Luftskib L 13: Forskelle mellem versioner
Ribewiki>HPK m (→Eksterne links) |
HP (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 8. aug. 2021, 04:55
L 12 ← Luftskib L 13 (LZ 45) → L 14 | ||||
---|---|---|---|---|
Type | Zeppelin P-klasse | |||
Producent | Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen | |||
Ejer | Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine) | |||
1. flyvning | 23. juli 1915 | |||
Lufthavn | 25. juli 1915 Hage (Østfrisland) 5. april 1917 Wittmundhaven (Østfrisland) 28. april 1917 Hage | |||
Flyvninger | 167, heraf 45 opklaringer og 15 bombeangreb | |||
Angreb | | |||
Opklaringer | 1. juni 1916 ved Terschelling under søslaget ved Jylland 19. august 1916 under angreb på Sunderland | |||
Hændelse | | |||
Ødelagt | Natten mellem 29./30. april 1917 beskadiget af flak i Hage | |||
Skæbne | Fra 11. dec. 1917 demonteret i Hage | |||
Periode | fra 26. juli 1915 | fra 19. april 1916 | fra 13. sep. 1916 / fra 6. dec. 1916 | 17.feb.-28.apr.17 |
Tur № | 2-67 | 68-122 | 123-145 / 146-152 | 153-167 |
Før | L 9 | L 6, L 9 | ||
Efter | L 31 | L 37, L 53 | L 50 | L 55, L 60 |
Kommand. | Heinrich Mathy | Eduard Prölß | Franz Eichler / R. Schwonder | H. Flemming |
1. officer | Kurt Friemel | Brand | Westphal | Kohlhauer |
Styrmand | Sigfried Körber | Gallasch | Paulsen | Jenisch |
Maskinme. | Timmermann | Max Gärtner | Ullrich | Gehrmann |
Højderor | Gustav Kunisch Friedrich Peters | Kruschat Max Holve | Hass Renger | Hampel Klön |
Ror | Arthur Bucwitz Heinrich Witthöft | Beutel Paul Gillert | Gies Meliss | Schweinfuhrt |
Maskinist | Nik. Hemmerling Karl Hiort Klein Meier Karl Mensing Friedrich Rohr Viktor Wöllert | Konrad Borchers Glitzau Karl Heymann Kresslin Friedrich Rose Weber | Gerwe Kruse Meschenmoser Roderjahn Schwarz Späth Trobitz Wegener | Arendt Bär Hetka Junker Koch Lipinsky Müller Neuling Paul Schmidt Wallenschuss Wulf |
Telegrafist | Haas Ernst Klee | Heinrich Düren Flemming | Weise | Stenger |
Sejlmager | Ernst Kaiser | Ladwig Lammerkirt | Ahrens Wilsins | Petersen |
Marineluftskib L 13 (LZ 45) blev bygget i 1915 på Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen som et luftskib i Zeppelin P-klassen og var mest stationeret i Hage.
Kommandant Mathy i Hage[redigér | rediger kildetekst]
Mathy deltog i angrebsforsøg mod England nætterne mellem 9./10. august og 17./18. august 1915 og et 3. forsøg, men vendte hver gang om med motorproblemer.
8./9. september 1915 London[redigér | rediger kildetekst]
L 13 krydsede kysten ved King's Lynn kl. 20.50 og ankom til Cambridge, hvorfra Mathy i den klare måneløse nat kunne følge hovedvejen mod lysskæret af London. [i 1] [1] [2] [3]
Ved 22.40-tiden indledte bombardement mod den nordvestlige bydel Golders Green, hvorefter ind mod centrum fulgte bomber ved Euston Station, Bloomsbury, Queen Square, Lambs Conduit Passage og Gray's Inn Road. Lige syd for Smithfield Market ved Bartholomew Close kastedes en 300 kg bombe. I Wood Street udbrød en storbrand i et varehus. Ved Liverpool Street Station ramtes 2 busser. I den ene ved Norton Folgate dræbtes 9 personer. Ialt dræbtes 22, foruden en jagerpilot som styrtede ned. [4]
Antiluftskyts på Parliament Hill tvang L 13 til at stige til vejrs og vende hjemad, så Norfolks kyst passeredes ved Caister-on-Sea lidt før kl. 2.
13./14. september 1915 Suffolk[redigér | rediger kildetekst]
Var nær stødt sammen med det hjemvendende hærluftskib LZ 77, som fløj i samme højde.
Fløj ind over land nord om Felixstowe og sydover mod Harwich, men ramtes af en artillerigranat i løbegangen, så benzinledningen og 2 gasceller beskadigedes. Bombelasten kastedes over landområder i Suffolk og det lykkedes med nød og næppe at nå hjem til Hage. [i 2]
Efter 4 dages reparation var luftskibet klar igen.
13./14. oktober 1915 London[redigér | rediger kildetekst]
Bombarderede sammen L 14 (Böcker) og L 15 (Breithaupt) London, mens L 16 (Werner Petersen) holdt sig på afstand og bombede Hertford nord for storbyen. [i 3] [5]
L 13 bombede St.Catherine's-området i Guildford, Surrey, sydvest for London, hvor kun en svane døde og vistnok senere Woolwich øst for London. [6] [7]
31. januar/1. februar 1916 Staffordshire[redigér | rediger kildetekst]
Bombarderede Fenton-kulværket i Stoke-on-Trent og på vej tilbage kulværker ved Scunthorpe syd for Humber. Muligvis også Goole. [i 4]
Togtet ledtes af Strasser ombord på L 11, men i det tågede vejr valgtes i stedet for som planlagt Liverpool forskellige mål i Midlands. Desuden deltog L 14, L 15, L 16, L 17, L 19, L 20 og L 21.
L 19 (Löwe) led på hjemvejen skibbrud på Nordsøen.
Kommandant Prölß i Hage[redigér | rediger kildetekst]
Eduard Prölß var i 3 måneder kommandant for L 9 i Hage, inden han samme sted 19. april 1916 overtog L 13.
Senere kommanderede han L 37 og L 53. Med på alle luftskibene fulgte stort set samme besætning.
2./3. maj 1916 Midlands[redigér | rediger kildetekst]
L 20 (Stabbert) nødlandede i Norge.
1. juni 1916 opklaring under søslaget ved Jylland[redigér | rediger kildetekst]
Kort efter midnat under søslaget ved Jylland sendtes L 13 på opklaringstogt nord og vest for Terschelling, men kommandant Prölß observerede vist ikke noget særligt. [8]
29. juli 1916 Newark-on-Trent[redigér | rediger kildetekst]
L 13 krydsede Lincolnshires nordøst-kyst kl. 0.37 ved North Somercotes og styrede mod Lincoln, hvor der faldt 2 bomber øst for byen ved Fiskerton. Der fortsattes sydvestover mod Nottingham, men øst for Newark-on-Trent drejedes der af og flere bomber kastedes mod landsbyer sydøst for, inden der returnedes over The Wash. En sidste bombe hørtes falde i vandet ud for Cromer Lighthouse. [w3 2]
Andre 9 luftskibe deltog samme nat med endnu mindre succes.
19. august 1916 opklaring på Nordsøen[redigér | rediger kildetekst]
I forbindelse med højsøflådens angreb på Sunderland 19. august 1916 udførte L 13 vigtigt opklaringsarbejde.
24. august 1916 ramt af HMS Conquest[redigér | rediger kildetekst]
L 13 deltog 24. august 1916 i et angreb planlagt mod London med 9 luftskibe, men HMS Conquest blev kl. 18.43 advaret og sejlede imod de indkommende luftskibe og affyrede 30 mil øst for Orford Ness 2 runder skud med en 6-tommer kanon mod et luftskib kl. 19.24, inden det skræmtes væk.
Igen kl. 21.45 affyrede HMS Conquest skud med en 3-tommer kanon mod L 13, som kastede omkring 6 bomber i havet og styrede hastigt væk. Det viste sig at en granat havde gennemhullet luftskibet og var eksploderet over dens bagende, så 2 gasceller punkteredes, men efter at have tilkaldt torpedobådsassistance over radioen lykkedes det langsomt og forsigtigt at nå tilbage til basen. [w3 3] [9]
2./3. september 1916 Retford i Nottinghamshire[redigér | rediger kildetekst]
16 luftskibe deltog natten mellem 2. og 3. september 1916 i et angreb. Omkring kl. 22.56 krydsede L 13 kysten nær Cleethorpes ved Grimsby og fulgte en vestlig kurs mod Sheffield, men efter at have passeret Gainsborough indledtes kl. 0.56 bombardement af østlige del af byen Retford i Nottinghamshire. Bomberne faldt i 2 bølger over områderne Spital Hill og Grove Lane og sluttedes kl. 0.05 af med en bombe syd for River Lea (vistnok syd for Gainsborough). En bombe satte brand i byens gasværk, og stor varme udvikledes uden det kom til eksplosion. Gasværksbestyrerens familie var heldig at nå i kælderen inden en bombe blæste alle vinduer i huset ud. Der såredes 1 mand og 3 kvinder. [10]
Samme nat bombarderede hærluftskibet SL 11 (Schramm) London og blev skudt ned.
Kommandant Eichler i Hage[redigér | rediger kildetekst]
Kapitänleutnant Franz Eichler var L 13's kommandant fra 13. september indtil han 6. december afløstes af Schwonder, uden at resten af besætningen skiftedes ud.
Eichler blev senere kommandant for L 48, men omkom 17. juni 1917, da luftskibet blev skudt ned ved Theberton i Kent.
23./24. september 1916 Lincolnshire[redigér | rediger kildetekst]
Natten mellem 23. og 34. september skal L 13 i lavt skydække have nærmet sig Sleaford i det sydlige Lincolnshire og blev forstyrret af et RAF B.E.2c fly fra den nordvest for byen liggende RNAS Cranwell, hvor 38. squadron holdt til. Omkring 15-20 km sydøst for Sleaford kastede luftskibet 5 bomber, bl.a. ved 38. squadrons flyveplads i Surfleet Fens nord for Spalding og ved Second Drove, hvor teglsten på kolonihavehuse ødelagdes. [w3 4] [11] [12]
Samme nat blev L 32 (Petersen) skudt ned ved Great Burstead og L 33 nødlandede ved Little Wigborough.
2 dage senere, om aftenen den 25. september, måtte L 13 afbryde næste bombetogt, inden det var nået halvvejs, pga. motorproblemer.
April 1917 visit i Wittmundhaven og skadet i Hage[redigér | rediger kildetekst]
Under ledelse af kommandant Hans Curt Flemming var luftskibet i april 1917 stationeret i Wittmundhaven, men kort efter at være hjemvendt til Hage, blev luftskibet natten mellem 29. og 30. april beskadiget af flak og kom vist ikke ud at flyve igen.
11. december 1917 påbegyndtes demonteringen i Hage.
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- wp:en:List of Zeppelins#LZ 45
- LZ 45 - luftschiff.de
- Lz45 - L13 - lzdream.net (fransk)
- LZ45(L13) - air-ship.info (kinesisk)
- Zeppelin LZ45 (L13) - wartimememoriesproject.com
- ↑ Luftschiffe des Todes - zeit.de
- ↑ Zeppelin raid over London, 8 September 1915 - da.mod.uk
- ↑ The fourth Raid: Central London blasted - London 1914-17: The Zeppelin Menace
- ↑ WW1 London Blitz 1917 - Youtube
- ↑ Duitse luchtschepen bestoken Londen (1915) - forumeerstewereldoorlog.nl
- ↑ Bomb Damage in Surrey - exploringsurreyspast.org.uk
- ↑ A Zeppelin Memorial For St Catherine’s? - guildford-dragon.com
- ↑ Order of Battle Jutland / Skagerrak 31 May to 1 June 1916 - navweaps.com
- ↑ HMS Conquest - historyofwar.org
- ↑ Zeppelins over Retford - ournottinghamshire.org.uk
- ↑ Zeppelin! - No place for chivalry
- ↑ The end of the Zeppelins - Battle of Britain 1917
Zeppelin raids, Gothas and 'Giants', Britain's First Blitz 1914 - 1918 - iancastlezeppelin.co.uk
The War in the Air, vol. III, kapitel II-III, side 69-250: The Air Raids on Great Britain, 1914 to December 1916, af H.A. Jones (1931)