Torungen 22. feb. 1942 Nova Scotia

Spring til navigation Spring til søgning

22. feb. 1942 Torungen[redigér | rediger kildetekst]

Det norske dampskib Torungen med kaptajn Emil Bruun afsejlede 21. februar 1942 fra Halifax ueskorteret mod Charleston lastet med papir og cellulose, men blev syd for Nova Scotia den efterfølgende nat angrebet af den tyske ubåd U 96 (Lehmann-Willenbrock), der affyrede 2 stk. G7e torpedoer kl. 1.31 og 2.44, hvoraf den sidste ramte.

Efter ubåden var kommet til overfladen måtte dens dækskanon afises inden den mellem kl. 3.50-4.20 affyrede 27 runder og 10 minutter senere sank skibet ned med agterenden først.

Fra ubåden observeredes besætningen gå i redningsbådene og ro mod land, men ingen af de 19, hvoraf 3 var danske, overlevede.

En vandfyldt redningsbåd med liget af skibets maskinchef Sivert Krøble Pedersen fandtes 2. marts af fiskekutteren Lucille M. ud for Lockeport lidt øst for dens hjemsted YarmouthNova Scotias sydvestkyst. [1]