København 2. april 1801 slaget på Reden: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
 
(22 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 34: Linje 34:
| år=1787-1808
| år=1787-1808
| værft=[[Ernst Wilhelm Stibolt|Stibolt]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]]
| værft=[[Ernst Wilhelm Stibolt|Stibolt]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]]
| kap=Peter C. Lilienskiold
| kap=Peter C. Lillienskiold
| jma=9955
| jma=9955
| sort=H
| sort=H
Linje 45: Linje 45:
Den normerede besætning var 269 mand.
Den normerede besætning var 269 mand.


Under søslaget var skibet udrustet med 16-20 kanoner og under ledelse af premierløjtnant Peter Carl Lilienskiold (som et par år inden havde forsvaret skonnerten Iresine i Vestindien).
Under søslaget var skibet udrustet med 16-20 kanoner og under ledelse af premierløjtnant Peter Carl Lillienskiold (som et par år inden havde forsvaret skonnerten Iresine i Vestindien).


Skibet blev angrebet af 6 britiske fregatter og kappede til sidst fortøjningerne for at undslippe indenfor Stubben.
Skibet blev angrebet af 6 britiske fregatter og kappede til sidst fortøjningerne for at undslippe indenfor Stubben.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til premierløjtnant P.C. Lilienskiold, sekondløjtnant J.G. Bold og månedsløjtnant F.J. Rosen.


I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 [[karronade]]r, vistnok efter brand ombord og det blev i 1808 ophugget.
I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 [[karronade]]r, vistnok efter brand ombord og det blev i 1808 ophugget.
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18052
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18052
* http://runeberg.org/dbl/10/0295.html
* https://biografiskleksikon.lex.dk/Peter_Carl_Lillienskiold [//runeberg.org/dbl/10/0295.html]
* http://geni.com/people/Peter-Carl-Lillienschiold/6000000015595269218


{{¤|Indfødsretten 4. april 1801 Middelgrunden}}
{{:Indfødsretten april 1801 Middelgrundsfortet}}
[[Fil:Jacob Arenfeldt (1755-1820) (4).jpg|thumb|left|[[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|Jacob Arenfeldt]]]]


=== [[Holsteen (linjeskib)|Holsteen]] ===
=== [[Holsteen (linjeskib)|Holsteen]] ===
Linje 89: Linje 91:


{{r|tid}}
{{r|tid}}
* [http://www.marinehist.dk/MHT/1982-3-MHT.pdf Linieskibet Holstens historie] af Frantzen og Thomsen, {{tid|marit|1982-3}}
* [//marinehist.dk/MHT/1982-3-MHT.pdf Linieskibet Holstens historie] af Frantzen og Thomsen, {{tid|marit|1982-3}}
* [http://marinehist.dk/MHS-udgivelser/MHS21.pdf Linieskibet Holsten 1772-1814], af Ole L. Frantzen (1988). ISBN 8787720078
* [//marinehist.dk/MHT/1983-4-MHT.pdf Et orlogsskib bliver til Holsteen fra tegning til stabelafløbning], af Birger Thomsen, {{tid|marit|1983-4}}
 
* [//marinehist.dk/MHS-udgivelser/MHS21.pdf Linieskibet Holsten 1772-1814], af Ole L. Frantzen (1988). ISBN 8787720078
=== [[HDMS Søehesten|Søehesten]] ===
{{sk
| navn=[[HDMS Søehesten|Søehesten]]
| år=1795-1801
| værft=[[Ernst Wilhelm Stibolt|Stibolt]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]]
| kap=[[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]]
| ka=20
| sort=S
| trap=Søehesten_(1795)
| three=18311
| død=25 | liv=49 | sår=(22 sårede)
| skipp=965 1
}}
Den 18-20 kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]], der blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt til sidst linjeskibene [[HMS Ganges (1782)|Ganges]] og [[HMS Monarch (1765)|Monarch]].
 
Prammen overgav sig 2. april kl. 14.30 og blev siden afbrændt af fjenden.
 
=== Charlotte Amalia ===
{{sk
| navn=Charlotte Amalia
| år=1780-1801
| kap=Hans H. Kofoed
| bia=Arkiv-103/000029350.jpg.info
| ka=26
| kult=182584
| vragg=1715
| vw=Charlotte%20Amalie%201780-1801%20MD.pdf
| wrs=6609
| {{g|13|55.712|12.729}}
| {{video|RMo2dToafvA|nqaBBT8GOlY|unigJ4otEE8|VRuc1mmomdw}}
| død=19 | liv=214 | sår=(61 sårede)
| skipp=1023 2
}}
Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner).
 
Overladt af [[Asiatisk Kompagni]] 1801 til Flåden.
Udlagt som [[blokskib]] med 26 kanoner under ledelse af kaptajn Hans Henrik Kofoed, som havde 2 brødre, der senere blev henholdsvis [[stiftamtmand]] og biskop i [[Ribe]].
 
Angrebet af [[HMS Monarch (1765)|Monarch]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]], overgav sig 2. april kl. 14.45, men fjenden blev ved at skyde.
De friske folk reddede sig ind til [[Trekroner (ø)|Trekroner]], hvorfra den uforfærdede løjtnant Willems i barkassen roede ud og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte.
 
Det forladte skrog afbrændtes formentlig et par dage senere af briterne og sank i Øresund.
 
Et kanonvrag, som siden 1921 har været kendt lidt nord for [[Flakfortet]] og som synes at være blevet afdækket for sand pga. ændrede strømforhold efter at byggeriet af [[Øresundsforbindelsen]] og genfundet i 2002, menes at være identisk med Charlotte Amalie, som ellers tidligere er formodet sunket mellem Saltholm og Malmø (se Prøvesteen), hvilket nok ikke er sandt.
 
Se også ''[[Mars okt. 1807 Flakfortet|Mars]]''.
* http://geni.com/people/Hans-Henrik-Koefoed/6000000015440975270
* http://runeberg.org/dbl/9/0334.html
* http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801
 
=== Sjælland ===
{{sk
| navn=Sjælland
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Nyholm]]
| år=1789-1801
| kap=[[Frederik Harboe]]
| ili=20201026213600/iliveunderwater.com/europe/denmark/wrecks/sjaelland
| kult=184399
| sort=S.pdf
| trap=Sælland_(1787)
| three=699
| viks=28942309.html
| vragg=1999
| vw=Sjælland%20ny%202.pdf
| wrs=6878
| {{g|13|55.977|12.557}}
| {{video|yFqcbvQOMRA}}
| død=40 | liv=476 | sår=(140 sårede)
| skipp=713 2
}}
[[Linjeskib]]et Sjælland/Siælland/Sjelland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang.
 
Under søslaget 2. april 1801 blev ankertovene overskudte, så skibet kom i drift og udsattes for en skrækkelig kanonild langskibs af de britiske linjeskibe [[HMS Defiance (1783)|Defiance]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]], som sønderslog det med 27 grundskud.
Kaptajn [[Frederik Harboe]] forlod vistnok først skibet næste morgen efter at have kastet krudt overbord og fornaglet kanonerne.
 
Briterne tog det synkefærdige vrag med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem [[Humlebæk]] og [[Espergærde]] på 7 meter vand.


Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.
{{:Søehesten april 1801 Københavns Red}}
* http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0493.html
{{:Charlotte Amalie april 1801 Øresund øst for Saltholm}}
* http://runeberg.org/dbl/8/0076.html
{{:Sælland april 1801 Øresund ud for Tibberup}}


=== Flådebatteri № 1 ===
=== Gerners flådebatteri № 1 ===
<gallery mode=packed>
The Battle of Copenhagen 1801 by Christian Mølsted.jpg|Maleri af [[Christian Mølsted|Chr. Mølsted]]
Willemoes.jpg|[[Peter Willemoes]]
Peter Willemoes statue (Assens).jpg|Statue i [[Assens]]
</gallery>
{{sk
{{sk
| navn=Flådebatteri № 1
| navn=Flådebatteri № 1
Linje 179: Linje 110:
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[København|Kbh.]]
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[København|Kbh.]]
| kap=[[Peter Willemoes]]
| kap=[[Peter Willemoes]]
| sort=D.pdf
| ka=20
| sort=D
| three=17954
| three=17954
| død=29 | liv=96 | sår=(20 sårede)
| død=12+6 | liv=96 | sår=(28 sårede)
}}
}}
Flådebatteri eller defensionsflåde № 1 med 20-24 stk. 18-pundige kanoner under ledelse af søløjtnant [[Peter Willemoes]] blev angrebet af forskellige fregatter og brigger, men især af Nelsons flagskib [[HMS Elephant|Elephant]], som af batteriet fik adskillige grundskud, hvorefter der svaredes igen med skrå, som bortrev ⅓ af besætningen.
Skibskonstruktør [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Gerners]] flådebatteri № 1 var en synkefri defensionsflåde bygget af mastetræ normeret til 129 mand besætning og 24 stk. 24-pundige kanoner.


KL. 14.30 kappedes tovene og batteriet drev med strømmen nordpå, hvor det angrebedes af Parkers opsejlende flåde, men sejlede ind i sikkerhed ved Toldboden.
Under [[slaget på Reden]] 2. april 1801 førte den 20 stk. 18-pundige kanoner og blev kommanderet af den 17-årige sekondløjtnant [[Peter Willemoes]] med ialt 129 mand besætning.


Flåden blev i 1808 røvet af briterne.
Flådebatteriet blev angrebet af forskellige fregatter og brigger, men især af Nelsons flagskib [[HMS Elephant|Elephant]], som af batteriet fik adskillige grundskud, hvorefter der svaredes igen med skrå, der bortrev ⅓ af besætningen.


=== Aggershus ===
Lidt efter kl. 14 kappedes tovene og batteriet drev med strømmen nordpå, hvor det angrebedes af Parkers opsejlende flåde, men varpedes ind i sikkerhed ved [[Københavns Toldbod]].
{{sk
| navn=Aggershus
| år=1786-1806
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]]
| kap=Thomas Fasting
| sort=A
| nav=A/Aggershus(1786).htm
| three=17820
| død=22 | liv=184 | sår=(58 sårede)
}}
Defensionsfartøjet eller skøtprammen Aggershus med 20-22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Thomas Fasting blev beskudt af [[HMS Elephant|Elephant]] og [[HMS Glatton (1795)|Glatton]].


Synkefærdigt sejledes det ind til kysten ved Stubben og toges på slæb af prammen Nyborg, men sank efter besætningen var bjærget.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til sekondløjtnant [[Peter Willemoes|P. Willemoes]] (der 1808 døde på [[Prinds Christian Frederik 23. marts 1808 Sjællands Odde|Prinds Christian Frederik]] ved [[Sjællands Odde]]) og månedsløjtnant P.T. Bæhr, samt sølvmedalje til 3 andre.
Vraget ophuggedes i 1806.
* [//slaegtsbibliotek.dk/905122.pdf Admiral Lord Nelson og Peter Willemoës], af Chr. Bruun (1882/2022). ISBN 9788728362853 [//books.google.dk/books?id=ddNJAQAAMAAJ&printsec=frontcover] [//books.google.dk/books?id=q6h_EAAAQBAJ&printsec=copyright]
* http://runeberg.org/dbl/5/0091.html


=== Dannebroge ===
{{:Aggershuus 2. april 1801 Københavns Red}}
{{sk
{{:Dannebroge 2. april 1801 Kongedybet ved Trekroner}}
| navn=Dannebroge
| år=1774-1801
| værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Nyholm]]
| kap=Ferdinand Braun
| sort=D
| three=764
| skipp=947 6
| død=58 | liv=278 | sår=(59 kvæstede)
}}
[[Linjeskib]]et Dannebrog/Dannebroge blev fra 1770 bygget på Nyholm, 1772 søsat, udrustet 2 dæk, 60 kanoner og normeret med 559, da det 1774 overleveredes til Flåden.
 
Det fungerede 2. april 1801 som blokskib og [[flagskib]] med [[Olfert Fischer]] og kaptajn Ferdinand A. Braun ombord, men blev angrebet af de britiske linjeskibe [[HMS Elephant|Elephant]] (med [[Horatio Nelson|Nelson]]), [[HMS Glatton (1795)|Glatton]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]].
 
Skibet blev kl. 11.30 skudt i brand af [[HMS Glatton (1795)|Glatton]], hvorefter Fischer flyttede over på Holsteen.
Senere angreb også skibene [[HMS Edgar (1779)|Edgar]] og [[HMS Defiance (1783)|Defiance]].
Braun mistede sin højre hånd, men kæmpede videre indtil der kun var 3 brugelige kanoner.
 
Ifølge overlods [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] lå vraget i Kongedybet og var ikke til gene for sejladsen, men kunne muligvis skabe hindringer for ankring på Reden.
 
* http://runeberg.org/dbl/3/0022.html
* http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/Ferdinand_Braun
* http://lexopen.dk/biografi/fe/Ferdinand%20Albrecht%20Braun.html


=== Elven ===
=== Elven ===
[[Fil:Hans Holsten 01.jpg|thumb|left|[[Hans Holsten]]]]
{{sk
{{sk
| navn=Elven
| navn=Elven
| år=1800-1807
| år=1800-1801-1807 | alder=7
| værft=[[Frantz Hohlenberg|Hohlenberg]], [[Gammelholm]]
| værft=[[Frantz Hohlenberg|Hohlenberg]], [[Gammelholm]]
| kap=[[Hans Holsten]]
| kap=[[Hans Holsten]]
| ka=6
| pb=20170810143438/pbenyon.plus.com/18-1900/E/01589.html
| pb=20170810143438/pbenyon.plus.com/18-1900/E/01589.html
| trap=Elven_(1800)
| sort=E
| sort=E
| three=7643
| three=7643
Linje 248: Linje 149:
Ved slagets ophør havde skibet modtaget adskillige grundskud og takkelagen meget forskudt, men det reddedes sig i sikkerhed i [[Trekroner (ø)|Trekroner]]s havn.
Ved slagets ophør havde skibet modtaget adskillige grundskud og takkelagen meget forskudt, men det reddedes sig i sikkerhed i [[Trekroner (ø)|Trekroner]]s havn.


Skibet røvedes 1807 af briterne.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til baron [[Hans Holsten]], norsk sekondløjtnant F. Grodtschilling og norsk sekondløjtnant H.E.S. Dorn, samt sølvmedalje til 5 andre.
 
=== Haien ===
{{sk
| navn=Haien
| år=1793-1801
| kap=J.N. Müller
| three=18045
| skipp=705 1
| død=13 | liv=157 | sår=(3 sårede)
}}
Defensionsprammen Hajen med 18-20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant Jochum N. Müller blev bl.a. angrebet af [[HMS Glatton (1795)|Glatton]].
Prammen bortskød det engelske flagskibs ror.
 
Afbrændtes.
* http://runeberg.org/dbl/11/0589.html
{{¤|Cronborg 2. april 1801 Svælget ved Saltholm}}
=== Jylland ===
{{sk
| år=1762-1801
| navn=Jylland
| værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Gammelholm]]
| kap=Erik O. Branth
| sort=J
| trap=Jylland_(1760)
| three=759
| wrs=92397
| skipp=602 5
| død=28 | sår=(43 sårede) | liv=
}}
Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 54 kanoner under ledelse af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth.
 
Angrebet af de britiske linjeskibe [[HMS Ardent (1796)|Ardent]] og [[HMS Russell (1764)|Russel]], samt 2 brigger på hver 18 kanoner.
Slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon.
Kaptajn Branth ville ikke forlade de sårede og blev taget til fange, men muligvis hurtigt løsladt igen.
Skibet blev plyndret og afbrændt.
 
Der skal have været 99 døde eller sårede.
* http://runeberg.org/dbl/3/0015.html
 
=== Nyeborg ===
{{sk
| navn=Nyeborg
| år=1787-1801
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]]
| kap=C.A. Rothe
| sort=N
| three=18186
| skipp=922 4
| død=28 | liv=185 | sår=(40 sårede)
}}
Skøtprammen Nyeborg med 20 stk. 24-pundige jernkanoner under ledelse af kaptajnløjtnant Carl Adolph Rothe blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt orlogsskibet [[HMS Russell (1764)|Russel]].
 
Da den kl. 13.30 var synkefærdig kappedes tovet og den sejlede indenfor [[Trekroner (ø)|Trekroner]] med Aggershus på slæb.
Den sank ud for [[Toldboden]].
* http://runeberg.org/dbl/14/0355.html
 
=== Rendsborg ===
{{sk
| navn=Rendsborg
| år=1786-1801
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]]
| kap=C.T. Egede
| sort=R
| trap=Rendsborg_(1786)
| død=28 | liv=176 | sår=(43 sårede)
}}
Skøtsprammen Rendsborg med 20-22 stk. 24-pundige jernkanoner fik i begyndelsen af slaget overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskop [[Poul Egede]]) sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud.
 
I slutningen af slaget kom også 4 linjeskibe til og da skydningen endelig kl. 15.30 indstilledes var prammen ramt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen.
Mandskabet reddedes, men Egede forblev ombord og toges med de sårede til fange.
 
Skibet blev afbrændt af fjenden.
Ifølge Søkortarkivets direktør [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] stod vraget på Revshalens Kandgrund på 6-8 fod vand.
* http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/C._T._Egede
* http://runeberg.org/dbl/4/0424.html
 
=== Wagrien ===
{{sk
| navn=Wagrien
| år=1775-1801
| værft=[[Nyholm]]
| kap=[[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik Risbrich]]
| sort=W
| wrs=6556
| død=69 | liv=217 | sår=(48 sårede)
| skipp=847 3
}}
Orlogsskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) blev 1773 søsat på [[Nyholm]] og derefter udrustet med 48-52 stk. 24-pundige kanoner på 2 dæk.
Det var 1782 konvojskib til [[Nicobarerne]] og medbragte en løjtnant og 32 soldater.
 
Det var omdannet som [[blokskib]] og under ledelse af kaptajn [[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik C. Risbrich]], da det 2. april 1801 af de britiske linjeskibe [[HMS Isis (1774)|Isis]] og [[HMS Bellona (1760)|Bellona]], samt 2 brigger med hver 18-kanoner, blev sønderskudt, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet kastedes overbord og så mange som muligt roede i land.
 
Afbrændt af briterne.
 
=== Prøvesteen ===
{{sk
| før=[[«Christian den Syvende» (1767)|Christian den Syvende]]
| navn=Prøvesteen
| år=1767-1801
| værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Nyholm]]
| kap=[[Lorentz Fjelderup Lassen|Lorentz F. Lassen]]
| kult=163082
| sort=P
| trap=Christian_den_Syvende_(1767)_-_%23112
| three=654
| vragg=1608
| wrs=6507
| {{g|+|11|55|37.85|12|54.8}}<br>{{g|+|11|55.644|12.87}}
| skipp=905 5
| død=62 | liv=451 | sår=(40 sårede)
}}
Et stort 2. rangs [[linjeskib]], som fra 1766 byggedes efter design af fabrikmester [[Frederik Michael Krabbe|Krabbe]] på [[Nyholm]], søsattes i november 1767 og opkaldtes efter den nytiltrådte konge [[Christian 7.]]
Skibet havde 3 dæk og var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning.
 
I 1799 ombyggedes det som defensionsskib af 4. rang med 2 dæk, 52 kanoner og normeret 525 mand besætning og omdøbtes Prøvesteen (Prøvestenen).
 
Det kommanderedes 2. april 1801 af [[Lorentz Fjelderup Lassen|Lorentz F. Lassen]] og med [[Michael Bille]] som næstkommanderende, og blev beskudt af de britiske linjeskibe [[HMS Edgar (1779)|Edgar]], [[HMS Russell (1764)|Russel]], [[HMS Defiance (1783)|Defiance]] og [[HMS Polyphemus (1782)|Polyphemus]], samt fregatten [[French frigate Désirée (1796)|Désirée]] og en 18-kanoners brig.
I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt.
Da der til sidst var kun 2 brugelige kanoner kastedes krudtet overbord og flest mulige af besætningen rømmede, inden briterne besatte det.
Skibet brændte ned til vandlinjen og sank ud for [[Malmø]].


Vraget skal i 1847 være blevet optaget og træet solgt.
Skibet røvedes efter [[Københavns bombardement]] af briterne og ankom 22. november 1807 til [[Chatham, Kent|Chatham]] i [[Kent]], hvor det ekviperedes som [[Sloop-of-war|sloop]], men lå 1810-1814 oplagt i [[Sheerness]] og blev solgt.
Rester af et vrag ud for Malmø på dansk søterritorium på 49x13 meter og indeholdende 19 støbejernskanoner med længde af 270 cm har tidligere været foreslået som værende Charlotte Amalie eller fejlagtigt et ældre skib, men er nok snarere identisk med Prøvesteen.
Prøvesteen havde dog målene 182x49 tommer = 54.6x14.7 meter.


* [//marinehist.dk/MHT/1982-2-MHT.pdf Flådens ran 1807], af Hans Chr. Bjerg, {{tid|marit|1982-2}}
{{:Hayen april 1801 Københavns Red}}
{{:Cronborg april 1801 Svælget ved Saltholm}}
{{:Sværdfisken april 1801 Københavns Red}}
{{:Jylland april 1801 Sydlige Middelgrund}}
{{:Nyeborg 2. april 1801 Københavns Toldbod}}
{{:Rendsborg 2. april 1801 Refshaleøen}}
{{:Wagrien april 1801 Sydlige Middelgrund}}
{{:Prøvestenen april 1801 Sydlige Middelgrund}}
== 11 [[kanonbåd]]e ==
== 11 [[kanonbåd]]e ==
Foruden de 18 skibe var 11 danske [[kanonbåd]]e under kommando af [[Steen Andersen Bille (statsminister)|Steen A. Bille]] mere eller mindre delagtige i slaget:
Foruden de 18 skibe var 11 danske [[kanonbåd]]e under kommando af [[Steen Andersen Bille (statsminister)|Steen A. Bille]] mere eller mindre delagtige i slaget:
Linje 387: Linje 175:
* Flensborg (løjtnant van Deurs)
* Flensborg (løjtnant van Deurs)
* Langesund (løjtnant Erichsen)
* Langesund (løjtnant Erichsen)
Derudover:
* norsk bombarder-hukkert Mandigheden bygget 1771 af F.M. Krabbe på Gammelholm, 6 kanoner, 127 mand, sank ud for [[Skovshoved]] VII [https://trap.lex.dk/Mandigheden_(1771)]


[[Kategori:Slaget på Reden| ]]
[[Kategori:Slaget på Reden| ]]
[[Kategori:Københavns Red|1801-4-2]]
[[Kategori:Københavns Red|1801-4-2]]
[[Kategori:Kongedybet|1801-4-2]]
[[Kategori:Kongedybet|1801-4-2]]

Nuværende version fra 8. nov. 2024, 23:27

Danmark-Norge var under Napoleonskrigene i december 1800 gået i væbnet neutralitetsforbund med Prøjsen, Sverige og Rusland, men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder zar Paul 1. i Sankt Petersborg 23. marts 1801 sendtes Royal Navy under ledelse af admiral Hyde Parker til København for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med lord Nelson udviklede sig til slaget på Reden og starten på Englandskrigene.

Bog

Tidsskrift

2. april 1801 Slaget på Reden[redigér | rediger kildetekst]

Slaget på Københavns Red

Royal Navy var 12. marts 1801 afsejlet fra Great Yarmouth, rundede 17. marts Skagen og 30. marts Øresund ved Helsingborg. Via Hollænderdybet øst for Middelgrunden fortsatte Nelson og fulgte med strømmen ind i Kongedybet sydfra.

Den danske orlogsflåde under ledelse af Olfert Fischer var i Kongedybet syd for søfortet Trekroner klar til at tage kampen op, mens Steen A. Billes styrker, bortset fra kanonbådene, holdt sig tilbage som reserve. Her listes de danske fartøjer i Kongedybet fra nord til syd, hvoraf de fleste ødelagdes eller konfiskeredes:

Trekroner[redigér | rediger kildetekst]

Søfortet Trekroner med 66-68 kanoner og ialt 931 mand under ledelse af major S.K. Meyer.

Hielperen[redigér | rediger kildetekst]

Hielperen
Stibolt, Bodenhoffs P.
1787-1808 (21)
Peter C. Lillienskiold
JMarcussen
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
✝ 5 ♥  ? (22 sårede)
1 ⛵

Defensionsfregatten Hielperen blev bygget af Ernst W. Stibolt på Andreas Bodenhoffs værft, søsat 14. august 1787 og samme år udrustet med 24 kanoner, heraf 8 mortérer. Den normerede besætning var 269 mand.

Under søslaget var skibet udrustet med 16-20 kanoner og under ledelse af premierløjtnant Peter Carl Lillienskiold (som et par år inden havde forsvaret skonnerten Iresine i Vestindien).

Skibet blev angrebet af 6 britiske fregatter og kappede til sidst fortøjningerne for at undslippe indenfor Stubben.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til premierløjtnant P.C. Lilienskiold, sekondløjtnant J.G. Bold og månedsløjtnant F.J. Rosen.

I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 karronader, vistnok efter brand ombord og det blev i 1808 ophugget.

Albert de Thurah
Johan Chr. Schrödersee

Indfødsretten[redigér | rediger kildetekst]

Indfødsretten
Gerner, Nyholm
1787-1801 (14)
Albert de Thurah
2 d. 64 k.
Kulturarv
Naval History
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
Vragguiden
VW Bluelady
Wrecksite 
55.725°N 12.674°Ø 🧭
55°43.5'N 12°40.41'Ø 🧭
Video: [2] [3]
✝ 29 ♥ 352 (43 sårede)
5 ⛵

Linjeskibet Indfødsretten blev fra 1784 bygget af H. Gerner, søsat 1786, udrustet med 64 kanoner på 2 dæk, normeret til 559 mand besætning og 1787 afleveret til Flåden.

2. april 1801 Nordlige Kongedyb mellem Hjælperen og Holsteen[redigér | rediger kildetekst]

Indfødsretten lå fast forankret som blokskib under slaget på Reden 2. april 1801 med en 394 mand besætning, da den fra kl. 13 kom i kamp med de britiske skibe fregatterne Amazon, Blanche, Alcmene, Dart og Arrow, samt 14-kanoners briggerne Zephyr og Otter, lagde sig foran den og beskød den langskibs, så den hurtigt sattes ud af spil.

Kaptajn Albert de Thurah dræbtes kl. 13.30 og næstkommanderende Cortsen kl. 14, hvorefter den aldrende kaptajn J.C. Schrödersee, som havde stået ved siden af Frederik 6. på Nyholm ved batteriet Sixtus, sejledes over, men i det øjeblik han betrådte skibet dræbtes han af en kanonkugle.

Ellers havde løjtnant Heick Meinertz kommandoen, men måtte kl. 15 overgive sig, efter at have sendt flest mulige af besætningen i både over til Trekroner-fortet.

Den 3. april kl. 2 kappede briterne alle tove og lod skibet drive, så det kl. 6 drev ind på skibet Ramilis, hvor mandskabet alt som de kunne bruge undtagen kanonerne, krudt og skapt, hvoraf de 2 sidste blev kastet overbord. Meinertz skrev 13. april 1801 en udførlig beretning om skibets endeligt.

4. april 1801 Nordlige Middelgrund[redigér | rediger kildetekst]

Mens de sidste kvæstede bjærgedes holdt briterne skibet flydende på pumperne indtil det 4. april kl. 7 sank på Middelgrunden.

Det var i juli 1801 drevet lidt længere østpå og lå på 10 favne vand ½ km nordøst for det senere byggede Middelgrundsfort.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til 3. kommanderende månedsløjtnant Heich Meinertz, månedsløjtnant P. Rasmussen, månedsløjtnant H. Sonne, premierløjtnant A. Nissen, der fulgte Schrödersee ombord, og fenrik J.G. Münster, samt 8 sølvmedaljer.

På Batteriet Sixtus rejstes 1804 et stenmonument for den faldne Johan Chr. Schrödersee formet som en afbrækket skibsmast med ordene:

Afkræftet paa lange Sygeleye, opflammet ved et Blik af Danmarks Fredrik, med Fyrstens Bifalds Raab indviet, foer I. C. Scbrödersee fra dette Sted; bekjendt med Krigers Död, den skiönneste for eget Fædreland imöde, den 2 April 1801

Vraget lå afmærket med vager i mange år og i 1846 blev det beskrevet som liggende nord for Middelgrunden i nærheden af nordre tønde, stående på 9-10 favne vand på sin køl med forenden mod syd. Skibet var helt, og der stod 3 kanoner på skansen og 2 på bakken, med galionsfigur og 5 favne vand over dækket. Optagelse ville være forbundet med betydelige omkostninger og opgaves.

I 1953 hentede en vragfisker 3 kanoner op, hvoraf det ene ses på Tøjhusmuseet. En dykkerklub hentede 1977-83 yderligere en hel del genstande op.

På moderne søkort ses kontur efter et vrag nordøst for Middelgrundsfortet, der ifølge officiel registrering formodentlig er vraget af trawleren Dornhai, som sank på stort set samme position som Indfødsretten efter kollision 4. juni 1973. [4]

Jacob Arenfeldt

Holsteen[redigér | rediger kildetekst]

Holsteen
Holstein / Nassau
F. Krabbe, Nyholm
1775-1814 (39)
Jacob Arenfelt
JMarcussen
Naval History
Orlogsbasen
P Benyon
Sort Registrant
Three Decks
✝ 35 ♥ 350 (29 sårede)
13 ⛓ 2 ⛵

Linjeskibet Holsteen blev fra 1770 bygget af Frederik M. Krabbe på Nyholm, søsat 1772 og 1774 eller 75 afleveret til flåden. Skibet var 1779-1780 med kaptajn Ulrik C. Kaas en tur til Guldkysten og Kapstaden.

Det var under slaget på Reden udrustet med 60 kanoner og fast forankret som blokskib på den nordre flanke, hvor det blev angrebet af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges. Det fungerede en overgang som Olfert Fischers flagskib indtil kaptajn J. Arenfelt kl. 14.15-14.30 overgav sig.

Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af Royal Navy og sendtes 12. april 1801 til Yarmouth med sårede. Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i Chatham i Kent og 1805 til renovering på Blackwall Yard i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.

HMS Nassau deltog på britisk side under Københavns bombardement april 1807 og i slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prinds Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.

I september 1809 lagdes det op i Chatham og benyttes fra marts 1810 som prisonskib, indtil det november 1814 bortskaffedes, formentlig til ophugning.

En model af skibet er ophængt i Holmens Kirke.

Tidsskrift

Bernhard Middelboe

Søehesten[redigér | rediger kildetekst]

Søehesten
Stibolt, Bodenhoffs Plads
1795-1801 (6)
B.U. Middelboe
233 læst 3 m. 20 k.
Sort Registrant
✝ 12+7 ♥ 159 (14 sårede)
1 ⛵

Defensionsskonnerten Søehesten byggedes 1795 til normeret 189 mand besætning og 20 stk. 24-pundige jernkanoner og blev senere pålagt et ekstra dæk til transport af kanoner.

2. april 1801 Kongedybet mellem Holsteen og Charlotte Amalie[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 var den i Kongedybet under kommando af premierløjtnant Bernhard Middelboe som skytpram med ialt 178 mand besætning og 18-20 kanoner.

Søehesten kom i drift nordefter og ankrede agten for Holsteen, hvor den fortsatte kampen mod en overlegen fjende, selv efter dette skib havde strøget.

Af besætningen sendtes 21 friske i land inden der kl. 14.30 blev strøget.

april 1801 Københavns Red (Hollænderdybet?)[redigér | rediger kildetekst]

Vraget afbrændtes af fjenden og kan være identisk med det i 1846 undersøgte vrag XX i Hollænderdybet nord for Ryggen, men det kan også være Sværdfisken.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til premierløjtnant Bernhardt Ulrich Middelboe og 2 sølvmedaljer til andre.

Hans Henrik Koefoed

Charlotte Amalie[redigér | rediger kildetekst]

Charlotte Amalie
1780-1801 (21)
Hans H. Kofoed
26 k.
Billedarkiv
Kulturarv
Three Decks
Vragguiden
VW Bluelady
Wrecksite 
55.712°N 12.729°Ø 🧭
Video: [5] [6] [7] [8]
✝ 21 ♥ 214 (61 sårede)
2 ⛵

En fregat formentlig opkaldt efter den ældre ugifte prinsesse Charlotte Amalie (søster til Christian 6. og barnebarn til Christian 5.'s dronning Charlotte Amalie) byggedes 1780 til Asiatisk Kompagni og fungerede som kinafarer med 64 kanoner til den i 1801 blev overgivet til Flåden.

2. april 1801 Kongedybet mellem Søhesten og Sælland[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 var den udlagt som blokskib/defensionsskib med 26 stk. 24-pundige kanoner på den nordre flanke i Kongedybet og under ledelse af kaptajn Hans Henrik Koefoed. Skibet blev angrebet af Monarch og Ganges og måtte kl. 14.45 stryge, da en sjettedel af den 241 mand besætning var ukampdygtig.

Heraf reddede 167 friske folk sig ind til Trekroner og mens fjenden vedblev at skyde roede den uforfærdede løjtnant Simon Willems i barkassen ud 2 gange og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte og han blev selv såret i hovedet på vej ud 2. gang.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Koefoed, premierløjtnant Bardenfleth, som udgav en militær beskrivelse og månedsløjtnant Willems.

Efter nederlaget blev skibet afbrændt af fjenden, men hvor det sank har været lidt af en gåde.

april 1801 Øresund øst for Saltholm?[redigér | rediger kildetekst]

De samtidige lodser har tilsyneladende ikke nævnt vraget, men alligevel er det markeret på et kort som vrag XXV nordøst for vrag XII Mars, der efter Københavns bombardement 1807 sank på Saltholm Flak. Mens det ene vrag er markeret på moderne søkort, synes det andet forsvundet.

I foråret 1921 meldte nogle fiskere, at de nord for Flakfortet med deres garn havde fået hold i nogle vragrester, der ikke var afmærkede på søkortet. Efter ministeriets ordre opfiskede inspektionsskibet Absalon i juli 1921 rester af et gammel træskib, samt en 12-pundig støbejernskanon af typen finbanker og en del kanonkugler, der tydeligvis stammede fra et orlogsskib, som havde været i kamp. Der konkluderedes, at vraget var Mars, men i 1974 hævdedes det i stedet måtte være Charlotte Amalie.

Teorien blev dog i 2003 afvist af Nationalmuseet, efter at svenske dykkere i foråret 2002 på dansk område i Øresund mellem Saltholm og Malmø på ca. 10 meter vand fandt 2 hidtil ukendte kanonvrag afdækket ved strømforskydning efter etableringen af Øresundsforbindelsen syd om Saltholm.

Det store vrag på minimum 47x13 meter blev bygget i egetræ med enkelt- eller dobbeltlags forhudning af fyrretræ beslået med kobbersøm. Agterstævnen vender mod nordnordøst, udenfor ligger et gangspil og indvendig i styrbord side er der konstateret brandspor.

Af kanoner blev der iagttaget 11, senere 16 og endelig 19. De blev beskrevet som 12-14 pundige, men er af Nationalmuseet korrigeret til at være 270 cm lange og 18- eller 24-pundige. Forhudningen tyder på det var et koffardiskib, hvilket Charlotte Amalie jo var.

I dykkerkredse kaldes vraget Charlotte Amalie og det mindre, som er en kanonpram, Sværdfisken, der også afbrændtes efter slaget på Reden.

Frederik Harboe

Sælland[redigér | rediger kildetekst]

Sælland
H. Gerner, Nyholm
1789-1801 (12)
Frederik Harboe
1215 læst 2 d. 3 m.
(I live under water)
Kulturarv
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
Vragguiden
VW Bluelady
Wrecksite 
55.9766°N 12.56°Ø 🧭
Video: [9]
✝ 39+17 ♥ 476 (108 sårede)
2 ⛵

Linjeskibet Sælland/Sjælland/Siælland byggedes 1786-89 på Nyholm med normeret 679 mand besætning og 70 jernkanoner i op til 24-pundig størrelse.

2. april 1801 Kongedybet mellem Charlotte Amalie og Aggershus[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 var det det stærkest bemandede danske skib med 533 mand besætning og lå nord for Flådebatteri № 1 med Peter Willemoes, som lidt efter kl. 14 drev ind mod boven af Sælland, som så sig nødsaget til at kappe tovene.

Linjeskibet faldt tværs i farvandet og fik adskillige lag agter ind af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges, hvorved mange dræbtes eller såredes.

Samtidig skete der det, at 2 af officererne og 20 mand deserterede i en chalup. Efter at skibet igen var ankret ud for Trekroner kom den ene dog tilbage og fortsatte kampen.

Sælland strøg flaget efter at have fået 27 grundskud, næsten alle kanoner var demonteret og ca. ⅓ af besætningen var ukampdygtig.

Først næste morgen blev vraget forladt af kaptajn Harboe med 340 mand og taget i besiddelse af briterne, således at kun 10 mand blev fanger.

april 1801 Øresund ud for Tibberup[redigér | rediger kildetekst]

Det sønderskudte og vrag toges af briterne med på slæb nordover og blev sat i brand i Øresund, så det drev ind og sank i Humlebæk Bugt på 7 meter vand 700 meter fra kysten ud for Tibberup, hvor det på kort er markeret som vrag IX.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Frederik Harboe, premierløjtnant Johan C. Hoppe sendt i land i embeds medfør, norsk sekondløjtnant G.G. Dietrichson sendt i land efter både, månedsløjtnant P. Justesen fik venstre fod knust, månedsløjtnant J. Bærentzen og fenrik C.F.M. Friis, samt 14 sølvmedaljer.

De 2 desertører idømtes derimod dødsstraf, som på retterstedet Østerbro 11. august ændredes til livsvarigt fængsel på Munkholmen ved Trondhjem, der dog efter 1½ år eftergaves og de landsforvistes.

Vraget blev markeret med vager og genfandtes 1846 med klædning og dæk borte og bunden fyldt med ballaststen og grus, så der vurderedes, at bekostningen ved optagning med donkraft ville blive betydelig.

Vraget blev atter undersøgt og opmålt i juli 1966.


Gerners flådebatteri № 1[redigér | rediger kildetekst]

Flådebatteri № 1
H. Gerner, Kbh.
1787-1809 (22)
Peter Willemoes
20 k.
Sort Registrant
Three Decks
✝ 12+6 ♥ 96 (28 sårede)

Skibskonstruktør Gerners flådebatteri № 1 var en synkefri defensionsflåde bygget af mastetræ normeret til 129 mand besætning og 24 stk. 24-pundige kanoner.

Under slaget på Reden 2. april 1801 førte den 20 stk. 18-pundige kanoner og blev kommanderet af den 17-årige sekondløjtnant Peter Willemoes med ialt 129 mand besætning.

Flådebatteriet blev angrebet af forskellige fregatter og brigger, men især af Nelsons flagskib Elephant, som af batteriet fik adskillige grundskud, hvorefter der svaredes igen med skrå, der bortrev ⅓ af besætningen.

Lidt efter kl. 14 kappedes tovene og batteriet drev med strømmen nordpå, hvor det angrebedes af Parkers opsejlende flåde, men varpedes ind i sikkerhed ved Københavns Toldbod.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til sekondløjtnant P. Willemoes (der 1808 døde på Prinds Christian Frederik ved Sjællands Odde) og månedsløjtnant P.T. Bæhr, samt sølvmedalje til 3 andre.

Thomas Fasting

Aggershuus[redigér | rediger kildetekst]

Aggershus
Gerner, Bodenhoffs P.
1786-1806 (20)
Thomas Fasting
Naval History
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
✝ 19+13 ♥ 182 (41 sårede)

Den såkaldte kavaleripram eller defensionsskonnert Aggershus/Aggershuus blev bygget 1786-87 af rundtømmer og var normeret til 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.

2. april 1801 Kongedybet mellem Sælland og Flådebatteri № 1[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 var den bestykket med 20 kanoner og havde 214 mand besætning. Kommanderet af den norske premierløjtnant Thomas Fasting var den i kamp med Elephant og Glatton og fik allerede ved første lag 2 kanoner ødelagt.

Ved 13-tiden blev springet agter om styrbord overskudt, så skibet svajede med forenden mod fjenden og udsattes for kraftig langskibs beskydning.

2. april 1801 Stubben ved Københavns Red[redigér | rediger kildetekst]

Da der kl. 13.30 kun resterede 3 brugbare kanoner og over ⅓ af besætningen var ukampdygtig, kappedes tovene så den drev nordpå og kom på slæb efter kavaleriprammen Nyeborg, men var så forskudt, at den sank på Stubben nordøst for Kalkbrænderihavnen efter at mandskabet var bjærget.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til premierløjtnant og senere norsk statsråd Th. Fasting, såret månedsløjtnant H.W. Bang og såret månedsløjtnant J.F. Smith.

Aggershuus kasseredes 26. juni 1801 og 28. september bestemtes, at den skulle afsløjfes til stykpram. Prammen udgik 1806 og blev vistnok ophugget.

Der kan være tvivl om vraget blev hævet eller er identisk med en skytpram kaldet vrag XIV og fundet 1807 ikke langt udenfor Trekroner, hvori alle 3 master stod endnu, eller et fartøj uden master i løbet mellem Svanegrunden og Stubben kaldet vrag XIX. Et af dem var vel Sværdfisken eller Søehesten. Endvidere nævntes en skytpram kaldet vrag XV mellem Lynetten og Toldboden, som formodedes var Kiempen (sunket 1807), der dog atter kom i tjeneste.

Hans Staal Lützen

Dannebroge[redigér | rediger kildetekst]

Dannebroge
F. Krabbe, Nyholm
1774-1801 (27)
Ferdinand Braun
1010 læst 2 d. 60 k.
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
✝ 58 ♥ 278 (59 kvæstede)
6 ⛵

Linjeskibet Dannebrog/Dannebroge blev fra 1770 bygget på Nyholm, 1772 søsat og 1774 overleveret til Flåden udrustet 60 kanoner og normeret med 559 mand besætning.

2. april 1801 Kongedybet mellem Elven og Haien[redigér | rediger kildetekst]

Efter at være ombygget til blokskib og udlagt i Kongedybet blev det fra 27. marts 1801 flagskib for kommandør Olfert Fischer under slaget på Reden 2. april 1801, hvor der var 357 mand besætning.

Det blev særligt angrebet af det britiske linjeskib Glattons karronader, dernæst Elephant (med Nelson) og Ganges.

I begyndelsen af slaget blev kommandør Fischer såret i hovedet af en træsplint og da øverste batteri næsten var ryddet og kl. 11.30 skudt i brand af Glatton flyttede Fischer over på Holsteen.

Kaptajn Ferdinand A. Braun fortsatte kampen mod både fjenden og ilden til han ramtes af en kugle i højre arm, hvorefter kaptajn Hans Lemming overtog kommandoen og fortsatte mod Edgar og Defiance, der klemte sig ind i et hul i defensionslinjen efter flere danske skibe havde forladt stedet.

2. april 1801 Nordøst for Trekroner[redigér | rediger kildetekst]

Da der kl. 13 kun var 3 brugelige kanoner blev flaget strøget og 148 friske sendtes i land. De øvrige førtes som fanger ombord i de britiske skibe og det brændende vrag drev nordpå i Kongedybet til det kl. 13.30 sprang i luften mellem Svanegrund og Middelpult nordøst for Trekroner.

Ifølge overlods Poul de Løvenørn lå vraget ikke til gene for sejladsen, men kunne muligvis skabe hindringer for ankring på Reden VIII.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kommandør Olfert Fischer, kaptajn F.A. Braun, kaptajn H. Lemming, kaptajn J.C. Winckler, såret premierløjtnant H.S. Lützen senere generalmajor, månedsløjtnant J.J. Kornbeck kvæstet i ansigtet og højre arm, månedsløjtnant M.C. Lützen såret i det ene ben, månedsløjtnant S.C. Mollerup hænderne forbrændt, månedsløjtnant F.G. Warming, samt 19 sølvmedaljer.


Elven[redigér | rediger kildetekst]

Hans Holsten
Elven
Hohlenberg, Gammelholm
1800-1801-1807
Hans Holsten
6 k.
Orlogsbasen
P Benyon
Sort Registrant
Three Decks
✝ 9 ♥ 71 (7 sårede)

Den lille repetitør-fregat Elven byggedes først på Gammelholm, men færdigudrustedes på Nyholm.

Under slaget på Reden var skibet udrustet med 6 stk. 36-pundige kanoner og under ledelse af kaptajnløjtnant baron Hans Holsten og blev især beskudt af det britiske linjeskib Glatton.

Ved slagets ophør havde skibet modtaget adskillige grundskud og takkelagen meget forskudt, men det reddedes sig i sikkerhed i Trekroners havn.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til baron Hans Holsten, norsk sekondløjtnant F. Grodtschilling og norsk sekondløjtnant H.E.S. Dorn, samt sølvmedalje til 5 andre.

Skibet røvedes efter Københavns bombardement af briterne og ankom 22. november 1807 til Chatham i Kent, hvor det ekviperedes som sloop, men lå 1810-1814 oplagt i Sheerness og blev solgt.

Jochum Nicolay Müller

Hayen[redigér | rediger kildetekst]

Hayen
Stibolt, Kbh.
1793-1801 (8)
J.N. Müller
364 læst 20 k.
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
✝ 7 ♥ 162 (6 sårede)
1 ⛵

Defensionsskonnerten Hayen/Haien/Hajen byggedes 1793 og ombyggedes senere til skytpram med ekstra dæk til transport af kanoner og var normeret til 189 mand besætning og 20 stk. 24-pundige jernkanoner.

2. april 1801 Kongedybet mellem Dannebroge og Cronborg[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge den norske sekondløjtnant Jochum N. Müllers beretning overtog han først 30. marts 1801 om aftenen kommandoen over prammen og næste formiddag mønstrede besætningen, men på vej ud ved middagstid kom den på grund tæt syd for Lynetten og kunne derfor først den 1. april indtage sin plads i defensionslinjen ved Kongedybet.

Under slaget på Reden 2. april var prammen især i kamp med linjeskibet Glatton og dets svære karronader, der generelt skød for højt, og selvom de omkringliggende danske skibe strøg slap Hayen forholdsvis nådigt og strøg først kl. 14.45.

Der var 7 døde og 6 alvorligt sårede, men ingen båd eller flåde til rådighed, hvorfor alle overlevende toges til fange af fjenden, der noget efter kom ud med 2 armerede barkasser.

De 2 officerer Müller og Lind bragtes ombord i flagskibet Elephant, hvor Müller rostes af Nelson for sin tapperhed og Lind efter tilladelse fik lov at medbringe sin sabel.

april 1801 Stubben ved Københavns Red (Nordhavnen)[redigér | rediger kildetekst]

Prammen var efter kampen aldeles ubrugelig og afbrændtes af fjenden ud for Stubben, der nu er en del af Københavns Nordhavn og blev på et kort afmærket som vrag XIII.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til sekondløjtnant J.N. Müller og månedsløjtnant F.C.P. Lind, samt sølvmedalje til 2 andre.

Ved undersøgelse i 1846 omtaltes vraget af stykprammen Haien med en ponton i hver ende liggende udenfor Stubben nordnordøst-sydsydvest på 5½ favne vand og ville kunne optages og bortskaffes uden stor bekostning i forhold til vragets hindring for sikkert sejlads med større skibe. Arbejdet udførtes året efter af Søværnet.

Cronborg[redigér | rediger kildetekst]

Cronborg
H. Gerner, Nyholm
1781-1801 (20)
Jens E. Hauch
2 d. 3 m. 22 k.
JMarcussen
Kulturarv
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
Vragguiden
VW Bluelady
Wrecksite 
Museet for Søfart
⚓55°40.147'N 12°41.85'Ø 🥽
✝ 31 ♥ 182
2 ⛵

Asiatisk Kompagni-fregatten Cronborg/Kronborg med chef Peter Ramshart/Ramskou fungerede 1782-83 som stationsskib i Dansk Vestindien og var 20. juli 1783 retur efter at mange havde lagt syge i Lissabon.

2. april 1801 Kongedybet mellem Haien og Sværdfisken[redigér | rediger kildetekst]

År 1800 solgtes skibet til Flåden og det deltog under slaget på Reden 2. april 1801 som blokskib bestykket med 26 stk. 14-pundige kanoner i kamp med 3 britiske fregatter og nogle mindre fartøjer, såvelsom Edgard og Ardent.

Af den 223 mand besætning faldt chefen premierløjtnant Jens Erik Hauch og (uofficielt) 30 af hans mænd, mens 178 overlevende overgav sig, da skibet kl. 14.30 måtte stryge. Kun 5 nåede friske i land.

ca. 4. april 1801 Svælget nordvest for Saltholm[redigér | rediger kildetekst]

Vraget afbrændtes af fjenden og sank med stævnen mod nord i Svælget nordvest for Saltholm, hvor det i mange år lå afmærket med vager, som vrag V.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til den i højre knæ sårede næstkommanderende premierløjtnant Søren Adolph Bille, månedsløjtnant S.H. Helt, der toges til fange og førtes ombord på Elephant, og sølvmedalje til 5 andre.

Sværdfisken[redigér | rediger kildetekst]

Sværdfisken
Krabbe, Gammelholm
1764-1801 (37)
S. Sommerfeldt
233 læst 3 m. 18 k.
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
✝ 18+4 ♥ (140) (15 sårede)
1 ⛵

Defensionsskonnerten Sværdfisken byggedes 1764 til normeret 150 mand besætning og 18 stk. 24-pundige kanoner og blev vistnok efter efter ombygning i 1784 eller 1793 anvendt til transport af kanoner.

2. april 1801 Kongedybet mellem Cronborg og Jylland[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 var den i Kongedybet under kommando af sekondløjtnant Søren Siemensen Sommerfeldt som skytpram med ialt 176 mand besætning.

Den kæmpede tappert med blandt andet Ardent indtil ⅓ af mandskabet var ukampdygtig og alle kanoner ødelagt, så 31 sendtes i land med bådene inden de resterende kl. 14.30 overgav sig.

april 1801 Københavns Red (Hollænderdybet?)[redigér | rediger kildetekst]

Vraget afbrændtes af fjenden og kan være identisk med det i 1846 undersøgte vrag XX i Hollænderdybet nord for Ryggen, men det kan også være Søhesten.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt og den sårede månedsløjtnant H.N. Randleff, samt 4 sølvmedaljer.

P.J. Wleugel på commons

Jylland[redigér | rediger kildetekst]

Jylland
F. Krabbe, Nyholm
1762-1801 (39)
Erik O. Branth
1179 læst 2 d. 54 k.
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
✝ 28+7 ♥ 359 (36 sårede), 31?
5 ⛵

Linjeskibet Jylland blev 1760-62 bygget på Nyholm til en normeret besætning på 667 mand og 70 kanoner.

2. april 1801 Kongedybet mellem Sværdfisken og Nyborg[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 anvendtes det på søndre flanke i Kongedybet som blokskib bestykket med 26 st. 24-pundige og 26 stk. 18-pundige kanoner og 425 mand besætning, kommanderet af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth.

Det blev angrebet af de britiske linjeskibe Ardent og Russel, samt 2 brigger på hver 18 kanoner og slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon.

Af besætningen døde 28 og 7 senere, mens 250 inklusiv kaptajn Branth blev taget til fange og 73 kom friske i land. Ifølge uofficiel oplysning var der 99 døde og sårede.

april 1801 Sydenden af Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]

Skibet blev plyndret og afbrændt ved sydenden af Middelgrunden, hvor det i februar 1802 viste sig at være forskubbet af isen og på et kort er afmærket som vrag I nord for vrag II Prøvestenen og vrag III Wagrien. Ved undersøgelsen i 1846 er vraget ikke nævnt.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Branth, kaptajnløjtnant senere viceadmiral Peter Johan Wleugel, premierløjtnant W.C. Lüttichau, sekondløjtnant C.J.B. Burgstorff, såret månedsløjtnant A. Frantzen, månedsløjtnant C.V. Risbrich, månedsløjtnant Henning Rasmussen og månedsløjtnant J.J. Holm (efterprægning), samt 6 sølvmedaljer.

Carl Adolph Rothe

Nyeborg[redigér | rediger kildetekst]

Nyeborg
Gerner, Bodenhoffs P.
1787-1801 (14)
C.A. Rothe
252 læst 2 m.
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
✝ 24+4 ♥ 196 (30 sårede)
4 ⛵

Den såkaldte kavaleripram eller -skonnert Nyborg/Nyeborg blev bygget 1786-87 af rundtømmer og var normeret til 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.

2. april 1801 Kongedybet mellem Jylland og Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 havde den under kommando af kaptajnløjtnant C.A. Rothe plads bag defensionslinjen ved Kongedybet og var udrustet med 20 stk. 24-pundige jernkanoner og i alt 221 mand besætning.

Den var i kamp med 3 fregatter og 2 brigger, samt orlogsskibet Russel og da der kl. 13.30 kun var en brugelig kanon tilbage og ¼ af mandskabet var dræbt eller såret, kappedes tovene.

2. april 1801 Københavns Toldbod[redigér | rediger kildetekst]

Ved at sætte sejl på de 2 forreste master bragtes prammen indenfor Trekroner med kavaleriprammen Aggershuus på slæb, men var så beskadiget, at den sank, da den havde nået Københavns Toldbod. På kort er den markeret som vrag XXIII.

Af besætningen kom 153 mand friske i land, 28 døde, 30 var sårede og 10 borteblev uden efterretning.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajnløjtnant og senere viceadmiral C.A. Rothe, månedsløjtnant J.A. Thellesen og såret månedsløjtnant J. Lund, samt sølvmedalje til 4 andre.

Christian Thestrup Egede

Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]

Rendsborg
Gerner, Bodenhoffs P.
1786-1801 (15)
C.T. Egede
252 læst 3 m. 20 k.
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
✝ 28 ♥ 176 (43 sårede)

Den 3-mastede skonnert og såkaldte kavaleripram Rendsborg blev 1786 bygget af krumtømmer til normeret 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.

2. april 1801 Kongedybet mellem Nyborg og Wagrien[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 var den udlagt på den søndre flanke i Kongedybet med 211 mand besætning og var under kommando af kaptajnløjtnant Christian T. Egede.

Allerede ved 2. kanonade fik den ankertovene overskudt af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden.

2. april 1801 Refshaleøen[redigér | rediger kildetekst]

Omkring kl. 11.30 sejlede kaptajn Egede den dygtigt på grund på sydøstsiden af Refshaleøen ved batteriet Sixtus, så bredsiden vendte ud. Kampen fortsatte mod 4 tilkommende linjeskibe indtil kl. 14.30, da flaget blev skudt bort og prammen var fuldstændig ødelagt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen og da var en fjerdedel af besætningen dræbt eller såret.

Da skydningen indstilledes kl. 15.30 var 107 uskadte sendt i land, 15 døde, 6 døde senere, 29 var kvæstede, og 51 toges til fange, deriblandt kaptajn Egede, som sad i fangenskab på orlogsskibet Saturn indtil 12. april. Ifølge uofficiel oplysning døde 28.

Prammen var så ødelagt, at den ikke kunne fjernes, men blev afbrændt af fjenden på 'Revshalens Kandgrund', hvor den stod på 6-8 fod vand og ifølge overlods Poul de Løvenørn ikke var til gene. Han foreslog, at hvis den ikke optoges skulle der opsættes en varpstang. På kort er vraget markeret med IV.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajnløjtnant C.T. Egede og den sårede månedsløjtnant P.G. Aarestrup, samt sølvmedalje til 3 andre.

Frederik C. Risbrigh på commons

Wagrien[redigér | rediger kildetekst]

Wagrien
Krabbe, Nyholm
1775-1801 (26)
Frederik C. Riisbrigh
1010 læst 2 d. 3 m. 52 k.
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
Wrecksite 
✝ 21+7 ♥ 272 (35 sårede)
3 ⛵

Byggeriet af orlogsskibet Wagrien begyndtes 1772 på Nyholm med stabelafløb 1773 og 1775 aflevering til Flåden med normereret besætning 559 mand og 64 metalkanoner.

I 1782 var skibet konvojfører til Nicobarerne medbringende 32 soldater og løjtnant Thomas Chr. Stibolt, som hjemvendt skrev et promemoria til Kommercekollegiet om turen.

2. april 1801 Kongedybet mellem Rendsborg og Prøvestenen[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden 2. april 1801 anvendtes det på søndre flanke i Kongedybet som blokskib bestykket med 26 stk. 24-pundige og 26 stk. 18-pundige kanoner og 425 mand besætning.

Ifølge kaptajn Frederik C. Riisbrighs dagbog kom skibet kl. 10 i kamp med de britiske linjeskibe Isis og Bellona. Da den nordfor liggende kavaleripram Rendsborg hen mod middag trak sig ud af kampen halede dens angriber sig ind på sine ankre og angreb Wagrien uden det var muligt at svare igen. Desuden lagde fregatten La Desirée sig ved Prøvestensgrunden og beskød forind, så 2 kanoner demonteredes på bakken. Ved 13-tiden angreb også 2 brigger sydfra med hver 18-kanoner.

Wagrien forsvarede sig til kl. 14.30, hvorefter så mange som muligt, 142 mand, gik i barkassen og chaluppen og indkom til Batteriet Quintus. Tilbage blev på tømmermændene med ordre at fornagle de sidste 3 brugelige kanoner og kirurger tik de sårede. Første da også Prøvestenen kl. 15.15 overgav sig blev flaget strøget. Riisbrigh traf prinsregenten på Kastelsvolden og meddelte tildragelserne.

april 1801 Sydenden af Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]

Efter overgivelsen blev Wagrien afbrændt af fjenden ved sydenden af Middelgrunden og kaldt vrag III, som endnu stod på sin plads i februar 1802, efter at de nordligere vrag II Prøvestenen og vrag I Jylland var forskubbede af havisen.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn F.C. Riisbrigh, sekondløjtnant C.H. Henne (kaldet Frederikshavn havns skaber), sekondløjtnant G. Hagerup og månedsløjtnant P. Groth.

I 1808 rapporteredes, at vrag III stod på sin køl på 6 favne vand i nordvest-sydøst retning med 3 favne vand over stævnene. Ved undersøgelsen i 1846 blev vraget ikke nævnt.

Prøvestenen[redigér | rediger kildetekst]

Christian den Syvende
Prøvestenen
F. Krabbe, Nyholm
1767-1801 (34)
Lorentz F. Lassen
(1604) læst 2 d. 52 k.
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
Vragguiden
Wrecksite 
✝ 62 ♥ 451 (40 sårede)
5 ⛵

Et større 3-dækket linjeskib, som fra 1766 byggedes efter design af fabrikmester Krabbe på Nyholm, søsattes i november 1767 og opkaldtes efter den nytiltrådte konge Christian 7. Skibet var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning.

I 1799 blev det ombygget til defensionsskibet Prøvesteen/Prøvestenen med 30 stk. 36-pundige kanoner og 28 stk. 24-pundige kanoner fordelt på 2 dæk.

2. april 1801 Kongedybet syd for Wagrien[redigér | rediger kildetekst]

Under slaget på Reden var det udlagt som det sydligste blokskib i Kongedybet og derfor det første danske skib, der efter Olfert Fischers befaling og under kommando af Lorentz F. Lassen kom i kamp kl. 10.30 med ialt 529 mand besætning.

Blokskibet blev beskudt af de britiske linjeskibe Edgar, Russel, Defiance og Polyphemus, samt fregatten Désirée og en 18-kanoners brig.

Forsvaret blev ikke lettere af, at nærmeste nabo kavaleriprammen Rendsborg hurtigt fik ødelagt fortøjningerne og fortrak sig. I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt, men igen opsat.

april 1801 Sydenden af Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]

Da der kl. 14.45 kun var 2 brugelige kanoner på underste batteri kastedes krudtet overbord og 132 af besætningen rømmede, inden en britisk brig ledsaget af 2 armerede fartøjer besatte det.

Skibet afbrændtes til vandlinjen og sank ved sydenden af Middelgrunden, hvor det i februar 1802 viste sig at være forskubbet af isen og på et kort er markeret som vrag II mellem vrag I Jylland og vrag III Wagrien.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Lorentz F. Lassen, kaptajnløjtnant Rasmus Rafn, premierløjtnant Michael Bille, der affyrede slagets første skud mod linjeskibet Edgar, premierløjtnant J. Fædder-Carisius, premierløjtnant C.F. Suckow, såret månedsløjtnant J.P. Holm, månedsløjtnant A.A. Koefoed, såret månedsløjtnant J.J. Rosenkilde, samt 17 sølvmedaljer.

I 1846 blev det midterste vrag på Middelgrunden beskrevet som liggende nord-syd, begge ender borte, stående på hård stengrund på 15 fod vand.

Den 2. august 1847 indberettedes, at vraget var optaget af 3 donkrafte og indbragt til Nyløb, hvor det ville blive adskilt for at kunne komme ind på Holmen. Kong Christian 8. ytrede da, at 'det ville være interessant at opbevare et stykke af forstavnen af det uforglemmelige 2. aprils Prøvesten på Søarsenalet', hvilket skete, men træet er siden gået tabt.

11 kanonbåde[redigér | rediger kildetekst]

Foruden de 18 skibe var 11 danske kanonbåde under kommando af Steen A. Bille mere eller mindre delagtige i slaget:

  • Aalborg (løjtnant Wilde)
  • Arendahl (løjtnant Lerche)
  • Christiansand (løjtnant E. Grove)
  • Nykjøbing (løjtnant Wulf), 2 sårede
  • Nakskov (løjtnant Lous)
  • Wiborg (løjtnant Gjødevad), 3 dræbte og 2 sårede
  • Odense (løjtnant Hohlenberg)
  • Stege (løjtnant L. Fabricius)
  • Stavern (løjtnant Juul)
  • Flensborg (løjtnant van Deurs)
  • Langesund (løjtnant Erichsen)

Derudover:

  • norsk bombarder-hukkert Mandigheden bygget 1771 af F.M. Krabbe på Gammelholm, 6 kanoner, 127 mand, sank ud for Skovshoved VII [12]
Hentet fra "https://vragwiki.dk/w/index.php?title=København_2._april_1801_slaget_på_Reden&oldid=227480"