Charlotte Amalie april 1801 Øresund øst for Saltholm
Charlotte Amalie[redigér | rediger kildetekst]
Charlotte Amalie |
1780-1801 (21) |
Hans H. Kofoed |
26 k. |
Billedarkiv |
Kulturarv |
Three Decks |
Vragguiden |
VW Bluelady |
Wrecksite |
55.712°N 12.729°Ø 🧭 |
Video: [1] [2] [3] [4] |
✝ 21 ♥ 214 (61 sårede) |
2 ⛵ |
En fregat formentlig opkaldt efter den ældre ugifte prinsesse Charlotte Amalie (søster til Christian 6. og barnebarn til Christian 5.'s dronning Charlotte Amalie) byggedes 1780 til Asiatisk Kompagni og fungerede som kinafarer med 64 kanoner til den i 1801 blev overgivet til Flåden.
2. april 1801 Kongedybet mellem Søhesten og Sælland[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den udlagt som blokskib/defensionsskib med 26 stk. 24-pundige kanoner på den nordre flanke i Kongedybet og under ledelse af kaptajn Hans Henrik Koefoed. Skibet blev angrebet af Monarch og Ganges og måtte kl. 14.45 stryge, da en sjettedel af den 241 mand besætning var ukampdygtig.
Heraf reddede 167 friske folk sig ind til Trekroner og mens fjenden vedblev at skyde roede den uforfærdede løjtnant Simon Willems i barkassen ud 2 gange og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte og han blev selv såret i hovedet på vej ud 2. gang.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Koefoed, premierløjtnant Bardenfleth, som udgav en militær beskrivelse og månedsløjtnant Willems.
Efter nederlaget blev skibet afbrændt af fjenden, men hvor det sank har været lidt af en gåde.
april 1801 Øresund øst for Saltholm?[redigér | rediger kildetekst]
De samtidige lodser har tilsyneladende ikke nævnt vraget, men alligevel er det markeret på et kort som vrag XXV nordøst for vrag XII Mars, der efter Københavns bombardement 1807 sank på Saltholm Flak. Mens det ene vrag er markeret på moderne søkort, synes det andet forsvundet.
I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for Flakfortet med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet. Efter ministeriets ordre opfiskede inspektionsskibet Absalon i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp. Der konkluderedes, at vraget var Mars, men i 1974 hævdedes det i stedet måtte være Charlotte Amalie.
Teorien blev dog i 2003 afvist af Nationalmuseet, efter at svenske dykkere i foråret 2002 på dansk område i Øresund mellem Saltholm og Malmø på ca. 10 meter vand fandt 2 hidtil ukendte kanonvrag afdækket ved strømforskydning efter etableringen af Øresundsforbindelsen syd om Saltholm.
Det store vrag på minimum 47x13 meter blev bygget i egetræ med enkelt- eller dobbeltlags forhudning af fyrretræ beslået med kobbersøm. Agterstævnen vender mod nordnordøst, udenfor ligger et gangspil og indvendig i styrbord side er der konstateret brandspor.
Af kanoner blev der iagttaget 11, senere 16 og endelig 19. De blev beskrevet som 12-14 pundige, men er af Nationalmuseet korrigeret til at være 270 cm lange og 18- eller 24-pundige. Forhudningen tyder på det var et koffardiskib, hvilket Charlotte Amalie jo var.
I dykkerkredse kaldes vraget Charlotte Amalie og det mindre, som er en kanonpram, Sværdfisken, der også afbrændtes efter slaget på Reden.
- http://runeberg.org/dbl/9/0334.html [5]
- http://www.vragguiden.dk/wreck.asp?wreckid=4643
- http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801
- http://koegedykkerklub.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=226
- Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901, s. 173 [6]
- En Veteran fra 1801 og 1807, af T.A. Topsøe-Jensen Tidsskrift for Søvæsen 1921
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg, Marinehistorisk Tidsskrift 1974
Bog
- Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801, af Peter J. Jørgensen (1976)