Capella 1903 Ferring
22. nov. 1903 Capella[redigér | rediger kildetekst]
Capella af Arendal |
Vegesack, Bremen |
1875-1903 (28) |
948 brt. 3 m. |
Billedarkiv |
DigitaltM / KulturNav |
Jernkysten |
Sjøhistorie |
Skuteregisteret |
Wrecksite |
✝ 15 |
Den tyske jernbark Capella sejlede flere lange rejser bl.a. til Port-of-Spain i Trinidad og fungerede som skoleskib, inden den i 1902 købtes af den norske skibsreder Pettersen i Arendal. Efter at have læsset røde fyrretræsplanker i Norrköping i Sverige bestemt for Kapstaden i Sydafrika lagdes undervejs til i hjembyen Arendal for at proviantere og læsse nogle mindre både.
På grund af slid sad ankerspillet fast, men man fik det i al hast repareret og lørdag den 21. november 1903 afsejledes i god vind mod den Engelske Kanal. Besætningen bestod af 3 danskere og 3 tyskere, samt et flertal af lokale mænd under ledelse af Arendal-kaptajnen Hans Gundersen, ialt 15 mand.
I Nordsøen blæste næste dag en hård storm op fra nordvest med haglbyger og høj sø. Skibet sås ligge tungt i den hårde sø og afbrændte med mellemrum nødblus, mens det drev ind mod den jyske vestkyst og ved 20-tiden strandede ud for Ferring Kirke, nord for Bovbjerg Fyr.
Raketapparatet fra Ferring opstilledes hurtigt på brinken, men nåede ikke langt nok ud og i stedet flyttedes apparatet ned i havstokken, hvor 3 raketter efterhånden nåede ud over skibet, men der sås intet livstegn. Ved 22-tiden knækkede skibet over i 2 dele ved stormasten, så agterskibet, hvor besætningen opholdt sig, søndersloges og blev liggende, mens forskibet med oprejst fokkemast drev videre lidt sydpå og vendte rundt med stævnen op imod vraget af agterskibet.
Da redningsmandskabet imidlertid antog besætningen for at være skyllet over bord og druknet kom Lilleøres redningsbåd ikke i aktion.
Mellem 27. november til 5. december inddrev ligene eller ligrester af 5 personer, hvoraf 2 kunne identificeres. Strandingstømmeret, som bl.a. drev ind ved Trans, solgtes på auktion og gik bl.a. til byggeriet af huset 'Capellas Minde', Vesterhavsgade 11 i Ferring.
Høfde B er vistnok bygget henover det knuste agterskib og umiddelbart syd for høfden ligger rester af forskibet, 5-30 meter ude i havet.
- http://arendal2023.no/Skipet-som-nektet-aa-lette-anker.html
- http://avtrykk.no/capella-barken-som-ikke-ville-lette-anker
Sønder Nissum kirkebog & Trans kirkebog & Harboøre kirkebog & avisartikler
- Stormen - Ribe Stiftstidende 23. nov. 1903
- Stranding - 15 Mennesker druknede - Lemvig Folkeblad 24. nov. 1903
- „Capella“s Stranding - Ribe Stiftstidende 24. nov. 1903
- Dramaet ved Bovbjerg - Hvor er Mandskabet? - Ribe Stiftstidende 25. nov. 1903
- Om „Capella“s Stranding - Ribe Stiftstidende 26. nov. 1903
- Barken »Capella«s Stranding for 40 Aar siden - Tidsskrift for Redningsvæsen 1944, nr. 7
- Der er mørke Traade og lyse Baand i dette 50 Aars Minde - Tidsskrift for Redningsvæsen 1957, nr. 4
- Strandinger og redningsaktioner, af N. Jensen Dam, Hardsyssels Årbog 1970
Person