København 2. april 1801 slaget på Reden
Danmark-Norge var under Napoleonskrigene i december 1800 gået i væbnet neutralitetsforbund med Prøjsen, Sverige og Rusland, men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder zar Paul 1. i Sankt Petersborg 23. marts 1801 sendtes Royal Navy under ledelse af admiral Hyde Parker til København for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med lord Nelson udviklede sig til slaget på Reden og starten på Englandskrigene.
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801
- http://aboutnelson.co.uk/copenhagen.htm
- http://britishbattles.com/napoleonic-wars/battle-of-copenhagen
- http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=152
- http://sailsofglory.org/showthread.php?4604-Copenhagen-1801-The-Danish-Captains
- http://oceania.pbworks.com/w/page/73496483/First%20Battle%20of%20Copenhagen
Bog
- The Battle of Copenhagen 1801, af Ole Feldbæk (2002). ISBN 9780850528756
- In the Hour of Victory, af Sam Willis (2013). ISBN 9780857895721
- I Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. april 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901
- Mindeskrift om Slaget paa Reden den 2. april 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901 (særtryk)
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Jens S. Hansen og Hans C. Bjerg, Marinehistorisk Tidsskrift 1974-1-2. s. 9
2. april 1801 Slaget på Reden[redigér | rediger kildetekst]
.jpg)
Royal Navy var 12. marts 1801 afsejlet fra Great Yarmouth, rundede 17. marts Skagen og 30. marts Øresund ved Helsingborg. Via Hollænderdybet øst for Middelgrunden fortsatte Nelson og fulgte med strømmen ind i Kongedybet sydfra.
Den danske orlogsflåde under ledelse af Olfert Fischer var i Kongedybet syd for søfortet Trekroner klar til at tage kampen op, mens Steen A. Billes styrker, bortset fra kanonbådene, holdt sig tilbage som reserve. Her listes de danske fartøjer i Kongedybet fra nord til syd, hvoraf de fleste ødelagdes eller konfiskeredes:
Trekroner[redigér | rediger kildetekst]
Søfortet Trekroner med 66-68 kanoner og ialt 931 mand under ledelse af major S.K. Meyer.
- Trekroner - et søforts historie 1787-1996, at Tom Wismann
Hielperen[redigér | rediger kildetekst]
| Hielperen |
| Stibolt, Bodenhoffs P. |
| 1787-1808 (21) |
| Peter C. Lilienskiold |
| JMarcussen |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 5 ♥ ? (22 sårede) |
| 1 ⛵ |
Defensionsfregatten Hielperen blev bygget af Ernst W. Stibolt på Andreas Bodenhoffs værft, søsat 14. august 1787 og samme år udrustet med 24 kanoner, heraf 8 mortérer. Den normerede besætning var 269 mand.
Under søslaget var skibet udrustet med 16-20 kanoner og under ledelse af premierløjtnant Peter Carl Lilienskiold (som et par år inden havde forsvaret skonnerten Iresine i Vestindien).
Skibet blev angrebet af 6 britiske fregatter og kappede til sidst fortøjningerne for at undslippe indenfor Stubben.
I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 karronader, vistnok efter brand ombord og det blev i 1808 ophugget.
- http://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18052
- http://runeberg.org/dbl/10/0295.html
- http://geni.com/people/Peter-Carl-Lillienschiold/6000000015595269218
Indfødsretten[redigér | rediger kildetekst]
Linjeskibet Indfødsretten blev fra 1784 bygget af H. Gerner, søsat 1786, udrustet med 64 kanoner på 2 dæk, normeret til 559 mand besætning og 1787 afleveret til Flåden.
2. april 1801 Nordlige Kongedyb mellem Hjælperen og Holsteen[redigér | rediger kildetekst]
Indfødsretten lå fast forankret som blokskib under slaget på Reden 2. april 1801 med en 394 mand besætning, da den fra kl. 13 kom i kamp med de britiske skibe fregatterne Amazon, Blanche, Alcmene, Dart og Arrow, samt 14-kanoners briggerne Zephyr og Otter, lagde sig foran den og beskød den langskibs, så den hurtigt sattes ud af spil.
Kaptajn Albert de Thurah dræbtes kl. 13.30 og næstkommanderende Cortsen kl. 14, hvorefter den aldrende kaptajn J.C. Schrödersee, som havde stået ved siden af Frederik 6. på Nyholm ved batteriet Sixtus, sejledes over, men i det øjeblik han betrådte skibet dræbtes han af en kanonkugle.
Ellers havde løjtnant Heick Meinertz kommandoen, men måtte kl. 15 overgive sig, efter at have sendt flest mulige af besætningen i både over til Trekroner-fortet.
Den 3. april kl. 2 kappede briterne alle tove og lod skibet drive, så det kl. 6 drev ind på skibet Ramilis, hvor mandskabet alt som de kunne bruge undtagen kanonerne, krudt og skapt, hvoraf de 2 sidste blev kastet overbord. Meinertz skrev 13. april 1801 en udførlig beretning om skibets endeligt.
4. april 1801 Nordlige Middelgrund[redigér | rediger kildetekst]
Mens de sidste kvæstede bjærgedes holdt briterne skibet flydende på pumperne indtil det 4. april kl. 7 sank på Middelgrunden.
Det var i juli 1801 drevet lidt længere østpå og lå på 10 favne vand ½ km nordøst for det senere byggede Middelgrundsfort.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til 3. kommanderende månedsløjtnant Heich Meinertz, månedsløjtnant P. Rasmussen, månedsløjtnant H. Sonne, premierløjtnant A. Nissen, der fulgte Schrödersee ombord, og fenrik J.G. Münster, samt 8 sølvmedaljer.
På Batteriet Sixtus rejstes 1804 et stenmonument for den faldne Johan Chr. Schrödersee formet som en afbrækket skibsmast med ordene:
Afkræftet paa lange Sygeleye, opflammet ved et Blik af Danmarks Fredrik, med Fyrstens Bifalds Raab indviet, foer I. C. Scbrödersee fra dette Sted; bekjendt med Krigers Död, den skiönneste for eget Fædreland imöde, den 2 April 1801
Vraget lå afmærket med vager i mange år og i 1846 blev det beskrevet som liggende nord for Middelgrunden i nærheden af nordre tønde, stående på 9-10 favne vand på sin køl med forenden mod syd. Skibet var helt, og der stod 3 kanoner på skansen og 2 på bakken, med galionsfigur og 5 favne vand over dækket. Optagelse ville være forbundet med betydelige omkostninger og opgaves.
I 1953 hentede en vragfisker 3 kanoner op, hvoraf det ene ses på Tøjhusmuseet. En dykkerklub hentede 1977-83 yderligere en hel del genstande op.
På moderne søkort ses kontur efter et vrag nordøst for Middelgrundsfortet, der ifølge officiel registrering formodentlig er vraget af trawleren Dornhai, som sank på stort set samme position som Indfødsretten efter kollision 4. juni 1973. [3]
- http://forsvaret.dk/da/organisation/soevaernet/nyholm/schroderseesmonument
- http://kbhbilleder.dk/kbh-museum/83518 / http://samlinger.natmus.dk/thm/asset/13749
Holsteen[redigér | rediger kildetekst]
| Holsteen Holstein / Nassau |
| F. Krabbe, Nyholm |
| 1775-1814 (39) |
| Jacob Arenfelt |
| JMarcussen |
| Naval History |
| Orlogsbasen |
| P Benyon |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 35 ♥ 350 (29 sårede) |
| 13 ⛓ 2 ⛵ |
Linjeskibet Holsteen blev fra 1770 bygget af Frederik M. Krabbe på Nyholm, søsat 1772 og 1774 eller 75 afleveret til flåden. Skibet var 1779-1780 med kaptajn Ulrik C. Kaas en tur til Guldkysten og Kapstaden.
Det var under slaget på Reden udrustet med 60 kanoner og fast forankret som blokskib på den nordre flanke, hvor det blev angrebet af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges. Det fungerede en overgang som Olfert Fischers flagskib indtil kaptajn J. Arenfelt kl. 14.15-14.30 overgav sig.
Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af Royal Navy og sendtes 12. april 1801 til Yarmouth med sårede. Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i Chatham i Kent og 1805 til renovering på Blackwall Yard i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.
HMS Nassau deltog på britisk side under Københavns bombardement april 1807 og i slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prinds Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.
I september 1809 lagdes det op i Chatham og benyttes fra marts 1810 som prisonskib, indtil det november 1814 bortskaffedes, formentlig til ophugning.
En model af skibet er ophængt i Holmens Kirke.
- Linieskibet Holstens historie af Frantzen og Thomsen, Marinehistorisk Tidsskrift 1982-3
- Linieskibet Holsten 1772-1814, af Ole L. Frantzen (1988). ISBN 8787720078
Søehesten[redigér | rediger kildetekst]
| Søehesten |
| Stibolt, Bodenhoffs P. |
| 1795-1801 (6) |
| Bernhard Middelboe |
| 20 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 25 ♥ 49 (22 sårede) |
| 1 ⛵ |
Den 18-20 kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af Bernhard Middelboe, der blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt til sidst linjeskibene Ganges og Monarch.
Prammen overgav sig 2. april kl. 14.30 og blev siden afbrændt af fjenden vistnok mellem Svanegrund og Stubben XIX (XX/XXIV Sværdfisken sammesteds bjærget).
Charlotte Amalie april 1801 Flakfortet
Sjælland[redigér | rediger kildetekst]
| Sjælland |
| H. Gerner, Nyholm |
| 1789-1801 (12) |
| Frederik Harboe |
| (I live under water) |
| Kulturarv |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| VW Bluelady |
| Wrecksite |
| 55.977°N 12.557°Ø |
| Video: [4] |
| ✝ 40 ♥ 476 (140 sårede) |
| 2 ⛵ |
Linjeskibet Sjælland/Siælland/Sjelland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang.
Under søslaget 2. april 1801 blev ankertovene overskudte, så skibet kom i drift og udsattes for en skrækkelig kanonild langskibs af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges, som sønderslog det med 27 grundskud. Kaptajn Frederik Harboe forlod vistnok først skibet næste morgen efter at have kastet krudt overbord og fornaglet kanonerne.
Briterne tog det synkefærdige vrag med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem Humlebæk og Espergærde på 7 meter vand IX.
Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.
Flådebatteri № 1[redigér | rediger kildetekst]
| Flådebatteri № 1 |
| H. Gerner, Kbh. |
| 1787-1809 (22) |
| Peter Willemoes |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 29 ♥ 96 (20 sårede) |
Flådebatteri eller defensionsflåde № 1 med 20-24 stk. 18-pundige kanoner under ledelse af søløjtnant Peter Willemoes blev angrebet af forskellige fregatter og brigger, men især af Nelsons flagskib Elephant, som af batteriet fik adskillige grundskud, hvorefter der svaredes igen med skrå, som bortrev ⅓ af besætningen.
KL. 14.30 kappedes tovene og batteriet drev med strømmen nordpå, hvor det angrebedes af Parkers opsejlende flåde, men sejlede ind i sikkerhed ved Toldboden.
Flåden blev i 1808 røvet af briterne.
Aggershus[redigér | rediger kildetekst]
| Aggershus |
| H. Gerner, Bodenhoffs P. |
| 1786-1806 (20) |
| Thomas Fasting |
| Naval History |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 22 ♥ 184 (58 sårede) |
Defensionsfartøjet eller skøtprammen Aggershus med 20-22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Thomas Fasting blev beskudt af Elephant og Glatton.
Synkefærdigt sejledes det ind til kysten ved Stubben og toges på slæb af prammen Nyborg, men sank efter besætningen var bjærget (XIV). Vraget ophuggedes i 1806.
Dannebroge[redigér | rediger kildetekst]
| Dannebroge |
| F. Krabbe, Nyholm |
| 1774-1801 (27) |
| Ferdinand Braun |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 58 ♥ 278 (59 kvæstede) |
| 6 ⛵ |
Linjeskibet Dannebrog/Dannebroge blev fra 1770 bygget på Nyholm, 1772 søsat, udrustet 2 dæk, 60 kanoner og normeret med 559, da det 1774 overleveredes til Flåden.
Det fungerede 2. april 1801 som blokskib og flagskib med Olfert Fischer og kaptajn Ferdinand A. Braun ombord, men blev angrebet af de britiske linjeskibe Elephant (med Nelson), Glatton og Ganges.
Skibet blev kl. 11.30 skudt i brand af Glatton, hvorefter Fischer flyttede over på Holsteen. Senere angreb også skibene Edgar og Defiance. Braun mistede sin højre hånd, men kæmpede videre indtil der kun var 3 brugelige kanoner.
Ifølge overlods Poul de Løvenørn lå vraget i Kongedybet og var ikke til gene for sejladsen, men kunne muligvis skabe hindringer for ankring på Reden VIII.
- http://runeberg.org/dbl/3/0022.html
- http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/Ferdinand_Braun
- http://lexopen.dk/biografi/fe/Ferdinand%20Albrecht%20Braun.html
Elven[redigér | rediger kildetekst]
| Elven |
| Hohlenberg, Gammelholm |
| 1800-1807 (7) |
| Hans Holsten |
| P Benyon |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 9 ♥ 71 (7 sårede) |
Den lille repetitør-fregat Elven byggedes først på Gammelholm, men færdigudrustedes på Nyholm.
Under slaget på Reden var skibet udrustet med 6 stk. 36-pundige kanoner og under ledelse af kaptajnløjtnant baron Hans Holsten og blev især beskudt af det britiske linjeskib Glatton.
Ved slagets ophør havde skibet modtaget adskillige grundskud og takkelagen meget forskudt, men det reddedes sig i sikkerhed i Trekroners havn.
Skibet røvedes 1807 af briterne.
Haien[redigér | rediger kildetekst]
| Haien |
| 1793-1801 (8) |
| J.N. Müller |
| Three Decks |
| ✝ 13 ♥ 157 (3 sårede) |
| 1 ⛵ |
Defensionsprammen Hajen med 18-20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant Jochum N. Müller blev bl.a. angrebet af Glatton. Prammen bortskød det engelske flagskibs ror.
Afbrændtes XIII.
Cronborg[redigér | rediger kildetekst]
Asiatisk Kompagni-fregatten Cronborg/Kronborg med chef Peter Ramshart/Ramskou fungerede 1782-83 som stationsskib i Dansk Vestindien og var 20. juli 1783 retur efter at mange havde lagt syge i Lissabon.
2. april 1801 Kongedybet mellem Haien og Sværdfisken[redigér | rediger kildetekst]
År 1800 solgtes skibet til Flåden og det deltog under slaget på Reden 2. april 1801 som blokskib bestykket med 26 stk. 14-pundige kanoner i kamp med 3 britiske fregatter og nogle mindre fartøjer, såvelsom Edgard og Ardent.
Af den 223 mand besætning faldt chefen premierløjtnant Jens Erik Hauch og (uofficielt) 30 af hans mænd, mens 178 overlevende overgav sig, da skibet kl. 14.30 måtte stryge. Kun 5 nåede friske i land.
ca. 4. april 1801 Svælget nordvest for Saltholm[redigér | rediger kildetekst]
Vraget afbrændtes af fjenden og sank med stævnen mod nord i Svælget nordvest for Saltholm, hvor det i mange år lå afmærket med vager, som vrag V.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til den i højre knæ sårede næstkommanderende premierløjtnant Søren Adolph Bille, månedsløjtnant S.H. Helt, der toges til fange og førtes ombord på Elephant, og sølvmedalje til 5 andre.
.jpg)
Jylland[redigér | rediger kildetekst]
| Jylland |
| F. Krabbe, Nyholm |
| 1762-1801 (39) |
| Erik O. Branth |
| 1179 læst 2 d. 54 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 28+7 ♥ 359 (36 sårede), 31? |
| 5 ⛵ |
Linjeskibet Jylland blev 1760-62 bygget på Nyholm til en normeret besætning på 667 mand og 70 kanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Sværdfisken og Nyborg[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 anvendtes det på søndre flanke i Kongedybet som blokskib bestykket med 26 st. 24-pundige og 26 stk. 18-pundige kanoner og 425 mand besætning, kommanderet af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth.
Det blev angrebet af de britiske linjeskibe Ardent og Russel, samt 2 brigger på hver 18 kanoner og slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon.
Af besætningen døde 28 og 7 senere, mens 250 inklusiv kaptajn Branth blev taget til fange og 73 kom friske i land. Ifølge uofficiel oplysning var der 99 døde og sårede.
april 1801 Sydenden af Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]
Skibet blev plyndret og afbrændt ved sydenden af Middelgrunden, hvor det i februar 1802 viste sig at være forskubbet af isen og på et kort er afmærket som vrag I nord for vrag II Prøvestenen og vrag III Wagrien. Ved undersøgelsen i 1846 er vraget ikke nævnt.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Branth, kaptajnløjtnant senere viceadmiral Peter Johan Wleugel, premierløjtnant W.C. Lüttichau, sekondløjtnant C.J.B. Burgstorff, såret månedsløjtnant A. Frantzen, månedsløjtnant C.V. Risbrich, månedsløjtnant Henning Rasmussen og månedsløjtnant J.J. Holm (efterprægning), samt 6 sølvmedaljer.
Nyeborg[redigér | rediger kildetekst]
| Nyeborg |
| H. Gerner, Bodenhoffs P. |
| 1787-1801 (14) |
| C.A. Rothe |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 28 ♥ 185 (40 sårede) |
| 4 ⛵ |
Skøtprammen Nyeborg med 20 stk. 24-pundige jernkanoner under ledelse af kaptajnløjtnant Carl Adolph Rothe blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt orlogsskibet Russel.
Da den kl. 13.30 var synkefærdig kappedes tovet og den sejlede indenfor Trekroner med Aggershus på slæb. Den sank ud for Toldboden XXIII.
Rendsborg april 1801 Refshaleøen
Wagrien[redigér | rediger kildetekst]
| Wagrien |
| Nyholm |
| 1775-1801 (26) |
| Frederik Risbrich |
| Sort Registrant |
| Wrecksite |
| ✝ 69 ♥ 217 (48 sårede) |
| 3 ⛵ |
Orlogsskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) blev 1773 søsat på Nyholm og derefter udrustet med 48-52 stk. 24-pundige kanoner på 2 dæk. Det var 1782 konvojskib til Nicobarerne og medbragte en løjtnant og 32 soldater.
Det var omdannet som blokskib og under ledelse af kaptajn Frederik C. Risbrich, da det 2. april 1801 af de britiske linjeskibe Isis og Bellona, samt 2 brigger med hver 18-kanoner, blev sønderskudt, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet kastedes overbord og så mange som muligt roede i land.
Afbrændt af briterne vistnok ved sydenden af Middelgrunden (III).
Lorentz Lassen malet af J. Juel
Lassens grav på Holmens Kirkegård på commons
Michael Bille affyrede første skud
.JPG)
.jpg)
Prøvestenen[redigér | rediger kildetekst]
| Christian den Syvende Prøvestenen |
| F. Krabbe, Nyholm |
| 1767-1801 (34) |
| Lorentz F. Lassen |
| (1604) læst 2 d. 52 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
| ✝ 62 ♥ 451 (40 sårede) |
| 5 ⛵ |
Et større 3-dækket linjeskib, som fra 1766 byggedes efter design af fabrikmester Krabbe på Nyholm, søsattes i november 1767 og opkaldtes efter den nytiltrådte konge Christian 7. Skibet var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning.
I 1799 blev det ombygget til defensionsskibet Prøvesteen/Prøvestenen med 30 stk. 36-pundige kanoner og 28 stk. 24-pundige kanoner fordelt på 2 dæk.
2. april 1801 Kongedybet syd for Wagrien[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden var det udlagt som det sydligste blokskib i Kongedybet og derfor det første danske skib, der efter Olfert Fischers befaling og under kommando af Lorentz F. Lassen kom i kamp kl. 10.30 med ialt 529 mand besætning.
Blokskibet blev beskudt af de britiske linjeskibe Edgar, Russel, Defiance og Polyphemus, samt fregatten Désirée og en 18-kanoners brig.
Forsvaret blev ikke lettere af, at nærmeste nabo kavaleriprammen Rendsborg hurtigt fik ødelagt fortøjningerne og fortrak sig. I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt, men igen opsat.
april 1801 Sydenden af Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]
Da der kl. 14.45 kun var 2 brugelige kanoner på underste batteri kastedes krudtet overbord og 132 af besætningen rømmede, inden en britisk brig ledsaget af 2 armerede fartøjer besatte det.
Skibet afbrændtes til vandlinjen og sank ved sydenden af Middelgrunden, hvor det i februar 1802 viste sig at være forskubbet af isen og på et kort er markeret som vrag II mellem vrag I Jylland og vrag III Wagrien.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Lorentz F. Lassen, kaptajnløjtnant Rasmus Rafn, premierløjtnant Michael Bille, der affyrede slagets første skud mod linjeskibet Edgar, premierløjtnant J. Fædder-Carisius, premierløjtnant C.F. Suckow, såret månedsløjtnant J.P. Holm, månedsløjtnant A.A. Koefoed, såret månedsløjtnant J.J. Rosenkilde, samt 17 sølvmedaljer.
I 1846 blev det midterste vrag på Middelgrunden beskrevet som liggende nord-syd, begge ender borte, stående på hård stengrund på 15 fod vand.
Den 2. august 1847 indberettedes, at vraget var optaget af 3 donkrafte og indbragt til Nyløb, hvor det ville blive adskilt for at kunne komme ind på Holmen. Kong Christian 8. ytrede da, at 'det ville være interessant at opbevare et stykke af forstavnen af det uforglemmelige 2. aprils Prøvesten på Søarsenalet', hvilket skete, men træet er siden gået tabt.
11 kanonbåde[redigér | rediger kildetekst]
Foruden de 18 skibe var 11 danske kanonbåde under kommando af Steen A. Bille mere eller mindre delagtige i slaget:
- Aalborg (løjtnant Wilde)
- Arendahl (løjtnant Lerche)
- Christiansand (løjtnant E. Grove)
- Nykjøbing (løjtnant Wulf), 2 sårede
- Nakskov (løjtnant Lous)
- Wiborg (løjtnant Gjødevad), 3 dræbte og 2 sårede
- Odense (løjtnant Hohlenberg)
- Stege (løjtnant L. Fabricius)
- Stavern (løjtnant Juul)
- Flensborg (løjtnant van Deurs)
- Langesund (løjtnant Erichsen)
Derudover:
- norsk bombarder-hukkert Mandigheden bygget 1771 af F.M. Krabbe på Gammelholm, 6 kanoner, 127 mand, sank ud for Skovshoved VII [5]