Kategori:Navh: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 43: Linje 43:
* Orlogskutteren Y 340 (ex. P 5), senere MHV 55, sunket efter kollision 6. aug. 1952 med M/F BROEN på Nyborg Fjord. Alle ombord-værende reddes, og kutteren bliver senere hævet, repareret og atter i tjeneste.
* Orlogskutteren Y 340 (ex. P 5), senere MHV 55, sunket efter kollision 6. aug. 1952 med M/F BROEN på Nyborg Fjord. Alle ombord-værende reddes, og kutteren bliver senere hævet, repareret og atter i tjeneste.
* Skonnerten PILEN kæntrede og sank 12. august 1833 under tjeneste som vagtskib i Storebælt, besætningen blev bjerget. Skonnerten blev hævet 14. august og genindtog sin station.
* Skonnerten PILEN kæntrede og sank 12. august 1833 under tjeneste som vagtskib i Storebælt, besætningen blev bjerget. Skonnerten blev hævet 14. august og genindtog sin station.
* Torpedobådene '''HAVHESTEN''' og STØREN kolliderer 17. august 1904 i Musholmbugten. HAVHESTEN sank, men blev senere bjerget, STØREN blev lidt beskadiget. Ingen besætningsmedlemmer omkom.
* Torpedobådene '''[[Havhesten 1904 Musholm Bugt|Havhesten]]''' og STØREN kolliderer 17. august 1904 i [[Musholm Bugt]]. HAVHESTEN sank, men blev senere bjerget
* Torpedobåd af 2. kl. Nr. 10 kæntrer 20. aug. 1889 i Kongedybet. Under bugsering tilbage til København synker båden på inderreden. Skibet hæves samme dag og bugseres ind til Orlogsværftet 21. august. Efter reparation tilbage i tjeneste.
* Torpedobåd af 2. kl. Nr. 10 kæntrer 20. aug. 1889 i Kongedybet. Under bugsering tilbage til København synker båden på inderreden. Skibet hæves samme dag og bugseres ind til Orlogsværftet 21. august. Efter reparation tilbage i tjeneste.
* Torpedobåd af 2. kl. Nr. 10 påsejles 26. aug. 1898 af dampskibet DOKTOR SIEGLER af Danzig og sank lidt nord for Nordre Røse. En mand af besætningen druknede.
* Torpedobåd af 2. kl. Nr. 10 påsejles 26. aug. 1898 af dampskibet DOKTOR SIEGLER af Danzig og sank lidt nord for Nordre Røse. En mand af besætningen druknede.
Linje 68: Linje 68:
* Torpedobåden '''[[Sværdfisken 14. dec. 1918 Langelandsbælt|Sværdfisken]]''', chef premierløjtnant Ole H. Quaade, minesprænges 14. december 1918 i Storebælts sydlige del under ryd-ning af tysk minefelt. 8 mand dræbes ved eksplosionen.
* Torpedobåden '''[[Sværdfisken 14. dec. 1918 Langelandsbælt|Sværdfisken]]''', chef premierløjtnant Ole H. Quaade, minesprænges 14. december 1918 i Storebælts sydlige del under ryd-ning af tysk minefelt. 8 mand dræbes ved eksplosionen.
* Der udbrød 18. december 1903 brand om bord i panserskibet IVER HVITFELDT, medens dette lå ved Orlogsværftet i København. Der skete stor materiel skade, men ingen mennesker kom noget til. Skaderne udbedredes i løbet af vinteren.
* Der udbrød 18. december 1903 brand om bord i panserskibet IVER HVITFELDT, medens dette lå ved Orlogsværftet i København. Der skete stor materiel skade, men ingen mennesker kom noget til. Skaderne udbedredes i løbet af vinteren.
* Inspektionsskibet THOR grundstøder 21. december 1929 og bliver slået til vrag i Hunafloi ved Island. Hele besætningen reddes.
* Inspektionsskibet '''[[Þór 1929 Húnaflói|Þór]] grundstøder 21. december 1929 og bliver slået til vrag i Hunafloi ved Island. Hele besætningen reddes.
* Fregatten '''[[Hvide Ørn 1799 Nordvestlige Middelhav|Hvide Ørn]]''', interims chef kaptajnløjtnant van der Osten, forsvinder 29. dec. 1799 i orkan med hele sin besætning ud for Korsika under konvojtjeneste i Middelhavet.
* Fregatten '''[[Hvide Ørn 1799 Nordvestlige Middelhav|Hvide Ørn]]''', interims chef kaptajnløjtnant van der Osten, forsvinder 29. dec. 1799 i orkan med hele sin besætning ud for Korsika under konvojtjeneste i Middelhavet.
}}
}}


[[Kategori:Søværnet]]
[[Kategori:Søværnet]]

Versionen fra 8. jun. 2023, 18:58

 r • g • w • x
Søfartlink - navalhistory.dk 
Billeda. • Dma • Faceb. • Ferry S. • Færgej. • Færgel. • Historisk A. • J Mar. • Lenes C. • Liners • Lohfert • Mit Fanø • Mus. Søfart (Grønl. Ros1 Ros2) • NavalH. • Rønne • Shipreg. • Skagenk. • Skagens. • Skawiki • Snesejler • Sort R. • Sundtold • Thurø • Værftshist. • War C.

Søulykker og Forlis (ordnet efter dato)

  • Mineskibet LOSSEN går 2. jan. 1918 på grund ved Omø i Storebælt, kun 20 meter fra land. Først 12. februar lykkes det at bringe skibet flot. Der skete kun mindre materielle skader.
  • Bugserbåden FREMAD V kæntrer og synker 7. jan. 1974 under en bugsering af fregatten HERLUF TROLLE ved Flådestation Frederikshavn. 2 mand omkommer.
  • Bevogtningsfartøjet EGENÆS strander 11. jan. 1961 ud for Odden havn. Vraget kasseret og bortsolgt.
  • Fregatten VALDEMAR SEJR kolliderer 13. jan. 1955 med det svenske fragtskib M/S SIGWARD. Der skete kun materiel skade.
  • Fregatten BORNHOLM, chef kaptajn Mathias Bille, på togt til Vestindien bjerger sig som havarist 20. jan. 1782 efter 4 ugers storm og 6 dages orkan i Nordatlanten ind til New Port Prat på Irlands nordvestkyst. 130 mand af besætningen går syge i land, chefen dør.
  • Orlogskutteren Ternen, chef kaptajnløjtnant Erik Erling Olsen, forliser 25. jan. 1957 ved Ravns Storø, Grønland, formentlig som følge af overisning. Hele besætningen på 8 mand omkommer.
  • Minestrygeren ME 1016 grundstøder 29. jan. 1946 ved Jernhatten på syd-østsiden af Djursland. Skibet kunne ikke bjærges, og vraget blev solgt til ophugning.
  • Briggen ALLART forliser 14. feb. 1842 mellem Portorico og St. Jan ved de Dansk Vestindiske Øer. Besætningen bjerges.
  • Krydseren HEJMDAL kolliderer 19. feb. 1909 i tæt tåge ud for Lappe-grunden ved Helsingør med S/S ASTRAKHAN af Liverpool. Den engelske dampers stævn trængte næsten tre fod ind i panserdækket. Der skete omfattende materiel skade og HEJMDAL måtte en måned i dok. Den engelske skipper kendtes skyldig.
  • Hjuldampskibet SLESVIG bryder 24. feb. 1860 i brand. Maskinrum og forreste kahyt udbrænder. Efter reparation tilbage i tjeneste.
  • Torpedobåden RAAGEN (tidl. T 59) forliser 26. feb. 1951 i Nordsøen efter kollision med engelsk MTB (MTB 5518). RAAGEN bjærges senere på året og istandsættes.
  • Minelæggeren FYEN går 7. marts 1979 under besejlingsøvelse af Boknafjorden i Norge på grund ved Toftøy. Blev bragt flot af slæbebåde og bugseret til Stavanger. Senere slæbt til Svendborg Skibsværft for reparation, anslået pris for reparationen 10 mio. kr.
  • Torpedobåden TRANEN, chef kaptajnløjtnant Kaj Thygesen, synker 27. marts 1963 ud for Stavanger i Norge efter kollision med den norske fiskekutter TRYGG. Hele besætningen reddes, mens MTB'en senere hæves og ophugges.
  • Under havnemanøvre i Rønne havn indtræffer 28. marts 1953 eksplosion i maskinrummet ombord på minelæggeren Lougen, chef søløjtnant I grev Karl-Christian Trampe. Eksplosionen koster 3 mand livet og 7 bliver alvorligt kvæstede.
  • Fregatten ESBERN SNARE kolliderer 13. april 1964 i Øresund med den sovjetiske trawler ANAPA. Den sovjetiske trawler synker efter kollisionen, hele besætningen på 23 mand reddes om bord i den danske fregat.
  • Minelæggeren FYEN kolliderer 18. april 1980 med en sovjetisk MIRKA-klasse fregat i Østersøen.
  • Opmålingsfartøjet SKA 11 løber 27. april 2006 på grund under søopmåling i Arsuk Fjorden ved Grønnedal. Besætningen bjerges om bord i søsterskibet SKA 12, medens det grundstødte fartøj forsøges bjerget. Ved den efterfølgende bjergningsoperation, 3. maj 2006, sank fartøjet og ligger nu på ca. 300 meters dybde.
  • Der udbryder 2. maj 1975 brand i maskinrummet på ubåden DELFINEN, der er på NATO øvelse ud for Bergen i Norge. Det lykkes at bekæmpe branden, og ingen af de ombordværende kommer til skade ved branden.
  • Briggen ST. JAN springer 4. maj 1843 læk under en stormende kuling i Øresund, efter en midlertidig reparation fortsættes sejladsen nordover, men 8. maj må briggen søge ind til Flekkerø i Norge, da lækken er sprunget op igen. Efter reparation returnerer briggen til Holmen, hvor den 26. juni kasseres til ophugning.
  • Orlogskutteren Y 341 (ex. P 8), senere MHV 67, sank 5. maj 1951 i Københavns Havn efter kollision med M/S BEATRIX. Senere bjerget og igen i tjeneste
  • Orlogskutteren SKARVEN grundstøder og totalforliser 7. maj 1966 ved Mjovanes på Suderoye, Færøerne.
  • Briggen ST. JAN påsejles 12. maj 1839 af et svensk barkskib i Skagerrak. Skibet bugseres til København for reparation.
  • Inspektionskutteren MALLEMUKKEN løber 13. maj 1965 på et skær ved Kangaamiut på vej fra Nuuk til Sisimiut (indenskærsruten) ved Grønland. Kutteren stod på skæret i 9 timer, men kunne sejle videre ved højvande.
  • Korvetten OLFERT FISCHER rammes 14. maj 1981 af brand i maskinrummet under prøvesejlads nær Bornholm. Branden bredte sig hurtigt til hele maskinrummet og først efter 1½ times brandbekæmpelse var ilden igen slukket. Pga. efterfølgende reparation af skibet blev dets kommandohejsning udskudt fra 25. maj til 16. oktober 1981.
  • Krydseren Gejser, chef orlogskaptajn Godfred Hansen; ved en eksplosion i et fosfor-tågeudviklingsapparat, som demonstreres ombord for eskadrens officerer mfl. såredes mere end 50, deraf 10 hårdt, 1 officer afgår senere ved døden.
  • Stationsfartøjet Y 375 (BOTVED-STOR-klasse) synker 27. maj 1995 i Kattegat efter brand om bord. Fartøjet bjerges senere og kasseres.
  • Fregatten Falster, chef kaptajn Hooglant, fra Middelhavseskadren brænder 3. juni 1753 og springer i luften på Saffias Rhed i Marokko. 132 mand omkommer.
  • Opmålingsfartøjet SKA 12 løber 10. juni 2006 på et undersøisk skær under sejlads fra Maniitsoq til Sisimiut ved Grønnedal. Der skete kun materiel skade på opmålingsfartøjets bund, og fartøjet måtte en tur i dok før sejladsen kunne genoptages.
  • Skruekanonbåden BUHL, chef premierløjtnant F. C. Irminger, grundstøder 11. juni 1874 i Hornbækbugten under troppetransporttjeneste. Besætningen bjerges, men kanonbåden bliver slået til vrag.
  • Orlogskutteren Y343 LUNDEN kolliderer 20. juni 2006 med fiskekutteren KA7 YVONNE ud for Sjællands Odde. Der skete ingen personskade ved kollisionen.
  • Orlogsskibet Indfødsretten, chef kommandørkaptajn Lütken, erklæres 25. juni 1784 forulykket efter udeblivelse fra togt til Tranquebar i juni 1782, og efter at skibets barkas og navneplade var drevet i land på Islands sydkyst i 1783.
  • Kongeskibet DANNEBROG påsejler 7. juli 1956 den britiske fregat HMS REDPOLE. Ingen personer kommer til skade, men kongeskibets bovspryd knækkede.
  • Østtysk minestryger af KONDOR-klassen påsejler 8. juli 1980 hjemme-værnskutteren MHV 94 umiddelbart syd for Gedser.
  • Under periodisk eftersyn ved Orlogsværftet udbryder der 14. juli 1982 en voldsom brand om bord i fregatten HERLUF TROLLE. Branden bliver bekæmpet, men der skete omfattende materielle skader. En oversergent og en overkonstabel bliver senere tildelt den kongelige belønningsmedalje for deres indsats. Reparations-omkostningerne løb op i ca. 23 mill. kr.
  • Orlogskutteren VEJRØ påsejles 23. juli 1994 af containerskib i Fehmern Bælt. Der er kun enkelte lettere tilskadekomne, mens kutteren lider svær materiel skade.
  • Under skarpskydning i Skagerrak skete 26. juli 1832 en kanonsprængning om bord i fregatten NYMPHEN. 4 kadetter og 6 matroser blev såret, heraf 2 alvorligt.
  • Panserskonnerten ABSALON rammes 27. juli 1898 af en øvelsestorpedo affyret fra torpedobåden SØBJØRNEN. Skonnerten sættes på grund på Lysegrunden og tætnes. Afsejlede efterfølgende til København for reparation.
  • Efter flåden har kæmpet ved Øland 26. juli 1566, ankrer denne ud for Visby. Efterfølgende driver 12 danske og 3 lybske skibe på land under en storm og bliver 28. juli 1566 slået til vrag. 4.300 mand drukner, heriblandt admiralerne Hans Lauritsen Baden, Jens Trudsøn Ulfstand og den lybske admiral Thinnappel.
  • Orlogskutteren Y 340 (ex. P 5), senere MHV 55, sunket efter kollision 6. aug. 1952 med M/F BROEN på Nyborg Fjord. Alle ombord-værende reddes, og kutteren bliver senere hævet, repareret og atter i tjeneste.
  • Skonnerten PILEN kæntrede og sank 12. august 1833 under tjeneste som vagtskib i Storebælt, besætningen blev bjerget. Skonnerten blev hævet 14. august og genindtog sin station.
  • Torpedobådene Havhesten og STØREN kolliderer 17. august 1904 i Musholm Bugt. HAVHESTEN sank, men blev senere bjerget
  • Torpedobåd af 2. kl. Nr. 10 kæntrer 20. aug. 1889 i Kongedybet. Under bugsering tilbage til København synker båden på inderreden. Skibet hæves samme dag og bugseres ind til Orlogsværftet 21. august. Efter reparation tilbage i tjeneste.
  • Torpedobåd af 2. kl. Nr. 10 påsejles 26. aug. 1898 af dampskibet DOKTOR SIEGLER af Danzig og sank lidt nord for Nordre Røse. En mand af besætningen druknede.
  • Under en præmieskydning øst for Endelave skete 28. aug. 1908 en eksplosion i den forreste 15 cm Kanon i krydseren HEKLA , hvorved en mand blev dræbt og 5 alvorligt sårede.
  • Torpedobåden FLYVEFISKEN kolliderer 4. sep. 1957 med torpedobåden HØGEN (tidl. T 55) under øvelse i Storebælt. HØGEN sank, medens FLYVEFISKEN svært beskadiget bliver reddet ind til Korsør hængende på siden af fregatten ROLF KRAKE.
  • Fregatten BELLONA sejler 8.-9. september 1840 uden egen skyld en fransk lugger i sænk i den Engelske Kanal. Af luggerens 8 mands besætning druknede de 4, de overlevende blev af en engelsk lodsbåd sejlet til Le Havre.
  • Ubåden NARHVALEN, chef kaptajnløjtnant Peer Rasmussen, eftersøges 9. september 1970 i Skagerrak af større flådestyrke efter manglende radiokontakt. Den savnede ubåd findes omkring kl. 5 morgen, 10. september.
  • Torpedobåd af 2. kl. Nr. 9 grundstøder 16. september 1889 på Prøvestensvraget, og bjerges 18. september. Skibet tilbage i tjeneste.
  • Hjemmeværnskutteren MHV 68 grundstøder 18. september 1981 på Stensnæs Flak ved Læsø. Kutteren sank under det efterfølgende bjergningsforsøg 19.-20. september. Vraget solgt og senere bortsprængt.
  • Ubåden SPÆKHUGGEREN kæntrer 21. september 1979 i dokken på Orlogsværftet efter hovedeftersyn og vandfyldes. Efter ni måneders reparation er ubåden atter klar til at indgå i operativ tjeneste.
  • Linieskibet Printz Friderich forliser 29. september 1780 ud for Læsø i Kattegat. Yderligere oplysninger om forliset undersøges.
  • Ubåden SPRINGEREN bliver 29. september 1979 delvis vandfyldt under ophold ved Orlogsværftet, på grund af glemt aflukning af en brand-hane.
  • Kanonbåden MØEN, chef kaptajn Rørdam H. Kjølsen, sprænger 30. september 1901 i luften i Øresund under første forsøgsskydning med brisantgranater.
  • Inspektionskutteren Alken (ex. P 1) forsvinder 6. oktober 1948 sporløst ud for Grønlands østkyst. Trods omfattende eftersøgning findes intet spor af kutteren og dens 8 mands besætning.
  • Ubåden Dykkeren, chef premierløjtnant Svend Aa. Christiansen, påsejles neddykket i Øresund og synker. Chefen drukner, medens den øvrige besætning reddes.
  • Minestrygeren GRAADYB (ex. ML 1) fik 14. oktober 1955 stævnen revet op ved en eksplosion på Holmen. Skibet ikke repareret og hugget op.
  • Undervandsbåden TRITON blev 25. oktober 1930 ramt af en eksplosion om bord. Alle 64 elementer til ubådens batterier blev ødelagt, desuden ødelagdes det ene periskop, begge igangsættere og hele radiostationen. Udgiften til reparationen androg ca. 500.000 kr.
  • Under en orkan i Kattegat får linieskibet LOVISA AUGUSTA 4. november 1801 ødelagt det meste af riggen, der går over bord. Det lykkes at bjerge skibet, der returner til Holmen.
  • Orlogsskibet Oldenborg, chef kommandørkaptajn Olfert Fischer, der konvojerer ostindiefarere til Tranquebar, sættes 5. november 1799 på grund i Taffelbay i orkan. Hele besætningen bjerges, medens besætningerne fra et stort antal fremmede orlogs- og koffardiskibe, der også går på grund, for størstedelen drukner.
  • Depotskibet HJÆLPEREN går af uafklarede årsager 16. november 1959 på tværs af havneindløbet i Københavns havn og bliver påsejlet af det finske fragtskib CERES. Der skete stor materielskade, men ingen personer kom noget til ved uheldet.
  • Torpedobåden HAVØRNEN (tidl. T 53) strander 3. december 1952 under øvelsessejlads på Scroby Sands ud for Great Yarmouth, England. Båden bjærges i løbet af januar 1953 og bliver senere istandsat.
  • Ubåden SÆLEN synker 4. december 1990 ved Hesselø under bugsering fra København til Århus. Ubåden hæves 17. december og istandsættes senere.
  • Undervandsbåden DELFINEN, chef kaptajnløjtnant P. B. Nielsen, kolliderer 7. december 1967 under uddykning med en ukendt fiske-kutter nordvest for Skagen. Der skete en del materiel skade på ubåden, herunder et bøjet periskop. Den svenske fiskekutter MÄLARÖ bliver senere meldt savnet og dens besætning på 4 mand bliver dagen efter fundet frosset ihjel i deres redningsflåde.
  • Torpedobåden Sværdfisken, chef premierløjtnant Ole H. Quaade, minesprænges 14. december 1918 i Storebælts sydlige del under ryd-ning af tysk minefelt. 8 mand dræbes ved eksplosionen.
  • Der udbrød 18. december 1903 brand om bord i panserskibet IVER HVITFELDT, medens dette lå ved Orlogsværftet i København. Der skete stor materiel skade, men ingen mennesker kom noget til. Skaderne udbedredes i løbet af vinteren.
  • Inspektionsskibet Þór grundstøder 21. december 1929 og bliver slået til vrag i Hunafloi ved Island. Hele besætningen reddes.
  • Fregatten Hvide Ørn, interims chef kaptajnløjtnant van der Osten, forsvinder 29. dec. 1799 i orkan med hele sin besætning ud for Korsika under konvojtjeneste i Middelhavet.

Underkategorier

Denne kategori har kun den følgende underkategori:

S

Hentet fra "https://vragwiki.dk/w/index.php?title=Kategori:Navh&oldid=150392"