Frederikshavn 1875 Hals

Spring til navigation Spring til søgning

17. marts 1875 Grenå[redigér | rediger kildetekst]

Den 1-mastede hannoveransk byggede tjalk Zwei Schwestern af Tønder solgtes 1872 til skibsbygmester H.V. Buhl i Frederikshavn, som senest året efter omdøbte den efter samme by.

Skibet var med skipper Lauritz Peter Andersen på vej fra hjemstedet Frederikshavn til Grenå i ballast for at indtage ladning til Sverige, da det under storm 17. marts 1875 strandede på søndre havnemole i Grenå. Mandskabet bjærgedes.

Ved den efterfølgende reparation blev skibet ombygget til 2-mastet kufgalease.

15. okt. 1875 Limfjordens munding ved Hals[redigér | rediger kildetekst]

Med den i maj 1875 tiltrådte skipper Niels Christian Larsen var skibet lastet med granitsten på vej fra Hirsholmene bestemt til byggeri af jernbanebroen over Limfjorden i Ålborg og havde vistnok lagt til i godt en uges tid i Aså pga. storm, da det inden stormens udrasen 15. oktober 1875 fortsatte sydover, men ved middagstid sank det pludselig i Limfjordens munding godt 1 km (ca. ¾ mil) øst for Hals og lå med masterne ragende op over vandet. Det var vistnok indenfor Hals Barre.

Alle 5 ombordværende inklusiv skipperens hustru og barn, samt 2 mand, druknede.

Foruden sten medbragte skibet møblement og udstyr tilhørende fyrmesterens datter, som dagen efter blev gift på Hirsholm, men bryllupet endte ligeså tragisk, idet lodsbåden Frederikshavn, som havde bragt brudgommen over, totalforliste på hjemrejsen samme aften ved Deget og alle 9 ombordværende druknede.