Luftskib L 11

Version fra 20. nov. 2020, 06:08 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning
L 10     ←     Luftskib L 11 (LZ 41)     →     L 12
'Bunte Kuh' (den brogede ko)
Type Zeppelin P-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin (Friedrichshafen/Löwental)
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
1. flyvning 7. juni 1915
Lufthavn Nordholz (Cuxhaven)
Flyvninger 394, heraf 31 opklaringer og 12 bombeangreb,
foruden 276 skoleflyvninger
Hændelse 3. juli 1915 vandflyvere ved Ameland
12. august 1915 ramt af sanktelmsild
Angreb
  • 9./10. august 1915 Lowestoft
  • 17. august 1915 Badlesmere, Kent
  • 13. oktober 1915 Coltishall, Norfolk
  • 31. jan./1. feb. 1916 Peak District
  • 1. april 1916 Sunderland
  • 3./4. april 1916 Norfolk
  • Skoleskib 19. sep. 1916 til 5. april 1917 i Nordholz
    Skæbne 24. nov. 1917 demonteret i Hage (Østfrisland)
    Periode fra 8. juni 15 fra 9. feb. 16 fra 12. sep. 16 fra 19.sep.16
    Tur 2 - 58 59 - 115 116 - 118 119 -
    Efter L 30, L 54 L 48?? L 22, L 46
    Kommand. H. Buttlar V. Schütze H. Hollender R. Blew
    1. officer H. Schiller Mieth Richard Frey
    Styrmand Berger Westphal Latz
    Rudolf
    Maskinme. Bayer Petersen
    Højderor Max Pruss
    Steigert
    Dippmann
    Herbst
    Rose
    Schade
    Ror Lapp
    Westphal
    Hannemann
    König
    Otto
    Schmidt
    Maskinist Atteln
    Baum
    Boddin
    Johannsen
    Stiller
    Trove
    Wagner
    Wolf
    Ahrens
    Betz
    Essensohn
    Hölscher
    Milich
    Röder
    Stockum
    Bohrmann
    Bremer
    Delhees
    Ernst
    Flügge
    Krämer
    Mehlitz
    Neumann
    Rix
    Schlitte
    Schuster
    Trompelt
    Telegrafist Piehler Asbrandt Hugo Müller
    Schooner
    Sejlmager Heesen Meyer Wundrack
    L 11 og L 6 på landings-pladsen i Fuhlsbüttel
    efteråret 1915
    L 11 kaldet 'den brogede ko'

    Marineluftskib L 11 (LZ 41) blev bygget i 1915 af Luftschiffbau Zeppelin som et luftskib i Zeppelin P-klassen og stationeredes i Nordholz. Det var påmalet eksperimentelle camouflagefarver og blev efter godt et års brug med en del dramatik benyttet som skoleluftskib.

    Kommandant Buttlar i Nordholz[redigér | rediger kildetekst]

    Von Buttlar-Brandenfels og Hans von Schiller overtog 8. juni 1915 det nybyggede luftskib L 11 og stationeredes i Nordholz.

    3. juli 1915 Vandflyvere ved Ameland[redigér | rediger kildetekst]

    Den 3. juli 1915 var L 11 nær blevet angrebet af 3 Sopwith Schneider vandflyvere

    3. juli alarmeredes L 11 af L 5 (Ehrlich) og L 9 (Löwe), som patruljerede i den Tyske Bugt under en tysk minerydningsaktion. Ud for Ameland fandt han fjenden, men blev beskudt af krydseren HMS Indomitable og måtte gå i højden. Briterne ville have lokket luftskibene i en fælde og benyttet deres nyeste våben, 3 Sopwith Schneider vandflyvere fragtet ombord på HMS Engadine, men 2 af flyene sank i det hårde vejr og tyskerne nåede væk i tide.

    9./10. august 1915 Lowestoft[redigér | rediger kildetekst]

    Natten mellem 9. og 10. august 1915 deltog 5 luftskibe i et bombetogt planlagt mod London, heriblandt L 10 (Wenke med Strasser ombord) og L 11 fra Nordholz, L 9 (Löwe) og L 13 (Mathy) fra Hage, foruden L 12 (Petersen). [w3 1]

    L 11 blev beskudt af et batteri ved Lowestoft og måtte gå i højden. Buttlar kastede angiveligt 88 bomber, hvoraf 7 bomber ramte over land og 4 brandbomber tæt ved land. I byen dræbtes den 18-årige Kate Crawford på adressen 14 Lovewell Road og 7 andre såredes. En bombe faldt syd for byen ved en gård i Pakefield. [i 1] [1] [2]

    L 9 bombarderede Goole vest for Hull. L 12 havarerede i den Engelske Kanal efter bombardement af Dover og blev slæbt til Oostende.

    12. august 1915 ramt af sanktelmsild[redigér | rediger kildetekst]

    Den 12. august var L 11 igen afsted, men nåede kun til Den Helder ved Holland, da kraftigt regnvejr tvang luftskibet mod Dogger Banke. Pludselig opstod elektrisk udladning, såkaldt sanktelmsild, på toppen af zeppelineren og de stakkels maskingeværskytters hoveder var oplyste som var de engle. I sådan en situation ville udsivende brint have været en katastrofe og Buttlar dykkede derfor ned i sikker højde med mindre tryk, og luftskibet vendte hjem i sikkerhed. [w3 2]

    17. august 1915 Badlesmere, Kent[redigér | rediger kildetekst]

    Den 17. august ankom L 11 kl. 21.30 til Herne Bay ved Kents nordkyst og passerede over Canterbury og Faversham til Ashford, hvor der kastedes en del brandbomber og 2 eksplosive, som dræbte nogle får og høns på Barrow Hill. Dernæst returneredes nordpå til mellem Badlesmere og Sheldwich syd for Faversham, hvor der kastedes 16 eksplosive og 25 brandbomber, som bl.a. ødelagde ruder i Badlesmere kirke, men ellers ingen større skade. Søgelyset ved krudtfabrikken i Faversham blev holdt slukket for ikke at tiltrække opmærksomhed. [i 2] [w3 3]

    Samme nat bombarderede L 10 en nordøstlig forstad til London.

    13. september 1915 deltog L 11 i et angreb planlagt mod London sammen med L 13 og L 14, men i tordenvejr og modvind nåede kun L 13 (Mathy) Englands kyst og ramtes ved Harwich, men nåede at nødlande i Hage. [i 3] [w3 4]

    13. oktober 1915 Coltishall, Norfolk[redigér | rediger kildetekst]

    L 11 deltog 13. oktober om aftenen i et bombetogt med 5 luftskibe planlagt mod London, men nåede i modsætning til de andre kun til Norfolk, hvor kysten passeredes kl. 20.25 nær Bacton og der fortsattes mod sydvest. [i 4] [w3 5]

    Efter at have kastet bomber nær stationen i Coltishall og på marker ved Horstead fulgtes fra Wroxham jernbanen mod Norwich, men nordøst for byen ved Mousehold Heath kl. 21 skræmtes Buttlar væk af 15 punds artilleri og vendte i stedet hjemover. Kysten passeredes nær Great Yarmouth kl. 21.15.

    31. januar/1. februar 1916 Peak District[redigér | rediger kildetekst]

    Natten mellem 31. januar og 1. februar 1916 dirigerede Strasser et togt om bord på L 11 hos Buttlar, hvor de forsøgte at nå Liverpool. Luftskibet blev set over Peak District, men må være vendt om inden Macclesfield kl. 22 i den tro vestkysten var nået. På hjemturen mødtes ingen synlige byer, så der kastedes ingen bomber og efter 22 timer i luften var luftskibet hjemme igen i Nordholz. [w3 6]

    L 13 (Mathy)'s rute krydsedes på togtet, hvor L 19 (Löwe) havarerede på Nordsøen.

    Kommandant Schütze i Nordholz[redigér | rediger kildetekst]

    Korvettenkapitän Schütze overtog 9. februar 1916 luftskibet. [3]

    1. april 1916 Sunderland[redigér | rediger kildetekst]

    Sammen med L 14 (eller L 17) planlagdes at bombardere Tyneside, men L 11 bombarderede den 10 km sydligere liggende Sunderland-bydel Monkwearmouth ved floden Wear og forårsagede 22 dræbte og mange sårede, som døde de følgende dage. [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [w3 7]

    4. april 1916 Norfolk[redigér | rediger kildetekst]

    I et angreb planlagt mod London natten mellem 3. og 4. april 1916 krydsede L 11 Norfolks nordkyst ved Sheringham kl. 1.30 og kastede 4 brandbomber over land uden at gøre skade, men kom ud over havet igen ved Caister-on-Sea og kastede bomber i havet i den tro det var Yarmouth. L 17 (Ehrlich) kun nåede til Haisborough Sands ud for nordøstkysten af Norfolk og gav op i modvinden og vendte om. [w3 8]

    1. juni 1916 søslaget ved Jylland[redigér | rediger kildetekst]

    Efter søslaget ved Jylland var startet 31. maj 1916 kaldtes 6 luftskibe kort efter midnat på opklaringstogt over Horns Rev i det disede vejr med lave skyer, heriblandt L 11 hvorfra Schütze rapporterede følgende observationer til viceadmiral Scheer: [11]

    • kl. 4 observeredes 90 mil nordvest for Helgoland 12 britiske slagskibe og mange mindre skibe, som styrede mod nordnordøst med høj hastighed. Det var 1BCS og 2 BCS fulgt af 2CS og LCS.
    • kl. 4.40 sås en anden eskadre med 6 dreadnoughts fulgt af lette styrker omkring 18 mil nordnordvest for de først sete skibe. Det var bagtroppen til Grand Fleet.
    • kl 4.50 sås 3 slagskibe og 4 mindre skibe omkring 20 mil nord for de først sete skibe. Det var 1BS, 6. division, HMS Revenge, Hercules og Agincourt flankeret af HMS Faulknor, Obedient og Marvel.

    I morgengryet kom L 11 under beskydning fra op til 21 skibe i vinden mod nordøst og var tvunget til at bryde kontakten kl 5.20 og stige til vejrs, men kunne et kvarter senere igen gå ned i en position mellem Grand Fleet og Højsøflåden og forblev ud for Horns Rev indtil det kaldtes tilbage kl. 7.

    Skoleluftskib i Nordholz 19. sep. 1916[redigér | rediger kildetekst]

    Fra 19. september 1916 til 5. april 1917 benyttedes luftskibet under ledelse af kommandant R. Blew til 276 skoleflyvninger, vistnok med base i Nordholz.

    Adskillige af L 11's besætningsmedlemmer overflyttedes til L 48 og blev skudt ned 17. juni 1917 over England.

    Efter at være taget helt ud af tjeneste påbegyndtes 24. november 1917 demonterering i Hage.

    Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

    http://iancastlezeppelin.co.uk

    The War in the Air, vol. III, kapitel II-III, side 69-250: The Air Raids on Great Britain, 1914 to December 1916, af H.A. Jones (1931)