København 2. april 1801 slaget på Reden: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 54: Linje 54:
* http://geni.com/people/Peter-Carl-Lillienschiold/6000000015595269218
* http://geni.com/people/Peter-Carl-Lillienschiold/6000000015595269218


{{¤|Indfødsretten 4. april 1801 Middelgrunden}}
{{:Indfødsretten 4. april 1801 Middelgrunden}}
 
=== [[Holsteen (linjeskib)|Holsteen]] ===
=== [[Holsteen (linjeskib)|Holsteen]] ===
{{sk
{{sk
Linje 90: Linje 89:
{{r|tid}}
{{r|tid}}
* [http://www.marinehist.dk/MHT/1982-3-MHT.pdf Linieskibet Holstens historie] af Frantzen og Thomsen, {{tid|marit|1982-3}}
* [http://www.marinehist.dk/MHT/1982-3-MHT.pdf Linieskibet Holstens historie] af Frantzen og Thomsen, {{tid|marit|1982-3}}
* [http://marinehist.dk/MHS-udgivelser/MHS21.pdf Linieskibet Holsten 1772-1814], af Ole L. Frantzen (1988). ISBN 8787720078
* [//marinehist.dk/MHS-udgivelser/MHS21.pdf Linieskibet Holsten 1772-1814], af Ole L. Frantzen (1988). ISBN 8787720078


=== [[HDMS Søehesten|Søehesten]] ===
=== [[HDMS Søehesten|Søehesten]] ===
Linje 107: Linje 106:
Den 18-20 kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]], der blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt til sidst linjeskibene [[HMS Ganges (1782)|Ganges]] og [[HMS Monarch (1765)|Monarch]].
Den 18-20 kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]], der blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt til sidst linjeskibene [[HMS Ganges (1782)|Ganges]] og [[HMS Monarch (1765)|Monarch]].


Prammen overgav sig 2. april kl. 14.30 og blev siden afbrændt af fjenden.
Prammen overgav sig 2. april kl. 14.30 og blev siden afbrændt af fjenden vistnok mellem Svanegrund og Stubben XIX (XX/XXIV Sværdfisken sammesteds bjærget).


=== Charlotte Amalia ===
=== Charlotte Amalia ===
Linje 133: Linje 132:
De friske folk reddede sig ind til [[Trekroner (ø)|Trekroner]], hvorfra den uforfærdede løjtnant Willems i barkassen roede ud og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte.
De friske folk reddede sig ind til [[Trekroner (ø)|Trekroner]], hvorfra den uforfærdede løjtnant Willems i barkassen roede ud og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte.


Det forladte skrog afbrændtes formentlig et par dage senere af briterne og sank i Øresund.
Det forladte skrog afbrændtes formentlig et par dage senere af briterne og sank i Øresund XXV.


Et kanonvrag, som siden 1921 har været kendt lidt nord for [[Flakfortet]] og som synes at være blevet afdækket for sand pga. ændrede strømforhold efter at byggeriet af [[Øresundsforbindelsen]] og genfundet i 2002, menes at være identisk med Charlotte Amalie, som ellers tidligere er formodet sunket mellem Saltholm og Malmø (se Prøvesteen), hvilket nok ikke er sandt.
Et kanonvrag, som siden 1921 har været kendt lidt nord for [[Flakfortet]] og som synes at være blevet afdækket for sand pga. ændrede strømforhold efter at byggeriet af [[Øresundsforbindelsen]] og genfundet i 2002, menes at være identisk med Charlotte Amalie, som ellers tidligere er formodet sunket mellem Saltholm og Malmø (se Prøvesteen), hvilket nok ikke er sandt.
Linje 167: Linje 166:
Kaptajn [[Frederik Harboe]] forlod vistnok først skibet næste morgen efter at have kastet krudt overbord og fornaglet kanonerne.
Kaptajn [[Frederik Harboe]] forlod vistnok først skibet næste morgen efter at have kastet krudt overbord og fornaglet kanonerne.


Briterne tog det synkefærdige vrag med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem [[Humlebæk]] og [[Espergærde]] på 7 meter vand.
Briterne tog det synkefærdige vrag med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem [[Humlebæk]] og [[Espergærde]] på 7 meter vand IX.


Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.
Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.
Linje 202: Linje 201:
Defensionsfartøjet eller skøtprammen Aggershus med 20-22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Thomas Fasting blev beskudt af [[HMS Elephant|Elephant]] og [[HMS Glatton (1795)|Glatton]].
Defensionsfartøjet eller skøtprammen Aggershus med 20-22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Thomas Fasting blev beskudt af [[HMS Elephant|Elephant]] og [[HMS Glatton (1795)|Glatton]].


Synkefærdigt sejledes det ind til kysten ved Stubben og toges på slæb af prammen Nyborg, men sank efter besætningen var bjærget.
Synkefærdigt sejledes det ind til kysten ved Stubben og toges på slæb af prammen Nyborg, men sank efter besætningen var bjærget (XIV).
Vraget ophuggedes i 1806.
Vraget ophuggedes i 1806.
* http://runeberg.org/dbl/5/0091.html
* http://runeberg.org/dbl/5/0091.html
Linje 225: Linje 224:
Braun mistede sin højre hånd, men kæmpede videre indtil der kun var 3 brugelige kanoner.
Braun mistede sin højre hånd, men kæmpede videre indtil der kun var 3 brugelige kanoner.


Ifølge overlods [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] lå vraget i Kongedybet og var ikke til gene for sejladsen, men kunne muligvis skabe hindringer for ankring på Reden.
Ifølge overlods [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] lå vraget i Kongedybet og var ikke til gene for sejladsen, men kunne muligvis skabe hindringer for ankring på Reden VIII.


* http://runeberg.org/dbl/3/0022.html
* http://runeberg.org/dbl/3/0022.html
Linje 262: Linje 261:
Prammen bortskød det engelske flagskibs ror.
Prammen bortskød det engelske flagskibs ror.


Afbrændtes.
Afbrændtes XIII.
* http://runeberg.org/dbl/11/0589.html
* http://runeberg.org/dbl/11/0589.html
{{¤|Cronborg 2. april 1801 Svælget ved Saltholm}}
 
{{:|Cronborg 2. april 1801 Svælget ved Saltholm}}
=== Jylland ===
=== Jylland ===
{{sk
{{sk
Linje 283: Linje 283:
Slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon.
Slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon.
Kaptajn Branth ville ikke forlade de sårede og blev taget til fange, men muligvis hurtigt løsladt igen.
Kaptajn Branth ville ikke forlade de sårede og blev taget til fange, men muligvis hurtigt løsladt igen.
Skibet blev plyndret og afbrændt.
Skibet blev plyndret og afbrændt vistnok ved sydenden af Middelgrunden (I).


Der skal have været 99 døde eller sårede.
Der skal have været 99 døde eller sårede.
Linje 302: Linje 302:


Da den kl. 13.30 var synkefærdig kappedes tovet og den sejlede indenfor [[Trekroner (ø)|Trekroner]] med Aggershus på slæb.
Da den kl. 13.30 var synkefærdig kappedes tovet og den sejlede indenfor [[Trekroner (ø)|Trekroner]] med Aggershus på slæb.
Den sank ud for [[Toldboden]].
Den sank ud for [[Toldboden]] XXIII.
* http://runeberg.org/dbl/14/0355.html
* http://runeberg.org/dbl/14/0355.html


Linje 321: Linje 321:


Skibet blev afbrændt af fjenden.
Skibet blev afbrændt af fjenden.
Ifølge Søkortarkivets direktør [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] stod vraget på Revshalens Kandgrund på 6-8 fod vand.
Ifølge overlods [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] stod vraget på Revshalens Kandgrund på 6-8 fod vand IV.
* http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/C._T._Egede
* http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/C._T._Egede
* http://runeberg.org/dbl/4/0424.html
* http://runeberg.org/dbl/4/0424.html
Linje 341: Linje 341:
Det var omdannet som [[blokskib]] og under ledelse af kaptajn [[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik C. Risbrich]], da det 2. april 1801 af de britiske linjeskibe [[HMS Isis (1774)|Isis]] og [[HMS Bellona (1760)|Bellona]], samt 2 brigger med hver 18-kanoner, blev sønderskudt, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet kastedes overbord og så mange som muligt roede i land.
Det var omdannet som [[blokskib]] og under ledelse af kaptajn [[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik C. Risbrich]], da det 2. april 1801 af de britiske linjeskibe [[HMS Isis (1774)|Isis]] og [[HMS Bellona (1760)|Bellona]], samt 2 brigger med hver 18-kanoner, blev sønderskudt, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet kastedes overbord og så mange som muligt roede i land.


Afbrændt af briterne.
Afbrændt af briterne vistnok ved sydenden af Middelgrunden (III).


=== Prøvesteen ===
=== Prøvesteen ===
Linje 368: Linje 368:
I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt.
I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt.
Da der til sidst var kun 2 brugelige kanoner kastedes krudtet overbord og flest mulige af besætningen rømmede, inden briterne besatte det.
Da der til sidst var kun 2 brugelige kanoner kastedes krudtet overbord og flest mulige af besætningen rømmede, inden briterne besatte det.
Skibet brændte ned til vandlinjen og sank ud for [[Malmø]].
Skibet brændte ned til vandlinjen og sank ud for [[Malmø]] eller snarere ved sydenden af Middelgrunden II.


Vraget skal i 1847 være blevet optaget og træet solgt.
Vraget skal i 1847 være blevet optaget og træet solgt.
Rester af et vrag ud for Malmø på dansk søterritorium på 49x13 meter og indeholdende 19 støbejernskanoner med længde af 270 cm har tidligere været foreslået som værende Charlotte Amalie eller fejlagtigt et ældre skib, men er nok snarere identisk med Prøvesteen.
Rester af et vrag ud for Malmø på dansk søterritorium på 49x13 meter og indeholdende 19 støbejernskanoner med længde af 270 cm har tidligere været foreslået som værende Charlotte Amalie eller fejlagtigt et ældre skib, men er nok snarere identisk med Prøvesteen.
Prøvesteen havde dog målene 182x49 tommer = 54.6x14.7 meter.
Prøvesteen havde dog målene 182x49 tommer = 54.6x14.7 meter.
Linje 387: Linje 388:
* Flensborg (løjtnant van Deurs)
* Flensborg (løjtnant van Deurs)
* Langesund (løjtnant Erichsen)
* Langesund (løjtnant Erichsen)
Derudover:
* norsk bombarder-hukkert Mandigheden bygget 1771 af F.M. Krabbe på Gammelholm, 6 kanoner, 127 mand, sank ud for [[Skovshoved]] VII [https://trap.lex.dk/Mandigheden_(1771)]


[[Kategori:Slaget på Reden| ]]
[[Kategori:Slaget på Reden| ]]
[[Kategori:Københavns Red|1801-4-2]]
[[Kategori:Københavns Red|1801-4-2]]
[[Kategori:Kongedybet|1801-4-2]]
[[Kategori:Kongedybet|1801-4-2]]

Nuværende version fra 4. nov. 2024, 09:37

Danmark-Norge var under Napoleonskrigene i december 1800 gået i væbnet neutralitetsforbund med Prøjsen, Sverige og Rusland, men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder zar Paul 1. i Sankt Petersborg 23. marts 1801 sendtes Royal Navy under ledelse af admiral Hyde Parker til København for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med lord Nelson udviklede sig til slaget på Reden og starten på Englandskrigene.

Bog

Tidsskrift

2. april 1801 Slaget på Reden[redigér | rediger kildetekst]

Slaget på Københavns Red

Royal Navy var 12. marts 1801 afsejlet fra Great Yarmouth, rundede 17. marts Skagen og 30. marts Øresund ved Helsingborg. Via Hollænderdybet øst for Middelgrunden fortsatte Nelson og fulgte med strømmen ind i Kongedybet sydfra.

Den danske orlogsflåde under ledelse af Olfert Fischer var i Kongedybet syd for søfortet Trekroner klar til at tage kampen op, mens Steen A. Billes styrker, bortset fra kanonbådene, holdt sig tilbage som reserve. Her listes de danske fartøjer i Kongedybet fra nord til syd, hvoraf de fleste ødelagdes eller konfiskeredes:

Trekroner[redigér | rediger kildetekst]

Søfortet Trekroner med 66-68 kanoner og ialt 931 mand under ledelse af major S.K. Meyer.

Hielperen[redigér | rediger kildetekst]

Hielperen
Stibolt, Bodenhoffs P.
1787-1808 (21)
Peter C. Lilienskiold
JMarcussen
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
✝ 5 ♥  ? (22 sårede)
1 ⛵

Defensionsfregatten Hielperen blev bygget af Ernst W. Stibolt på Andreas Bodenhoffs værft, søsat 14. august 1787 og samme år udrustet med 24 kanoner, heraf 8 mortérer. Den normerede besætning var 269 mand.

Under søslaget var skibet udrustet med 16-20 kanoner og under ledelse af premierløjtnant Peter Carl Lilienskiold (som et par år inden havde forsvaret skonnerten Iresine i Vestindien).

Skibet blev angrebet af 6 britiske fregatter og kappede til sidst fortøjningerne for at undslippe indenfor Stubben.

I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 karronader, vistnok efter brand ombord og det blev i 1808 ophugget.

Johan Chr. Schrødersee

Indfødsretten[redigér | rediger kildetekst]

Indfødsretten
Gerner, Nyholm
1787-1801 (14)
Albert de Thurah
2 d. 64 k.
Kulturarv
Naval History
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
Vragguiden
VW Bluelady
Wrecksite 
55.725°N 12.674°Ø 𖦏
Video: [1] [2]
✝ 29 ♥ 352 (43 sårede)
5 ⛵

Linjeskibet Indfødsretten blev fra 1784 bygget af H. Gerner, søsat 1786, udrustet med 64 kanoner på 2 dæk, normeret til 559 mand besætning og 1787 afleveret til Flåden.

2. april 1801 Kongedybet[redigér | rediger kildetekst]

Indfødsretten lå fast forankret som blokskib under slaget på Reden 2. april 1801 med en 394 mand besætning, da den fra kl. 13 kom i kamp med de britiske skibe fregatterne Amazon, Blanche, Alcmene, Dart og Arrow, samt 14-kanoners briggerne Zephyr og Otter, lagde sig foran den og beskød deNt langskibs, så den hurtigt sattes ud af spil.

Kaptajn Albert de Thurah dræbtes kl. 13.30 og næstkommanderende Cortsen kl. 14, hvorefter den aldrende kaptajn J.C. Schrødersee, som havde stået ved siden af Frederik 6. på Nyholm ved batteriet Sixtus, sejledes over, men i det øjeblik han betrådte skibet dræbtes han af en kanonkugle.

Ellers havde løjtnant Heick Meinertz kommandoen, men måtte kl. 15 overgive sig, efter at have sendt flest mulige af besætningen i både over til Trekroner-fortet.

Den 3. april kl. 2 kappede briterne alle tove og lod skibet drive, så det kl. 6 drev ind på skibet Ramilis, hvor mandskabet alt som de kunne bruge undtagen kanonerne, krudt og skapt, hvoraf de 2 sidste blev kastet overbord. Meinertz skrev 13. april 1801 en udførlig beretning om skibets endeligt.

4. april 1801 Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]

Mens de sidste kvæstede bjærgedes holdt briterne skibet flydende på pumperne indtil det 4. april kl. 7 sank på Middelgrunden.

Det var i juli 1801 drevet lidt længere østpå og lå på 10 favne vand ½ km nordøst for det senere byggede Middelgrundsfort.

På Batteriet Sixtus rejstes 1804 et stenmonument for den faldne Johan Chr. Schrødersee formet som en afbrækket skibsmast med ordene:

Afkræftet paa lange Sygeleye, opflammet ved et Blik af Danmarks Fredrik, med Fyrstens Bifalds Raab indviet, foer I. C. Scbrødersee fra dette Sted; bekjendt med Krigers Død, den skiønneste for eget Fædreland imøde, den 2 April 1801

Der blev dykket på det uforstyrrede vrag i 1846, men bjærgning opgaves.

I 1953 hentede en vragfisker 3 kanoner op, hvoraf det ene ses på Tøjhusmuseet. En dykkerklub hentede 1977-83 yderligere en hel del genstande op.

Holsteen[redigér | rediger kildetekst]

Holsteen
Holstein / Nassau
F. Krabbe, Nyholm
1775-1814 (39)
Jacob Arenfelt
JMarcussen
Naval History
Orlogsbasen
P Benyon
Sort Registrant
Three Decks
✝ 35 ♥ 350 (29 sårede)
13 ⛓ 2 ⛵

Linjeskibet Holsteen blev fra 1770 bygget af Frederik M. Krabbe på Nyholm, søsat 1772 og 1774 eller 75 afleveret til flåden. Skibet var 1779-1780 med kaptajn Ulrik C. Kaas en tur til Guldkysten og Kapstaden.

Det var under slaget på Reden udrustet med 60 kanoner og fast forankret som blokskib på den nordre flanke, hvor det blev angrebet af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges. Det fungerede en overgang som Olfert Fischers flagskib indtil kaptajn J. Arenfelt kl. 14.15-14.30 overgav sig.

Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af Royal Navy og sendtes 12. april 1801 til Yarmouth med sårede. Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i Chatham i Kent og 1805 til renovering på Blackwall Yard i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.

HMS Nassau deltog på britisk side under Københavns bombardement april 1807 og i slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prinds Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.

I september 1809 lagdes det op i Chatham og benyttes fra marts 1810 som prisonskib, indtil det november 1814 bortskaffedes, formentlig til ophugning.

En model af skibet er ophængt i Holmens Kirke.

Tidsskrift

Søehesten[redigér | rediger kildetekst]

Søehesten
Stibolt, Bodenhoffs P.
1795-1801 (6)
Bernhard Middelboe
20 k.
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
✝ 25 ♥ 49 (22 sårede)
1 ⛵

Den 18-20 kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af Bernhard Middelboe, der blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt til sidst linjeskibene Ganges og Monarch.

Prammen overgav sig 2. april kl. 14.30 og blev siden afbrændt af fjenden vistnok mellem Svanegrund og Stubben XIX (XX/XXIV Sværdfisken sammesteds bjærget).

Charlotte Amalia[redigér | rediger kildetekst]

Charlotte Amalia
1780-1801 (21)
Hans H. Kofoed
26 k.
Billedarkiv
Kulturarv
Vragguiden
VW Bluelady
Wrecksite 
55.712°N 12.729°Ø
Video: [3] [4] [5] [6]
✝ 19 ♥ 214 (61 sårede)
2 ⛵

Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner).

Overladt af Asiatisk Kompagni 1801 til Flåden. Udlagt som blokskib med 26 kanoner under ledelse af kaptajn Hans Henrik Kofoed, som havde 2 brødre, der senere blev henholdsvis stiftamtmand og biskop i Ribe.

Angrebet af Monarch og Ganges, overgav sig 2. april kl. 14.45, men fjenden blev ved at skyde. De friske folk reddede sig ind til Trekroner, hvorfra den uforfærdede løjtnant Willems i barkassen roede ud og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte.

Det forladte skrog afbrændtes formentlig et par dage senere af briterne og sank i Øresund XXV.

Et kanonvrag, som siden 1921 har været kendt lidt nord for Flakfortet og som synes at være blevet afdækket for sand pga. ændrede strømforhold efter at byggeriet af Øresundsforbindelsen og genfundet i 2002, menes at være identisk med Charlotte Amalie, som ellers tidligere er formodet sunket mellem Saltholm og Malmø (se Prøvesteen), hvilket nok ikke er sandt.

Se også Mars.

Sjælland[redigér | rediger kildetekst]

Sjælland
H. Gerner, Nyholm
1789-1801 (12)
Frederik Harboe
(I live under water)
Kulturarv
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
Vragguiden
VW Bluelady
Wrecksite 
55.977°N 12.557°Ø
Video: [7]
✝ 40 ♥ 476 (140 sårede)
2 ⛵

Linjeskibet Sjælland/Siælland/Sjelland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang.

Under søslaget 2. april 1801 blev ankertovene overskudte, så skibet kom i drift og udsattes for en skrækkelig kanonild langskibs af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges, som sønderslog det med 27 grundskud. Kaptajn Frederik Harboe forlod vistnok først skibet næste morgen efter at have kastet krudt overbord og fornaglet kanonerne.

Briterne tog det synkefærdige vrag med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem Humlebæk og Espergærde på 7 meter vand IX.

Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.

Flådebatteri № 1[redigér | rediger kildetekst]

Flådebatteri № 1
H. Gerner, Kbh.
1787-1809 (22)
Peter Willemoes
Sort Registrant
Three Decks
✝ 29 ♥ 96 (20 sårede)

Flådebatteri eller defensionsflåde № 1 med 20-24 stk. 18-pundige kanoner under ledelse af søløjtnant Peter Willemoes blev angrebet af forskellige fregatter og brigger, men især af Nelsons flagskib Elephant, som af batteriet fik adskillige grundskud, hvorefter der svaredes igen med skrå, som bortrev ⅓ af besætningen.

KL. 14.30 kappedes tovene og batteriet drev med strømmen nordpå, hvor det angrebedes af Parkers opsejlende flåde, men sejlede ind i sikkerhed ved Toldboden.

Flåden blev i 1808 røvet af briterne.

Aggershus[redigér | rediger kildetekst]

Aggershus
H. Gerner, Bodenhoffs P.
1786-1806 (20)
Thomas Fasting
Naval History
Sort Registrant
Three Decks
✝ 22 ♥ 184 (58 sårede)

Defensionsfartøjet eller skøtprammen Aggershus med 20-22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Thomas Fasting blev beskudt af Elephant og Glatton.

Synkefærdigt sejledes det ind til kysten ved Stubben og toges på slæb af prammen Nyborg, men sank efter besætningen var bjærget (XIV). Vraget ophuggedes i 1806.

Dannebroge[redigér | rediger kildetekst]

Dannebroge
F. Krabbe, Nyholm
1774-1801 (27)
Ferdinand Braun
Sort Registrant
Three Decks
✝ 58 ♥ 278 (59 kvæstede)
6 ⛵

Linjeskibet Dannebrog/Dannebroge blev fra 1770 bygget på Nyholm, 1772 søsat, udrustet 2 dæk, 60 kanoner og normeret med 559, da det 1774 overleveredes til Flåden.

Det fungerede 2. april 1801 som blokskib og flagskib med Olfert Fischer og kaptajn Ferdinand A. Braun ombord, men blev angrebet af de britiske linjeskibe Elephant (med Nelson), Glatton og Ganges.

Skibet blev kl. 11.30 skudt i brand af Glatton, hvorefter Fischer flyttede over på Holsteen. Senere angreb også skibene Edgar og Defiance. Braun mistede sin højre hånd, men kæmpede videre indtil der kun var 3 brugelige kanoner.

Ifølge overlods Poul de Løvenørn lå vraget i Kongedybet og var ikke til gene for sejladsen, men kunne muligvis skabe hindringer for ankring på Reden VIII.

Elven[redigér | rediger kildetekst]

Elven
Hohlenberg, Gammelholm
1800-1807 (7)
Hans Holsten
P Benyon
Sort Registrant
Three Decks
✝ 9 ♥ 71 (7 sårede)

Den lille repetitør-fregat Elven byggedes først på Gammelholm, men færdigudrustedes på Nyholm.

Under slaget på Reden var skibet udrustet med 6 stk. 36-pundige kanoner og under ledelse af kaptajnløjtnant baron Hans Holsten og blev især beskudt af det britiske linjeskib Glatton.

Ved slagets ophør havde skibet modtaget adskillige grundskud og takkelagen meget forskudt, men det reddedes sig i sikkerhed i Trekroners havn.

Skibet røvedes 1807 af briterne.

Haien[redigér | rediger kildetekst]

Haien
1793-1801 (8)
J.N. Müller
Three Decks
✝ 13 ♥ 157 (3 sårede)
1 ⛵

Defensionsprammen Hajen med 18-20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant Jochum N. Müller blev bl.a. angrebet af Glatton. Prammen bortskød det engelske flagskibs ror.

Afbrændtes XIII.

{{:|Cronborg 2. april 1801 Svælget ved Saltholm}}

Jylland[redigér | rediger kildetekst]

Jylland
F. Krabbe, Gammelholm
1762-1801 (39)
Erik O. Branth
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
Wrecksite 
✝ 28 ♥  ? (43 sårede)
5 ⛵

Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 54 kanoner under ledelse af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth.

Angrebet af de britiske linjeskibe Ardent og Russel, samt 2 brigger på hver 18 kanoner. Slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon. Kaptajn Branth ville ikke forlade de sårede og blev taget til fange, men muligvis hurtigt løsladt igen. Skibet blev plyndret og afbrændt vistnok ved sydenden af Middelgrunden (I).

Der skal have været 99 døde eller sårede.

Nyeborg[redigér | rediger kildetekst]

Nyeborg
H. Gerner, Bodenhoffs P.
1787-1801 (14)
C.A. Rothe
Sort Registrant
Three Decks
✝ 28 ♥ 185 (40 sårede)
4 ⛵

Skøtprammen Nyeborg med 20 stk. 24-pundige jernkanoner under ledelse af kaptajnløjtnant Carl Adolph Rothe blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt orlogsskibet Russel.

Da den kl. 13.30 var synkefærdig kappedes tovet og den sejlede indenfor Trekroner med Aggershus på slæb. Den sank ud for Toldboden XXIII.

Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]

Rendsborg
H. Gerner, Bodenhoffs P.
1786-1801 (15)
C.T. Egede
Orlogsbasen
Sort Registrant
✝ 28 ♥ 176 (43 sårede)

Skøtsprammen Rendsborg med 20-22 stk. 24-pundige jernkanoner fik i begyndelsen af slaget overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskop Poul Egede) sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud.

I slutningen af slaget kom også 4 linjeskibe til og da skydningen endelig kl. 15.30 indstilledes var prammen ramt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen. Mandskabet reddedes, men Egede forblev ombord og toges med de sårede til fange.

Skibet blev afbrændt af fjenden. Ifølge overlods Poul de Løvenørn stod vraget på Revshalens Kandgrund på 6-8 fod vand IV.

Wagrien[redigér | rediger kildetekst]

Wagrien
Nyholm
1775-1801 (26)
Frederik Risbrich
Sort Registrant
Wrecksite 
✝ 69 ♥ 217 (48 sårede)
3 ⛵

Orlogsskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) blev 1773 søsat på Nyholm og derefter udrustet med 48-52 stk. 24-pundige kanoner på 2 dæk. Det var 1782 konvojskib til Nicobarerne og medbragte en løjtnant og 32 soldater.

Det var omdannet som blokskib og under ledelse af kaptajn Frederik C. Risbrich, da det 2. april 1801 af de britiske linjeskibe Isis og Bellona, samt 2 brigger med hver 18-kanoner, blev sønderskudt, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet kastedes overbord og så mange som muligt roede i land.

Afbrændt af briterne vistnok ved sydenden af Middelgrunden (III).

Prøvesteen[redigér | rediger kildetekst]

Christian den Syvende
Prøvesteen
F. Krabbe, Nyholm
1767-1801 (34)
Lorentz F. Lassen
Kulturarv
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks
Vragguiden
Wrecksite 
55°37.85'N 12°54.8'Ø 🧭
55.644°N 12.87°Ø 🧭
✝ 62 ♥ 451 (40 sårede)
5 ⛵

Et stort 2. rangs linjeskib, som fra 1766 byggedes efter design af fabrikmester Krabbe på Nyholm, søsattes i november 1767 og opkaldtes efter den nytiltrådte konge Christian 7. Skibet havde 3 dæk og var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning.

I 1799 ombyggedes det som defensionsskib af 4. rang med 2 dæk, 52 kanoner og normeret 525 mand besætning og omdøbtes Prøvesteen (Prøvestenen).

Det kommanderedes 2. april 1801 af Lorentz F. Lassen og med Michael Bille som næstkommanderende, og blev beskudt af de britiske linjeskibe Edgar, Russel, Defiance og Polyphemus, samt fregatten Désirée og en 18-kanoners brig. I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt. Da der til sidst var kun 2 brugelige kanoner kastedes krudtet overbord og flest mulige af besætningen rømmede, inden briterne besatte det. Skibet brændte ned til vandlinjen og sank ud for Malmø eller snarere ved sydenden af Middelgrunden II.

Vraget skal i 1847 være blevet optaget og træet solgt.

Rester af et vrag ud for Malmø på dansk søterritorium på 49x13 meter og indeholdende 19 støbejernskanoner med længde af 270 cm har tidligere været foreslået som værende Charlotte Amalie eller fejlagtigt et ældre skib, men er nok snarere identisk med Prøvesteen. Prøvesteen havde dog målene 182x49 tommer = 54.6x14.7 meter.

11 kanonbåde[redigér | rediger kildetekst]

Foruden de 18 skibe var 11 danske kanonbåde under kommando af Steen A. Bille mere eller mindre delagtige i slaget:

  • Aalborg (løjtnant Wilde)
  • Arendahl (løjtnant Lerche)
  • Christiansand (løjtnant E. Grove)
  • Nykjøbing (løjtnant Wulf), 2 sårede
  • Nakskov (løjtnant Lous)
  • Wiborg (løjtnant Gjødevad), 3 dræbte og 2 sårede
  • Odense (løjtnant Hohlenberg)
  • Stege (løjtnant L. Fabricius)
  • Stavern (løjtnant Juul)
  • Flensborg (løjtnant van Deurs)
  • Langesund (løjtnant Erichsen)

Derudover:

  • norsk bombarder-hukkert Mandigheden bygget 1771 af F.M. Krabbe på Gammelholm, 6 kanoner, 127 mand, sank ud for Skovshoved VII [8]
Hentet fra "https://vragwiki.dk/w/index.php?title=København_2._april_1801_slaget_på_Reden&oldid=227255"