Susanne Marie 1782 Langerak

Spring til navigation Spring til søgning

19. dec. 1782 Susanne Marie[redigér | rediger kildetekst]

Den norske galease Susanne Marie med skipper Watneboe afsejlede 19. december 1782 fra Ålborg om formiddagen mod hjemstedet Arendal lastet med rug og fedevarer i følgeskab med flere andre skibe og havde lods ombord, men blev i Langerak beskadiget af drivis.

Mindre en 5 minutter efter skipperen fornemmede lækage sank skibet på 3 favne vand midt i fjorden ud for Gåser, så folkene næppe havde tid at springe i båden inden skibet sank og der var ikke mere at se end toppen af stormasten.

Der afholdtes auktion i Ålborg 17. januar over ladningen bestående af 403 tønder rug, en del smør, flæsk, kød, oste, lærreder, sejldug med mere, og i Gåser 19. januar over 2 kappede ankertove, nogle sejl og småt tovværk, mesanmast med mere bjærget fra det sunkne skib.