 1917 skudt i brand over Nordsøen 40 km vest for Stadil Fjord.

    Luftskib L 23 (LZ 66)

    Kommandant Schubert i Tønder og Nordholz[redigér | rediger kildetekst]

    Kapitänleutnant Otto von Schubert var 12. november 1915 til 11. januar 1916 kommandant for L 7, som da var stationeret i Tønder, inden han sammen med sin øvrige besætning, bl.a. 1. officer Oberleutnant zur See Armin Rothe, 16. april 1916 overtog det nybyggede luftskib L 23 og 21. april førte det til Tønder.

    Allerede 29. april, efter det første bombeangreb mod Norfolk, flyttede de det til Nordholz.

    24./25. april 1916 Norfolk[redigér | rediger kildetekst]

    Fra Tønder deltog L 23 under ledelse af kommandant Otto von Schubert natten mellem 24. og 25. april 1916 i et angreb mod Norfolk og krydsede kysten mellem Cromer og Southwold, ligesom mindst 4 andre luftskibe. Fra L 23 skal være kastet 3 bomber over Caister, 9 over Ridlington og 6 over Bacton. [w3 1]

    2./3. maj 1916 Yorkshire[redigér | rediger kildetekst]

    Zeppelin L 23 Nordsøen vest for Stadil Fjord 21. aug. 1917 (North Yorkshire)
    Red pog.svg
    Skinningrove
    Red pog.svg
    Middlesbrough
    Red pog.svg
    Danby
    Red pog.svg
    York
    North Yorkshire

    Fra Nordholz deltog L 23 natten mellem 2. og 3. maj 1916 i et angreb planlagt mod Skotland, men under indflydelse af vind og sne valgte kommandant Schubert ligesom de fleste andre at angribe Midlands.

    L 23 kastede en brandbombe over North York Moors ved Danby, som antændte lyngen. Schubert opdagede en højovn ved jernsmelteværket i Skinningrove og kastede 11 bomber, som delvist ødelagde en lagerbygning og beboelseshuse. Efter at være blevet opdaget af søgelys blev luftskibet beskudt af en 6 tommer jernbanekanon ved Brotton, men blev ikke ramt og fortsatte til Easington, hvor der kastedes 6 bomber, der ødelagde et beboelseshus og sårede et barn. Herefter vendte L 23 ud over havet og hjem. [w3 2]

    Hedebranden ved Danby tiltrak L 16 (Petersen), som kastede et stort antal bomber over heden i den tro det var jernbanespor og bygninger. Han fortsatte til Lealholm og Moorsholm, men gjorde kun skade på en gårdbygning. L 17 (Herbert Ehrlich) var ankommet til Saltburn-by-the-Sea på vej mod Middlesbrough, men blev afledt af hedebranden og vendte straks mod Skinningrove, hvor han kastede 13 højeksplosive og 5 brandbomber over Carlin How, som ødelagde 6 beboelseshuse. [bk 1]

    Samme nat forvoldte L 21 (Max Dietrich) stor ødelæggelse i York. Fra luftskibsbasen i Tønder deltog L 20 (Stabbert), som måtte opgive hjemturen fra Skotland og nødlandede i stedet nær Stavanger i Norge.

    31. maj 1916 søslaget ved Jylland[redigér | rediger kildetekst]

    L 23 deltog i rekognoscering over den nordlige del af Nordsøen ud for Skotland den 31. maj 1916 i forbindelse med søslaget ved Jylland, hvor den tyske viceadmiral von Hipper forsøgte at lokke Beattys slagkrydserflåde i direkte kamp mod den tyske højsøflåde under ledelse af admiral Scheer i Skagerrak, mens det var vigtigt at undgå den britiske Grand Fleet, som nærmede sig fra gemmestedet Scapa Flow ved Orkneyøerne under ledelse af admiral Jellicoe.

    Fra Nordholz var det egentlig meningen at sende L 11 (Viktor Schütze) og L 17 (Ehrlich) afsted, men en stærk sidevind gjorde det umuligt for dem at komme ud af deres haller og de kom først afsted omkring midnat. I stedet sendtes L 21 (Max Dietrich) og L 23 kl. 11.30 (engelsk tid) afsted fra Nordholz' drejeskive-dobbelthal. Desuden deltog L 9 (Stelling, som tidligt vendte om med motorskade), L 14 og L 16. [4] [5]

    L 23 nåede længst mod nord til omkring 390 km øst for Skotlands nordspids, hvor kommandant von Schubert på eget initiativ besluttede at rekognoscere nord for Jellicos fremrykkende forreste gruppe spejdere, i stedet for L 14, som vistnok på grund af forsinket afgang ikke nåede frem. L 21 (Dietrich) fortsatte derimod nordpå til 120 miles øst for skotske Peterhead, efter i første omgang at være sendt til Doggerbanke. L 16 spejdede ud for Englands kyst øst for Humber.

    Første fase af søslaget, jagten mod syd, foregik mellem kl. 16 og 16.45 omkring 145 km vest for Jyllands vestkyst. Først kl. 17.50 opdagede Schubert L 14 omkring 15 miles nordvest for Horns Rev fyrskib, flyvende i nordnordvestlig retning mod Skagerrak. Kl. 18.30 under jagten mod nord, observeredes L 23 omkring 50 miles sydvest for den position, hvor Jellicos spejdere først observerede Beattys flåde, det vil sige de 2 luftskibe befandt sig langt foran Grand Fleet inden søslagets anden fase for alvor gik igang kl. 19.

    Lige efter midnat sendtes et nyt hold tyske luftskibe afsted, heriblandt L 24 (Koch) fra Tønder, som omkring kl. 3 bombarderede vandflyver-transportskibet HMS Vindex nær Bovbjerg Fyr og ødelagde 3 af flyene. Koch observerede lidt senere Grand Fleet med krydsere i front og 12 store skibe i linje forlade slagpladsen ved Jammerbugt, og måtte trække sig væk under beskydning.

    Kommandant Ganzel i Nordholz og Tønder[redigér | rediger kildetekst]

    Kapitänleutnant Wilhelm Ganzel tiltrådte 10. august 1916 som ny kommandant.

    2./3. september 1916 Boston i Lincolnshire[redigér | rediger kildetekst]

    Natten mellem mellem 2. og 3. september 1916 deltog L 23 fra Nordholz med officererne Ganzel og Rothe i 1. verdenskrigs største bombetogt mod England, hvor ialt deltog 12 af marinens og 4 af hærens luftskibe. L 23 kastede 7 bomber over Boston-området i Lincolnshire, hvor 6 ramte byen og 1 ramte Wyberton 3 km sydvest for, og forårsagede 1 dødsfald. [bk 2] [6] [7]

    23./24. september 1916 Midlands[redigér | rediger kildetekst]

    Den 23. september 1916 afgik 7 luftskibe mod English Midlands, hvor vist L 23 ikke forrettede skade og kun L 17's bombning af Nottingham forårsagede dødsfald.

    De nyere luftskibe L 30 (Buttlar), L 31 (Mathy), L 32 (Petersen) og L 33 (Böcker) styrede mod London, hvor L 32 blev skud brændende ned og L 33 blev alvorligt ramt, men besætningen overlevede nødlanding.

    Afskediget i Tønder[redigér | rediger kildetekst]

    Den 25. september 1916 afgik 7 luftskibe mod England, hvor L 21 bombarderede Bolton og L 22 Sheffield. L 23 vendte hjem med tekniske problemer, men i forbindelse med dette togt blev Ganzel beskyldt for uberegnelig opførsel med dårlige nerver. [8]

    Den 1. oktober 1916 afgik 11 luftskibe mod England, men vejret var meget skyet og L 23 var blandt 4 luftskibe, som vendte hjem før tid.

    Ganzel overførte 9. november 1916 luftskibet fra Nordholz til Tønder, men blev 16. november afskediget og overført til pligter på landjorden. [9]

    1. officer Armin Rothe var fra 1. december stedfortrædende kommandant indtil 20. december, men kom vist ikke ud at flyve i den mellemliggende tid.

    Kommandant Stabbert i Tønder[redigér | rediger kildetekst]

    Kapitänleutnant Franz Stabbert, som efter L 20's nødlanding 3. maj 1916 og ½ års internering i Norge var undsluppet, overtog 20. december 1916 luftskibet som kommandant og beholdte Rothe som 1. officer. De fløj kun 2 ture i L 23, inden de i stedet overtog L 44, men de omkom 20. oktober 1917 med hele besætningen, da luftskibet blev skudt ned over Lorraine.

    Kommandant Bockholt i Tønder[redigér | rediger kildetekst]

    De afløstes 30. januar 1917 af kaptajnløjtnant Ludwig Bockholt og søløjtnant Heinrich Maas.

    23. april 1917 opbringning af barken Royal med krigskontrabande[redigér | rediger kildetekst]

    L 23's opbringning af den norske bark Royal 23. april 1917

    Den 23. april 1917 opbragte L 23 den norske bark Royal på Nordsøen 85 sømil ud for Bovbjerg Fyr. Ved at smide en bombe lige foran sejlskibet blev dens norske besætning tvunget til at gå i redningsbådene. Luftskibet gik derefter forsigtigt ned over den ene redningsbåd, hvor kommandant Bockholt udbad sig skibets papirer og sendte en officer og 5 matroser over på sejlskibet for at undersøge lasten, der bestod af krigskontrabande, nemlig ulovlig minetømmer til England. [10] [11] [12]

    En hastig udvalgt prisekommando bestående af bådsmandsmat Bernhard Wiesemann, overstyrmandsmat Ernst Fegert og overmaskinmat Friedrich Engelke overtog derfor sejlskibet. Den norske besætning blev først låst inde på deres kvarter, men da det kneb tyskerne at manøvrere skibets sejl, blev de sat fri og beordret til at sejle barken til Cuxhaven, hvor de ankom efter 43 timer. [a 1] [a 2] [13] [14] [1]

    Der beslaglagde og solgte priseretten Royal, som derefter kom til at sejle under forskellige tyske rederier både under og efter krigen, indtil skibet i 1924 solgtes til ophugning.

    Kommandant Dinter i Tønder[redigér | rediger kildetekst]

    14. juni 1917 afløstes de af Oberleutnant zur See Bernhard Dinter og søløjtnant Otto Hamann.

    21. august 1917 angrebet af en mono-biplan lettet fra HMS Yarmouth[redigér | rediger kildetekst]

    Den 21. august 1917 observerede L 23 på afstand en nordgående eskadre af 4 mindre krydsere og 15 destroyere, efter samme morgen havde deltaget i en engelsk mineudlægningsoperation ud for Hvide Sande.

    På højde med Søndervig drejede eskadren op mod vinden og holdt kursen et par sømil, hvorefter eskadrechefen beordrede et Sopwith Pup-fly til at lette fra det bagerste skib den britiske krydser HMS Yarmouth, som var udrustet med en platform og katapult.

    Straks da det ensædede jagerfly sendtes i luften forsøgte L 23 at undvige, men det lykkedes piloten Bernard Arthur Smart at nå en højde af 9.000 fod (3 km) og flade ud med 110 miles i timen, for så at gå ned i 7.000 fod og i en vinkel af 45 grader at dykke ned til 6.000 fod og med stor hastighed på nært hold at beskyde zeppelineren med brandkugler fra sit maskingevær. 3.000 fod lavere glattede piloten ud og så at agterenden af zeppelineren var et flammehav, og den faldt skråt nedad så næsen pegede imod himlen i en vinkel på 45 grader. Flammerne spredtes hurtigt op ad L 23, så kun næsen var intakt, da den ramte havet.

    Et enkelt besætningsmedlem, formentlig topskytten fra forenden af luftskibet, reddede i første omgang livet ved hjælp af faldskærm, men led druknedøden, da der ikke var nogen til at samle ham op de ca. 40 km ud for Stadil Fjord. Ingen fra L 23 overlevede. [a 3]

    Piloten Bernard A. Smart landede forsigtigt på vandet nær 2 britiske destroyere, som fra en båd reddede ham ombord. Smart foretog 11 måneder senere en lignende flyvning fra HMS Yarmouth, da han 19. juli 1918 ledte luftangrebet mod Tønder Luftskibshavn.

    Fundne omkomne[redigér | rediger kildetekst]

    Liget af sejlmestermatros Johan Schüttrup fandtes 3. september 1917 på Vigsø Strand i Thy og blev begravet på Vigsø kirkegård. Tøjet var mærket Schüttrup 10423. [3] Han døde for sit tyske fædreland står der på gravstenen.

    Et stærkt forrådnet lig, som 15. september 1917 fandtes i Jens Enevaldsens strandlen i Søndervig og blev begravet på Ny Sogn kirkegård, identificeredes med rimelighed som maskinmatros Johannes/Hans Buhr, idet navnet 'H. Buhr' fandtes på en blikplade på ligets remme. Liget forveksledes tilsyneladende med et andet inddrevet 10. september mellem høfde 42 og 43 ved KnopperHarboøre Tange, som efter uniformen at dømme var zeppelinflyver-underofficer og ved skulderen havde fastgjort et mærke påtegnet 'MLA 1833'. På Harboøre kirkegård opstilledes ved en fejltagelse en gravsten for 'Masch. Mat. Hans Buhr'. [2]

    Mange andre uidentificerede lig, som drev i land på vestkysten i den tid, kan have været besætning fra L 23.

    Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

    The War in the Air, vol. III, kapitel II-III, side 69-250: The Air Raids on Great Britain, 1914 to December 1916, af H.A. Jones (1931) (group=w3)

    The Baby Killers: German Air Raids on Britain in the First World War, af Thomas Fegan (2013). ISBN 978-1473818927

    [redigér | rediger kildetekst]