Lidingö 6. nov. 1942 Femern Bælt
1. april 1941 Skanør-Falsterbo[redigér | rediger kildetekst]
| Skagern / Bellona Lidingö af Stockholm |
    SGUA |
| Götaverken |
| 1917-1941-1942 |
| 5842 brt. |
| Kommandobryggan |
| Ships Nostalgia |
| Skibsvrag |
| Wrecksite |
| 54°32.54'N 11°19.3'Ø |
| ♥ 34 |
Det svenske dampskib Lidingö deltog under 2. verdenskrig i malmtransporten til til Tyskland.
Efter udskiftning af besætningen var skibet med ny kaptajn F.B. Olsson 1. april 1941 afsejlet fra Helsingborg, da det samme dags eftermiddag minesprængtes vest for Falsterbo.
Den snarrådige vagthavende 2. maskinmester Karl Anton Olsson led hovedskade, men blev i maskinrummet og forhindrede kedeleksplosion indtil faren var ovre og alle kom sikkert i 2 redningsbåde.
Den ene båd med 4 sårende slæbtes ind til Skanør inden slæbebåden Dan grundsatte skibet på 8 meter vand nordvest for Falsterbo Fyr.
Det var læk i forrum og maskinrum, men holdtes læns i agterrummet.
Med assistance af Röda bolagets Harald og Frithiof bjærgedes skibet 5. april ind til Malmø, hvor reparation på Kockums-værftet varede 4 måneder.
Maskinmesteren tildeltes medaljen for mod og snarrådighed til søs i en farefyldt tid.
6. nov. 1942 Femern Bælt[redigér | rediger kildetekst]
Da skibet med samme kaptajn atter var på vej fra Luleå til Emden lastet med jernmalm og 6. november 1942 kl. 5.30 befandt sig i Femern Bælt eksploderede en magnetmine ved bagbord side.
Da den 34 mand besætning gik i redningsbådene manglede letmatros K.H. Nilsson og det viste sig, at han i mørket var faldet ned gennem den bortsprængte bunkerluge og lå kvæstet 10 meter nede i kulkassen.
Nogle folk, der gik ombord for at lede efter ham forberedte en redningsflåde og hjalp ham efter 1½ time ud af det vandfyldte rum ½ time før skibet sank til bunds. Han havde skadet et ben og en arm og var meget træt.
Den nærværende Helsingborg-damper Bellos bjærgede besætningen, hvoraf 3 var skadede.
- 40 år sedan kriget slutade, af Bertil Söderberg