Cathrine 20. april 1945 Dragør

Spring til navigation Spring til søgning

20. april 1945 Cathrine[redigér | rediger kildetekst]

Den bornholmske motorgaleasen Cathrine var på vej fra Stettin til Rønne lastet med mursten, men blev undervejs i Drogden ud for Dragør i fint sigtbart vejr 20. april 1945 ved 14.30-tiden beskudt af et tysk vagtskib i afstand af 400 meter.

Den 60-årige skibsfører Johannes Mathias Holm, som stod alene på dækket i styrehuset, blev hårdt såret i højre lårben over knæet af enten et uregelmæssigt sprængstykke eller en splint fra styrehuset.

Da skydningen efter 10 minutter ophørte, satte Cathrine lodsflag og blev ½ time senere taget på slæb af lodsbåden fra Dragør.

Noget senere blev bugseringen overtaget at det tyske vagtskib, mens lodsbåden bragte den sårede i land, hvor han forblødte i ambulancen.

Skibet ombyggedes til fiskeri og blev hjemmehørende i Rønne, men blev 1960 atter lastskib og 1965 afmastet og ført til Skillinge for ombygning til husbåd.