København 2. april 1801 slaget på Reden
Danmark-Norge var under Napoleonskrigene i december 1800 gået i væbnet neutralitetsforbund med Prøjsen, Sverige og Rusland, men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder zar Paul 1. i Sankt Petersborg 23. marts 1801 sendtes Royal Navy under ledelse af admiral Hyde Parker til København for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med lord Nelson udviklede sig til slaget på Reden og starten på Englandskrigene.
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801
- http://aboutnelson.co.uk/copenhagen.htm
- http://britishbattles.com/napoleonic-wars/battle-of-copenhagen
- http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=152
- http://sailsofglory.org/showthread.php?4604-Copenhagen-1801-The-Danish-Captains
- http://oceania.pbworks.com/w/page/73496483/First%20Battle%20of%20Copenhagen
Bog
- The Battle of Copenhagen 1801, af Ole Feldbæk (2002). ISBN 9780850528756
- In the Hour of Victory, af Sam Willis (2013). ISBN 9780857895721
- I Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. april 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901
- Mindeskrift om Slaget paa Reden den 2. april 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901 (særtryk)
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Jens S. Hansen og Hans C. Bjerg, Marinehistorisk Tidsskrift 1974-1-2. s. 9
2. april 1801 Slaget på Reden[redigér | rediger kildetekst]
.jpg)
Royal Navy var 12. marts 1801 afsejlet fra Great Yarmouth, rundede 17. marts Skagen og 30. marts Øresund ved Helsingborg. Via Hollænderdybet øst for Middelgrunden fortsatte Nelson og fulgte med strømmen ind i Kongedybet sydfra.
Den danske orlogsflåde under ledelse af Olfert Fischer var i Kongedybet syd for søfortet Trekroner klar til at tage kampen op, mens Steen A. Billes styrker, bortset fra kanonbådene, holdt sig tilbage som reserve. Her listes de danske fartøjer i Kongedybet fra nord til syd, hvoraf de fleste ødelagdes eller konfiskeredes:
Trekroner[redigér | rediger kildetekst]
Søfortet Trekroner med 66-68 kanoner og ialt 931 mand under ledelse af major S.K. Meyer.
- Trekroner - et søforts historie 1787-1996, at Tom Wismann
Hielperen[redigér | rediger kildetekst]
| Hielperen |
| Stibolt, Bodenhoffs P. |
| 1787-1808 (21) |
| Peter C. Lillienskiold |
| JMarcussen |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 5 ♥ ? (22 sårede) |
| 1 ⛵ |
Defensionsfregatten Hielperen blev bygget af Ernst W. Stibolt på Andreas Bodenhoffs værft, søsat 14. august 1787 og samme år udrustet med 24 kanoner, heraf 8 mortérer. Den normerede besætning var 269 mand.
Under søslaget var skibet udrustet med 16-20 kanoner og under ledelse af premierløjtnant Peter Carl Lillienskiold (som et par år inden havde forsvaret skonnerten Iresine i Vestindien).
Skibet blev angrebet af 6 britiske fregatter og kappede til sidst fortøjningerne for at undslippe indenfor Stubben.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til premierløjtnant P.C. Lilienskiold, sekondløjtnant J.G. Bold og månedsløjtnant F.J. Rosen.
I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 karronader, vistnok efter brand ombord og det blev i 1808 ophugget.
- http://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18052
- https://biografiskleksikon.lex.dk/Peter_Carl_Lillienskiold [1]
Indfødsretten[redigér | rediger kildetekst]
Linjeskibet Indfødsretten blev fra 1784 bygget af H. Gerner, søsat 1786, udrustet med 64 kanoner på 2 dæk, normeret til 559 mand besætning og 1787 afleveret til Flåden.
2. april 1801 Nordlige Kongedyb mellem Hjælperen og Holsteen[redigér | rediger kildetekst]
Indfødsretten lå fast forankret som blokskib under slaget på Reden 2. april 1801 med en 394 mand besætning, da den fra kl. 13 kom i kamp med de britiske skibe fregatterne Amazon, Blanche, Alcmene, Dart og Arrow, samt 14-kanoners briggerne Zephyr og Otter, lagde sig foran den og beskød den langskibs, så den hurtigt sattes ud af spil.
Kaptajn Albert de Thurah dræbtes kl. 13.30 og næstkommanderende Cortsen kl. 14, hvorefter den aldrende kaptajn J.C. Schrödersee, som havde stået ved siden af Frederik 6. på Nyholm ved batteriet Sixtus, sejledes over, men i det øjeblik han betrådte skibet dræbtes han af en kanonkugle.
Ellers havde løjtnant Heick Meinertz kommandoen, men måtte kl. 15 overgive sig, efter at have sendt flest mulige af besætningen i både over til Trekroner-fortet.
Den 3. april kl. 2 kappede briterne alle tove og lod skibet drive, så det kl. 6 drev ind på skibet Ramilis, hvor mandskabet alt som de kunne bruge undtagen kanonerne, krudt og skapt, hvoraf de 2 sidste blev kastet overbord. Meinertz skrev 13. april 1801 en udførlig beretning om skibets endeligt.
4. april 1801 Nordlige Middelgrund[redigér | rediger kildetekst]
Mens de sidste kvæstede bjærgedes holdt briterne skibet flydende på pumperne indtil det 4. april kl. 7 sank på Middelgrunden.
Det var i juli 1801 drevet lidt længere østpå og lå på 10 favne vand ½ km nordøst for det senere byggede Middelgrundsfort.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til 3. kommanderende månedsløjtnant Heich Meinertz, månedsløjtnant P. Rasmussen, månedsløjtnant H. Sonne, premierløjtnant A. Nissen, der fulgte Schrödersee ombord, og fenrik J.G. Münster, samt 8 sølvmedaljer.
På Batteriet Sixtus rejstes 1804 et stenmonument for den faldne Johan Chr. Schrödersee formet som en afbrækket skibsmast med ordene:
Afkræftet paa lange Sygeleye, opflammet ved et Blik af Danmarks Fredrik, med Fyrstens Bifalds Raab indviet, foer I. C. Scbrödersee fra dette Sted; bekjendt med Krigers Död, den skiönneste for eget Fædreland imöde, den 2 April 1801
Vraget lå afmærket med vager i mange år og i 1846 blev det beskrevet som liggende nord for Middelgrunden i nærheden af nordre tønde, stående på 9-10 favne vand på sin køl med forenden mod syd. Skibet var helt, og der stod 3 kanoner på skansen og 2 på bakken, med galionsfigur og 5 favne vand over dækket. Optagelse ville være forbundet med betydelige omkostninger og opgaves.
I 1953 hentede en vragfisker 3 kanoner op, hvoraf det ene ses på Tøjhusmuseet. En dykkerklub hentede 1977-83 yderligere en hel del genstande op.
På moderne søkort ses kontur efter et vrag nordøst for Middelgrundsfortet, der ifølge officiel registrering formodentlig er vraget af trawleren Dornhai, som sank på stort set samme position som Indfødsretten efter kollision 4. juni 1973. [4]
- http://forsvaret.dk/da/organisation/soevaernet/nyholm/schroderseesmonument
- http://kbhbilleder.dk/kbh-museum/83518 / http://samlinger.natmus.dk/thm/asset/13749
_(4).jpg)
Holsteen[redigér | rediger kildetekst]
| Holsteen Holstein / Nassau |
| F. Krabbe, Nyholm |
| 1775-1814 (39) |
| Jacob Arenfelt |
| JMarcussen |
| Naval History |
| Orlogsbasen |
| P Benyon |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 35 ♥ 350 (29 sårede) |
| 13 ⛓ 2 ⛵ |
Linjeskibet Holsteen blev fra 1770 bygget af Frederik M. Krabbe på Nyholm, søsat 1772 og 1774 eller 75 afleveret til flåden. Skibet var 1779-1780 med kaptajn Ulrik C. Kaas en tur til Guldkysten og Kapstaden.
Det var under slaget på Reden udrustet med 60 kanoner og fast forankret som blokskib på den nordre flanke, hvor det blev angrebet af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges. Det fungerede en overgang som Olfert Fischers flagskib indtil kaptajn J. Arenfelt kl. 14.15-14.30 overgav sig.
Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af Royal Navy og sendtes 12. april 1801 til Yarmouth med sårede. Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i Chatham i Kent og 1805 til renovering på Blackwall Yard i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.
HMS Nassau deltog på britisk side under Københavns bombardement april 1807 og i slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prinds Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.
I september 1809 lagdes det op i Chatham og benyttes fra marts 1810 som prisonskib, indtil det november 1814 bortskaffedes, formentlig til ophugning.
En model af skibet er ophængt i Holmens Kirke.
- Linieskibet Holstens historie af Frantzen og Thomsen, Marinehistorisk Tidsskrift 1982-3
- Et orlogsskib bliver til Holsteen fra tegning til stabelafløbning, af Birger Thomsen, Marinehistorisk Tidsskrift 1983-4
- Linieskibet Holsten 1772-1814, af Ole L. Frantzen (1988). ISBN 8787720078
Søehesten[redigér | rediger kildetekst]
| Søehesten |
| Stibolt, Bodenhoffs Plads |
| 1795-1801 (6) |
| B.U. Middelboe |
| 233 læst 3 m. 20 k. |
| Sort Registrant |
| ✝ 12+7 ♥ 159 (14 sårede) |
| 1 ⛵ |
Defensionsskonnerten Søehesten byggedes 1795 til normeret 189 mand besætning og 20 stk. 24-pundige jernkanoner og blev senere pålagt et ekstra dæk til transport af kanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Holsteen og Charlotte Amalie[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den i Kongedybet under kommando af premierløjtnant Bernhard Middelboe som skytpram med ialt 178 mand besætning og 18-20 kanoner.
Søehesten kom i drift nordefter og ankrede agten for Holsteen, hvor den fortsatte kampen mod en overlegen fjende, selv efter dette skib havde strøget.
Af besætningen sendtes 21 friske i land inden der kl. 14.30 blev strøget.
april 1801 Københavns Red (Hollænderdybet?)[redigér | rediger kildetekst]
Vraget afbrændtes af fjenden og kan være identisk med det i 1846 undersøgte vrag XX i Hollænderdybet nord for Ryggen, men det kan også være Sværdfisken.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til premierløjtnant Bernhardt Ulrich Middelboe og 2 sølvmedaljer til andre.
Charlotte Amalie[redigér | rediger kildetekst]
| Charlotte Amalie |
| 1780-1801 (21) |
| Hans H. Kofoed |
| 26 k. |
| Billedarkiv |
| Kulturarv |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| VW Bluelady |
| Wrecksite |
| 55.712°N 12.729°Ø 🧭 |
| Video: [5] [6] [7] [8] |
| ✝ 21 ♥ 214 (61 sårede) |
| 2 ⛵ |
En fregat formentlig opkaldt efter den ældre ugifte prinsesse Charlotte Amalie (søster til Christian 6. og barnebarn til Christian 5.'s dronning Charlotte Amalie) byggedes 1780 til Asiatisk Kompagni og fungerede som kinafarer med 64 kanoner til den i 1801 blev overgivet til Flåden.
2. april 1801 Kongedybet mellem Søhesten og Sælland[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den udlagt som blokskib/defensionsskib med 26 stk. 24-pundige kanoner på den nordre flanke i Kongedybet og under ledelse af kaptajn Hans Henrik Koefoed. Skibet blev angrebet af Monarch og Ganges og måtte kl. 14.45 stryge, da en sjettedel af den 241 mand besætning var ukampdygtig.
Heraf reddede 167 friske folk sig ind til Trekroner og mens fjenden vedblev at skyde roede den uforfærdede løjtnant Simon Willems i barkassen ud 2 gange og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte og han blev selv såret i hovedet på vej ud 2. gang.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Koefoed, premierløjtnant Bardenfleth, som udgav en militær beskrivelse og månedsløjtnant Willems.
Efter nederlaget blev skibet afbrændt af fjenden, men hvor det sank har været lidt af en gåde.
april 1801 Øresund øst for Saltholm?[redigér | rediger kildetekst]
De samtidige lodser har tilsyneladende ikke nævnt vraget, men alligevel er det markeret på et kort som vrag XXV nordøst for vrag XII Mars, der efter Københavns bombardement 1807 sank på Saltholm Flak. Mens det ene vrag er markeret på moderne søkort, synes det andet forsvundet.
I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for Flakfortet med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet. Efter ministeriets ordre opfiskede inspektionsskibet Absalon i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp. Der konkluderedes, at vraget var Mars, men i 1974 hævdedes det i stedet måtte være Charlotte Amalie.
Teorien blev dog i 2003 afvist af Nationalmuseet, efter at svenske dykkere i foråret 2002 på dansk område i Øresund mellem Saltholm og Malmø på ca. 10 meter vand fandt 2 hidtil ukendte kanonvrag afdækket ved strømforskydning efter etableringen af Øresundsforbindelsen syd om Saltholm.
Det store vrag på minimum 47x13 meter blev bygget i egetræ med enkelt- eller dobbeltlags forhudning af fyrretræ beslået med kobbersøm. Agterstævnen vender mod nordnordøst, udenfor ligger et gangspil og indvendig i styrbord side er der konstateret brandspor.
Af kanoner blev der iagttaget 11, senere 16 og endelig 19. De blev beskrevet som 12-14 pundige, men er af Nationalmuseet korrigeret til at være 270 cm lange og 18- eller 24-pundige. Forhudningen tyder på det var et koffardiskib, hvilket Charlotte Amalie jo var.
I dykkerkredse kaldes vraget Charlotte Amalie og det mindre, som er en kanonpram, Sværdfisken, der også afbrændtes efter slaget på Reden.
Sælland[redigér | rediger kildetekst]
| Sælland |
| H. Gerner, Nyholm |
| 1789-1801 (12) |
| Frederik Harboe |
| 1215 læst 2 d. 3 m. |
| (I live under water) |
| Kulturarv |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| VW Bluelady |
| Wrecksite |
| 55.9766°N 12.56°Ø 🧭 |
| Video: [9] |
| ✝ 39+17 ♥ 476 (108 sårede) |
| 2 ⛵ |
Linjeskibet Sælland/Sjælland/Siælland byggedes 1786-89 på Nyholm med normeret 679 mand besætning og 70 jernkanoner i op til 24-pundig størrelse.
2. april 1801 Kongedybet mellem Charlotte Amalie og Aggershus[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var det det stærkest bemandede danske skib med 533 mand besætning og lå nord for Flådebatteri № 1 med Peter Willemoes, som lidt efter kl. 14 drev ind mod boven af Sælland, som så sig nødsaget til at kappe tovene.
Linjeskibet faldt tværs i farvandet og fik adskillige lag agter ind af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges, hvorved mange dræbtes eller såredes.
Samtidig skete der det, at 2 af officererne og 20 mand deserterede i en chalup. Efter at skibet igen var ankret ud for Trekroner kom den ene dog tilbage og fortsatte kampen.
Sælland strøg flaget efter at have fået 27 grundskud, næsten alle kanoner var demonteret og ca. ⅓ af besætningen var ukampdygtig.
Først næste morgen blev vraget forladt af kaptajn Harboe med 340 mand og taget i besiddelse af briterne, således at kun 10 mand blev fanger.
april 1801 Øresund ud for Tibberup[redigér | rediger kildetekst]
Det sønderskudte og vrag toges af briterne med på slæb nordover og blev sat i brand i Øresund, så det drev ind og sank i Humlebæk Bugt på 7 meter vand 700 meter fra kysten ud for Tibberup, hvor det på kort er markeret som vrag IX.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Frederik Harboe, premierløjtnant Johan C. Hoppe sendt i land i embeds medfør, norsk sekondløjtnant G.G. Dietrichson sendt i land efter både, månedsløjtnant P. Justesen fik venstre fod knust, månedsløjtnant J. Bærentzen og fenrik C.F.M. Friis, samt 14 sølvmedaljer.
De 2 desertører idømtes derimod dødsstraf, som på retterstedet Østerbro 11. august ændredes til livsvarigt fængsel på Munkholmen ved Trondhjem, der dog efter 1½ år eftergaves og de landsforvistes.
Vraget blev markeret med vager og genfandtes 1846 med klædning og dæk borte og bunden fyldt med ballaststen og grus, så der vurderedes, at bekostningen ved optagning med donkraft ville blive betydelig.
Vraget blev atter undersøgt og opmålt i juli 1966.
Aggershuus[redigér | rediger kildetekst]
| Aggershus |
| Gerner, Bodenhoffs P. |
| 1786-1806 (20) |
| Thomas Fasting |
| Naval History |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 19+13 ♥ 182 (41 sårede) |
Den såkaldte kavaleripram eller defensionsskonnert Aggershus/Aggershuus blev bygget 1786-87 af rundtømmer og var normeret til 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Sælland og Flådebatteri № 1[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den bestykket med 20 kanoner og havde 214 mand besætning. Kommanderet af den norske premierløjtnant Thomas Fasting var den i kamp med Elephant og Glatton og fik allerede ved første lag 2 kanoner ødelagt.
Ved 13-tiden blev springet agter om styrbord overskudt, så skibet svajede med forenden mod fjenden og udsattes for kraftig langskibs beskydning.
2. april 1801 Stubben ved Københavns Red[redigér | rediger kildetekst]
Da der kl. 13.30 kun resterede 3 brugbare kanoner og over ⅓ af besætningen var ukampdygtig, kappedes tovene så den drev nordpå og kom på slæb efter kavaleriprammen Nyeborg, men var så forskudt, at den sank på Stubben nordøst for Kalkbrænderihavnen efter at mandskabet var bjærget.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til premierløjtnant og senere norsk statsråd Th. Fasting, såret månedsløjtnant H.W. Bang og såret månedsløjtnant J.F. Smith.
Aggershuus kasseredes 26. juni 1801 og 28. september bestemtes, at den skulle afsløjfes til stykpram. Prammen udgik 1806 og blev vistnok ophugget.
Der kan være tvivl om vraget blev hævet eller er identisk med en skytpram kaldet vrag XIV og fundet 1807 ikke langt udenfor Trekroner, hvori alle 3 master stod endnu, eller et fartøj uden master i løbet mellem Svanegrunden og Stubben kaldet vrag XIX. Et af dem var vel Sværdfisken eller Søehesten. Endvidere nævntes en skytpram kaldet vrag XV mellem Lynetten og Toldboden, som formodedes var Kiempen (sunket 1807), der dog atter kom i tjeneste.
Gerners flådebatteri № 1[redigér | rediger kildetekst]
Maleri af Chr. Mølsted
Statue i Assens
.jpg)
| Flådebatteri № 1 |
| H. Gerner, Kbh. |
| 1787-1809 (22) |
| Peter Willemoes |
| 20 k. |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 12+6 ♥ 96 (28 sårede) |
Skibskonstruktør Gerners flådebatteri № 1 var en synkefri defensionsflåde bygget af mastetræ normeret til 129 mand besætning og 24 stk. 24-pundige kanoner.
Under slaget på Reden 2. april 1801 førte den 20 stk. 18-pundige kanoner og blev kommanderet af den 17-årige sekondløjtnant Peter Willemoes med ialt 129 mand besætning.
Flådebatteriet blev angrebet af forskellige fregatter og brigger, men især af Nelsons flagskib Elephant, som af batteriet fik adskillige grundskud, hvorefter der svaredes igen med skrå, der bortrev ⅓ af besætningen.
Lidt efter kl. 14 kappedes tovene og batteriet drev med strømmen nordpå, hvor det angrebedes af Parkers opsejlende flåde, men varpedes ind i sikkerhed ved Københavns Toldbod.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til sekondløjtnant P. Willemoes (der 1808 døde på Prinds Christian Frederik ved Sjællands Odde) og månedsløjtnant P.T. Bæhr, samt sølvmedalje til 3 andre.
- Admiral Lord Nelson og Peter Willemoës, af Chr. Bruun (1882/2022). ISBN 9788728362853 [10] [11]
Elven[redigér | rediger kildetekst]
| Elven |
| Hohlenberg, Gammelholm |
| 1800-1801-1807 |
| Hans Holsten |
| 6 k. |
| Orlogsbasen |
| P Benyon |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 9 ♥ 71 (7 sårede) |
Den lille repetitør-fregat Elven byggedes først på Gammelholm, men færdigudrustedes på Nyholm.
Under slaget på Reden var skibet udrustet med 6 stk. 36-pundige kanoner og under ledelse af kaptajnløjtnant baron Hans Holsten og blev især beskudt af det britiske linjeskib Glatton.
Ved slagets ophør havde skibet modtaget adskillige grundskud og takkelagen meget forskudt, men det reddedes sig i sikkerhed i Trekroners havn.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til baron Hans Holsten, norsk sekondløjtnant F. Grodtschilling og norsk sekondløjtnant H.E.S. Dorn, samt sølvmedalje til 5 andre.
Skibet røvedes efter Københavns bombardement af briterne og ankom 22. november 1807 til Chatham i Kent, hvor det ekviperedes som sloop, men lå 1810-1814 oplagt i Sheerness og blev solgt.
- Flådens ran 1807, af Hans Chr. Bjerg, Marinehistorisk Tidsskrift 1982-2
Dannebroge[redigér | rediger kildetekst]
| Dannebroge |
| F. Krabbe, Nyholm |
| 1774-1801 (27) |
| Ferdinand Braun |
| 1010 læst 2 d. 60 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 58 ♥ 278 (59 kvæstede) |
| 6 ⛵ |
Linjeskibet Dannebrog/Dannebroge blev fra 1770 bygget på Nyholm, 1772 søsat og 1774 overleveret til Flåden udrustet 60 kanoner og normeret med 559 mand besætning.
2. april 1801 Kongedybet mellem Elven og Haien[redigér | rediger kildetekst]
Efter at være ombygget til blokskib og udlagt i Kongedybet blev det fra 27. marts 1801 flagskib for kommandør Olfert Fischer under slaget på Reden 2. april 1801, hvor der var 357 mand besætning.
Det blev særligt angrebet af det britiske linjeskib Glattons karronader, dernæst Elephant (med Nelson) og Ganges.
I begyndelsen af slaget blev kommandør Fischer såret i hovedet af en træsplint og da øverste batteri næsten var ryddet og kl. 11.30 skudt i brand af Glatton flyttede Fischer over på Holsteen.
Kaptajn Ferdinand A. Braun fortsatte kampen mod både fjenden og ilden til han ramtes af en kugle i højre arm, hvorefter kaptajn Hans Lemming overtog kommandoen og fortsatte mod Edgar og Defiance, der klemte sig ind i et hul i defensionslinjen efter flere danske skibe havde forladt stedet.
2. april 1801 Nordøst for Trekroner[redigér | rediger kildetekst]
Da der kl. 13 kun var 3 brugelige kanoner blev flaget strøget og 148 friske sendtes i land. De øvrige førtes som fanger ombord i de britiske skibe og det brændende vrag drev nordpå i Kongedybet til det kl. 13.30 sprang i luften mellem Svanegrund og Middelpult nordøst for Trekroner.
Ifølge overlods Poul de Løvenørn lå vraget ikke til gene for sejladsen, men kunne muligvis skabe hindringer for ankring på Reden VIII.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kommandør Olfert Fischer, kaptajn F.A. Braun, kaptajn H. Lemming, kaptajn J.C. Winckler, såret premierløjtnant H.S. Lützen senere generalmajor, månedsløjtnant J.J. Kornbeck kvæstet i ansigtet og højre arm, månedsløjtnant M.C. Lützen såret i det ene ben, månedsløjtnant S.C. Mollerup hænderne forbrændt, månedsløjtnant F.G. Warming, samt 19 sølvmedaljer.
- http://gettyimages.co.uk/detail/news-photo/the-capture-of-copenhagen-denmark-the-danish-flagship-news-photo/1053531308
- http://runeberg.org/dbl/3/0022.html / http://biografiskleksikon.lex.dk/Ferdinand_Braun
_(17364616706).jpg)
Hayen[redigér | rediger kildetekst]
| Hayen |
| Stibolt, Kbh. |
| 1793-1801 (8) |
| J.N. Müller |
| 364 læst 20 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 7 ♥ 162 (6 sårede) |
| 1 ⛵ |
Defensionsskonnerten Hayen/Haien/Hajen byggedes 1793 og ombyggedes senere til skytpram med ekstra dæk til transport af kanoner og var normeret til 189 mand besætning og 20 stk. 24-pundige jernkanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Dannebroge og Cronborg[redigér | rediger kildetekst]
Ifølge den norske sekondløjtnant Jochum N. Müllers beretning overtog han først 30. marts 1801 om aftenen kommandoen over prammen og næste formiddag mønstrede besætningen, men på vej ud ved middagstid kom den på grund tæt syd for Lynetten og kunne derfor først den 1. april indtage sin plads i defensionslinjen ved Kongedybet.
Under slaget på Reden 2. april var prammen især i kamp med linjeskibet Glatton og dets svære karronader, der generelt skød for højt, og selvom de omkringliggende danske skibe strøg slap Hayen forholdsvis nådigt og strøg først kl. 14.45.
Der var 7 døde og 6 alvorligt sårede, men ingen båd eller flåde til rådighed, hvorfor alle overlevende toges til fange af fjenden, der noget efter kom ud med 2 armerede barkasser.
De 2 officerer Müller og Lind bragtes ombord i flagskibet Elephant, hvor Müller rostes af Nelson for sin tapperhed og Lind efter tilladelse fik lov at medbringe sin sabel.
april 1801 Stubben ved Københavns Red (Nordhavnen)[redigér | rediger kildetekst]
Prammen var efter kampen aldeles ubrugelig og afbrændtes af fjenden ud for Stubben, der nu er en del af Københavns Nordhavn og blev på et kort afmærket som vrag XIII.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til sekondløjtnant J.N. Müller og månedsløjtnant F.C.P. Lind, samt sølvmedalje til 2 andre.
Ved undersøgelse i 1846 omtaltes vraget af stykprammen Haien med en ponton i hver ende liggende udenfor Stubben nordnordøst-sydsydvest på 5½ favne vand og ville kunne optages og bortskaffes uden stor bekostning i forhold til vragets hindring for sikkert sejlads med større skibe. Arbejdet udførtes året efter af Søværnet.
Cronborg[redigér | rediger kildetekst]
Asiatisk Kompagni-fregatten Cronborg/Kronborg med chef Peter Ramshart/Ramskou fungerede 1782-83 som stationsskib i Dansk Vestindien og var 20. juli 1783 retur efter at mange havde lagt syge i Lissabon.
2. april 1801 Kongedybet mellem Haien og Sværdfisken[redigér | rediger kildetekst]
År 1800 solgtes skibet til Flåden og det deltog under slaget på Reden 2. april 1801 som blokskib bestykket med 26 stk. 14-pundige kanoner i kamp med 3 britiske fregatter og nogle mindre fartøjer, såvelsom Edgard og Ardent.
Af den 223 mand besætning faldt chefen premierløjtnant Jens Erik Hauch og (uofficielt) 30 af hans mænd, mens 178 overlevende overgav sig, da skibet kl. 14.30 måtte stryge. Kun 5 nåede friske i land.
ca. 4. april 1801 Svælget nordvest for Saltholm[redigér | rediger kildetekst]
Vraget afbrændtes af fjenden og sank med stævnen mod nord i Svælget nordvest for Saltholm, hvor det i mange år lå afmærket med vager, som vrag V.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til den i højre knæ sårede næstkommanderende premierløjtnant Søren Adolph Bille, månedsløjtnant S.H. Helt, der toges til fange og førtes ombord på Elephant, og sølvmedalje til 5 andre.
Sværdfisken[redigér | rediger kildetekst]
| Sværdfisken |
| Krabbe, Gammelholm |
| 1764-1801 (37) |
| S. Sommerfeldt |
| 233 læst 3 m. 18 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 18+4 ♥ (140) (15 sårede) |
| 1 ⛵ |
Defensionsskonnerten Sværdfisken byggedes 1764 til normeret 150 mand besætning og 18 stk. 24-pundige kanoner og blev vistnok efter efter ombygning i 1784 eller 1793 anvendt til transport af kanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Cronborg og Jylland[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den i Kongedybet under kommando af sekondløjtnant Søren Siemensen Sommerfeldt som skytpram med ialt 176 mand besætning.
Den kæmpede tappert med blandt andet Ardent indtil ⅓ af mandskabet var ukampdygtig og alle kanoner ødelagt, så 31 sendtes i land med bådene inden de resterende kl. 14.30 overgav sig.
april 1801 Københavns Red (Hollænderdybet?)[redigér | rediger kildetekst]
Vraget afbrændtes af fjenden og kan være identisk med det i 1846 undersøgte vrag XX i Hollænderdybet nord for Ryggen, men det kan også være Søhesten.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt og den sårede månedsløjtnant H.N. Randleff, samt 4 sølvmedaljer.
.jpg)
Jylland[redigér | rediger kildetekst]
| Jylland |
| F. Krabbe, Nyholm |
| 1762-1801 (39) |
| Erik O. Branth |
| 1179 læst 2 d. 54 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 28+7 ♥ 359 (36 sårede), 31? |
| 5 ⛵ |
Linjeskibet Jylland blev 1760-62 bygget på Nyholm til en normeret besætning på 667 mand og 70 kanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Sværdfisken og Nyborg[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 anvendtes det på søndre flanke i Kongedybet som blokskib bestykket med 26 st. 24-pundige og 26 stk. 18-pundige kanoner og 425 mand besætning, kommanderet af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth.
Det blev angrebet af de britiske linjeskibe Ardent og Russel, samt 2 brigger på hver 18 kanoner og slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon.
Af besætningen døde 28 og 7 senere, mens 250 inklusiv kaptajn Branth blev taget til fange og 73 kom friske i land. Ifølge uofficiel oplysning var der 99 døde og sårede.
april 1801 Sydenden af Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]
Skibet blev plyndret og afbrændt ved sydenden af Middelgrunden, hvor det i februar 1802 viste sig at være forskubbet af isen og på et kort er afmærket som vrag I nord for vrag II Prøvestenen og vrag III Wagrien. Ved undersøgelsen i 1846 er vraget ikke nævnt.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Branth, kaptajnløjtnant senere viceadmiral Peter Johan Wleugel, premierløjtnant W.C. Lüttichau, sekondløjtnant C.J.B. Burgstorff, såret månedsløjtnant A. Frantzen, månedsløjtnant C.V. Risbrich, månedsløjtnant Henning Rasmussen og månedsløjtnant J.J. Holm (efterprægning), samt 6 sølvmedaljer.
Nyeborg[redigér | rediger kildetekst]
| Nyeborg |
| Gerner, Bodenhoffs P. |
| 1787-1801 (14) |
| C.A. Rothe |
| 252 læst 2 m. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 24+4 ♥ 196 (30 sårede) |
| 4 ⛵ |
Den såkaldte kavaleripram eller -skonnert Nyborg/Nyeborg blev bygget 1786-87 af rundtømmer og var normeret til 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Jylland og Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 havde den under kommando af kaptajnløjtnant C.A. Rothe plads bag defensionslinjen ved Kongedybet og var udrustet med 20 stk. 24-pundige jernkanoner og i alt 221 mand besætning.
Den var i kamp med 3 fregatter og 2 brigger, samt orlogsskibet Russel og da der kl. 13.30 kun var en brugelig kanon tilbage og ¼ af mandskabet var dræbt eller såret, kappedes tovene.
2. april 1801 Københavns Toldbod[redigér | rediger kildetekst]
Ved at sætte sejl på de 2 forreste master bragtes prammen indenfor Trekroner med kavaleriprammen Aggershuus på slæb, men var så beskadiget, at den sank, da den havde nået Københavns Toldbod. På kort er den markeret som vrag XXIII.
Af besætningen kom 153 mand friske i land, 28 døde, 30 var sårede og 10 borteblev uden efterretning.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajnløjtnant og senere viceadmiral C.A. Rothe, månedsløjtnant J.A. Thellesen og såret månedsløjtnant J. Lund, samt sølvmedalje til 4 andre.
Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]
| Rendsborg |
| Gerner, Bodenhoffs P. |
| 1786-1801 (15) |
| C.T. Egede |
| 252 læst 3 m. 20 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 28 ♥ 176 (43 sårede) |
Den 3-mastede skonnert og såkaldte kavaleripram Rendsborg blev 1786 bygget af krumtømmer til normeret 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Nyborg og Wagrien[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den udlagt på den søndre flanke i Kongedybet med 211 mand besætning og var under kommando af kaptajnløjtnant Christian T. Egede.
Allerede ved 2. kanonade fik den ankertovene overskudt af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden.
2. april 1801 Refshaleøen[redigér | rediger kildetekst]
Omkring kl. 11.30 sejlede kaptajn Egede den dygtigt på grund på sydøstsiden af Refshaleøen ved batteriet Sixtus, så bredsiden vendte ud. Kampen fortsatte mod 4 tilkommende linjeskibe indtil kl. 14.30, da flaget blev skudt bort og prammen var fuldstændig ødelagt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen og da var en fjerdedel af besætningen dræbt eller såret.
Da skydningen indstilledes kl. 15.30 var 107 uskadte sendt i land, 15 døde, 6 døde senere, 29 var kvæstede, og 51 toges til fange, deriblandt kaptajn Egede, som sad i fangenskab på orlogsskibet Saturn indtil 12. april. Ifølge uofficiel oplysning døde 28.
Prammen var så ødelagt, at den ikke kunne fjernes, men blev afbrændt af fjenden på 'Revshalens Kandgrund', hvor den stod på 6-8 fod vand og ifølge overlods Poul de Løvenørn ikke var til gene. Han foreslog, at hvis den ikke optoges skulle der opsættes en varpstang. På kort er vraget markeret med IV.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajnløjtnant C.T. Egede og den sårede månedsløjtnant P.G. Aarestrup, samt sølvmedalje til 3 andre.
Wagrien[redigér | rediger kildetekst]
| Wagrien |
| Krabbe, Nyholm |
| 1775-1801 (26) |
| Frederik C. Riisbrigh |
| 1010 læst 2 d. 3 m. 52 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| ✝ 21+7 ♥ 272 (35 sårede) |
| 3 ⛵ |
Byggeriet af orlogsskibet Wagrien begyndtes 1772 på Nyholm med stabelafløb 1773 og 1775 aflevering til Flåden med normereret besætning 559 mand og 64 metalkanoner.
I 1782 var skibet konvojfører til Nicobarerne medbringende 32 soldater og løjtnant Thomas Chr. Stibolt, som hjemvendt skrev et promemoria til Kommercekollegiet om turen.
2. april 1801 Kongedybet mellem Rendsborg og Prøvestenen[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 anvendtes det på søndre flanke i Kongedybet som blokskib bestykket med 26 stk. 24-pundige og 26 stk. 18-pundige kanoner og 425 mand besætning.
Ifølge kaptajn Frederik C. Riisbrighs dagbog kom skibet kl. 10 i kamp med de britiske linjeskibe Isis og Bellona. Da den nordfor liggende kavaleripram Rendsborg hen mod middag trak sig ud af kampen halede dens angriber sig ind på sine ankre og angreb Wagrien uden det var muligt at svare igen. Desuden lagde fregatten La Desirée sig ved Prøvestensgrunden og beskød forind, så 2 kanoner demonteredes på bakken. Ved 13-tiden angreb også 2 brigger sydfra med hver 18-kanoner.
Wagrien forsvarede sig til kl. 14.30, hvorefter så mange som muligt, 142 mand, gik i barkassen og chaluppen og indkom til Batteriet Quintus. Tilbage blev på tømmermændene med ordre at fornagle de sidste 3 brugelige kanoner og kirurger tik de sårede. Første da også Prøvestenen kl. 15.15 overgav sig blev flaget strøget. Riisbrigh traf prinsregenten på Kastelsvolden og meddelte tildragelserne.
april 1801 Sydenden af Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]
Efter overgivelsen blev Wagrien afbrændt af fjenden ved sydenden af Middelgrunden og kaldt vrag III, som endnu stod på sin plads i februar 1802, efter at de nordligere vrag II Prøvestenen og vrag I Jylland var forskubbede af havisen.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn F.C. Riisbrigh, sekondløjtnant C.H. Henne (kaldet Frederikshavn havns skaber), sekondløjtnant G. Hagerup og månedsløjtnant P. Groth.
I 1808 rapporteredes, at vrag III stod på sin køl på 6 favne vand i nordvest-sydøst retning med 3 favne vand over stævnene. Ved undersøgelsen i 1846 blev vraget ikke nævnt.
Lorentz Lassen malet af J. Juel
Lassens grav på Holmens Kirkegård på commons
Michael Bille affyrede første skud
.JPG)
.jpg)
Prøvestenen[redigér | rediger kildetekst]
| Christian den Syvende Prøvestenen |
| F. Krabbe, Nyholm |
| 1767-1801 (34) |
| Lorentz F. Lassen |
| (1604) læst 2 d. 52 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
| ✝ 62 ♥ 451 (40 sårede) |
| 5 ⛵ |
Et større 3-dækket linjeskib, som fra 1766 byggedes efter design af fabrikmester Krabbe på Nyholm, søsattes i november 1767 og opkaldtes efter den nytiltrådte konge Christian 7. Skibet var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning.
I 1799 blev det ombygget til defensionsskibet Prøvesteen/Prøvestenen med 30 stk. 36-pundige kanoner og 28 stk. 24-pundige kanoner fordelt på 2 dæk.
2. april 1801 Kongedybet syd for Wagrien[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden var det udlagt som det sydligste blokskib i Kongedybet og derfor det første danske skib, der efter Olfert Fischers befaling og under kommando af Lorentz F. Lassen kom i kamp kl. 10.30 med ialt 529 mand besætning.
Blokskibet blev beskudt af de britiske linjeskibe Edgar, Russel, Defiance og Polyphemus, samt fregatten Désirée og en 18-kanoners brig.
Forsvaret blev ikke lettere af, at nærmeste nabo kavaleriprammen Rendsborg hurtigt fik ødelagt fortøjningerne og fortrak sig. I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt, men igen opsat.
april 1801 Sydenden af Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]
Da der kl. 14.45 kun var 2 brugelige kanoner på underste batteri kastedes krudtet overbord og 132 af besætningen rømmede, inden en britisk brig ledsaget af 2 armerede fartøjer besatte det.
Skibet afbrændtes til vandlinjen og sank ved sydenden af Middelgrunden, hvor det i februar 1802 viste sig at være forskubbet af isen og på et kort er markeret som vrag II mellem vrag I Jylland og vrag III Wagrien.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Lorentz F. Lassen, kaptajnløjtnant Rasmus Rafn, premierløjtnant Michael Bille, der affyrede slagets første skud mod linjeskibet Edgar, premierløjtnant J. Fædder-Carisius, premierløjtnant C.F. Suckow, såret månedsløjtnant J.P. Holm, månedsløjtnant A.A. Koefoed, såret månedsløjtnant J.J. Rosenkilde, samt 17 sølvmedaljer.
I 1846 blev det midterste vrag på Middelgrunden beskrevet som liggende nord-syd, begge ender borte, stående på hård stengrund på 15 fod vand.
Den 2. august 1847 indberettedes, at vraget var optaget af 3 donkrafte og indbragt til Nyløb, hvor det ville blive adskilt for at kunne komme ind på Holmen. Kong Christian 8. ytrede da, at 'det ville være interessant at opbevare et stykke af forstavnen af det uforglemmelige 2. aprils Prøvesten på Søarsenalet', hvilket skete, men træet er siden gået tabt.
11 kanonbåde[redigér | rediger kildetekst]
Foruden de 18 skibe var 11 danske kanonbåde under kommando af Steen A. Bille mere eller mindre delagtige i slaget:
- Aalborg (løjtnant Wilde)
- Arendahl (løjtnant Lerche)
- Christiansand (løjtnant E. Grove)
- Nykjøbing (løjtnant Wulf), 2 sårede
- Nakskov (løjtnant Lous)
- Wiborg (løjtnant Gjødevad), 3 dræbte og 2 sårede
- Odense (løjtnant Hohlenberg)
- Stege (løjtnant L. Fabricius)
- Stavern (løjtnant Juul)
- Flensborg (løjtnant van Deurs)
- Langesund (løjtnant Erichsen)
Derudover:
2. april 1801 Mandigheden[redigér | rediger kildetekst]
| Mandigheden |
| Krabbe, Gammelholm |
| 1771-1801 (30) |
| 205 læst (14) k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
Den norske bombarder-hukkert Mandigheden deltog i slaget på Reden 2. april 1801 vistnok med 14 kanoner, heraf 6 stk. 6-pundige, og med 127 mand, men sank ud for Skovshoved.
Ifølge en skrivelse af 6. juli 1801 fra overlods Poul de Løvenørn var der gjort forsøg på at hæve den, men i 1802 blev den identificeret og angivet som vrag VII.