Hercules 1801 Rixhöft

Spring til navigation Spring til søgning

3. nov. 1801 Hercules[redigér | rediger kildetekst]

Galeasen Hercules med skipper Matz Petersen Høg (fra Als) betalte 27. oktober 1801 fyrpenge medbringende indenlandske fiskevarer (sild og tran) på vej fra Bergen til Stettin og afgik 29. oktober fra Københavns Red, men forliste under stormen 3. november om aftenen på den kasjubiske/prøjsiske kyst ved Rozewie/Rixhöft nær byen Władysławowo/Großendorf.

Af den 6 mand besætning overlevede 3, om end også skipperen og en dreng reddede sig i land med et tov, men begge døde snart efter.

De overlevende og den smule af ladningen som var bjærget, bragtes til det danske konsulat i Danzig.