Spind 1899 Hirtshals

Spring til navigation Spring til søgning

1864 Haugesund[redigér | rediger kildetekst]

En spanskbygget brig, som enten var ny eller muligvis 20 år gammel, da den i 1864 lå sunket i Haugesund i Rogaland og solgtes til Farsund i Vest-Agder og repareredes.

ca. 13. nov. 1872 Læsø[redigér | rediger kildetekst]

Den norske brig Spind med skipper Jakob A. Pettersen var på vej fra Nakskov til hjemstedet Farsund i ballast, da den under orkan ca. 13. november 1872 strandede på Læsø.

Det havarerede skib indbragtes af læsøboerne 2. december til Frederikshavn, hvor det 22. marts 1873 solgtes på auktion og ikke var værre beskadiget, at det kunne istandsættes.

20. marts 1899 Skagerrak-Tannis Bugt[redigér | rediger kildetekst]

Med skipper T.H.(J.C.) Aslaksen afsejlede skibet 19. marts 1899 fra Drøbak lastet med is bestemt for Odense, men samme aften blev det af nordøstenstorm med snetykning drevet ud af kurs i Skagerrak og arbejdede sig læk.

Næste eftermiddag var 2 af mandskabet syge af udmattelse ved at stå ved pumperne, så nødflaget hejstes. DFDS-damperen Omsk kom da til hjælp og reddede i løbet af en time den 5 mand besætning ombord ved 18-tiden. Styrmanden var så bevidstløs, at man frygtede for hans liv, men han kom atter til kræfter.

21. marts 1899 Lilleheden øst for Hirtshals[redigér | rediger kildetekst]

Det forladte skib observeredes 21. marts 1899 om morgenen i Tannis Bugt 1½ mil nordøst for Hirtshals, drivende i sydvestlig retning. Kl. 7.30 sejlede 4 fiskerbåde med 30 fiskere fra Hirtshals ud og bordede skibet, som de begyndte at pumpe læns og ved at sætte sejl fik de det ved middagstid sejlet ind til Lilleheden øst for Hirtshals, hvor det blev vrag.

Skipper Aslaksen beklagede sig over nogle ting, som var forsvundet fra skibet, men de var sandsynligvis taget af et formodentligt engelsk dampskib, som var henne ved det inden fiskerne.