Zeppelin L 39 Compiègne i Pikardiet 17. marts 1917
L 38 ← Luftskib L 39 (LZ 86) → L 40 | ||||
---|---|---|---|---|
Type | Zeppelin R-klasse | |||
Producent | Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen | |||
Ejer | Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine) | |||
1. flyvning | 11. december 1916 | |||
Lufthavn | 18.dec.1916 Ahlhorn (Alrun og Aladin hallerne) | |||
Flyvninger | 26, heraf 2 opklaringer og 1 bombeangreb | |||
Opklaringer | Nordsøen | |||
Angreb | | |||
Ødelagt | 17. marts 1917 lidt i kl. 06 | |||
Skæbne | Eksploderet i 3,5 km højde og styrtet ned ved Compiègne i Nordfrankrig | |||
Årsag | Antændt af en brandgranat affyret af den halvfaste flak post № 45 | |||
Omkomne | 17 | |||
Før | SL 3 og L 24 | |||
Periode | 28. dec. 1916 - 17. mar. 1917 | |||
Tur № | 1 - 26 | |||
Kommand. | Robert Koch | |||
1. officer | Kurt von Collani | |||
Styrmand | Wilhelm Frehe | |||
Maskinme. | Josef Schweym | |||
Højderor | Paul Marck Paul Nittert | |||
Ror | Paul Ropers Stefan Schiller Walter Stock | |||
Maskinist | Hermann Finke Franz Götz Otto Huhle Ernst Kallies Henry Menck Linus Rauhut Eduard Schreiber | |||
Telegrafist | Albert Seelig |
Marineluftskib L 39 (LZ 86) blev bygget i 1916 af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen som et luftskib i R-klassen. På hjemturen efter et mislykket bombetogt mod Sydengland i hårdt vejr fik luftskibet om morgenen den 17. marts 1917 motorproblemer over de nordfranske skyttegrave og ramtes så det eksploderede og faldt ned over byen Compiègne.
Kommandant Koch i Ahlhorn[redigér | rediger kildetekst]
Besætningen på L 39, eller det mindste de 4 ledende officerer, havde fra 23. oktober 1915 til 19. februar 1916 fløjet med SL 3, hvorefter de 22. maj 1916 med en 17 mand stor besætning overtog det nybyggede luftskib L 24, som stationeredes i Tønder. Indtil 2. oktober 1916 deltog de bl.a. i en opklaring i forbindelse med søslaget ved Jylland og i mindre vellykkede angreb mod 2 engelske flyvepladser, henholdsvis Bacton i Norfolk og Willian i Hertfordshire, uden at forvolde meget mere ødelæggelse, end et enkelt dødsfald.
Den 18. december 1916 overtog kommandant Koch og hans besætning fra L 24 den nybyggede R-klasse 'superzeppeliner' L 39, som stationeredes i Ahlhorn ved Oldenborg vest for Bremen.
Der kendes navne på besætningsmedlemmer, som ikke deltog på L 39's sidste fatale tur, nemlig maskinisterne Eichacker, Franke, Gans, Holste, Lemke, Stork, Walter og Zimmermann, samt telegrafist Siedentopf og sejlmager Schwarzer, som altså må have fløjet med L 39 på andre ture. Nogle af disse er afbildet på et foto af L 39's besætning, hvorpå der ses ialt 23 personer, altså hvor mindst 6 overlevede 17. marts 1917.
Hele vinteren 1916/1917 var der stilstand for luftskibsangreb, men L 39 udførte dog 2 opklaringer over Nordsøen.
16. marts 1917 Kent[redigér | rediger kildetekst]
Sammen med luftskibene L 35 (Ehrlich), L 40 (Sommerfeldt), L 41 (Manger) og L 42 (Martin Dietrich med Strasser ombord) deltog L 39 i forårets første luftskibsangreb mod England natten mellem 16. og 17. marts 1917. Vejret var mærkværdigt med et lavtryk, som kom ind fra Island og blæste med en hård vind mod sydsydvest. [1]
Som det første af luftskibene krydsede L 39 kl. 22.30 den sydengelske kyst ved nordøstspidsen af Kent nær Margate. Der rapporteredes om 6 bomber og skade på 2 huse forårsaget af L 39. Luftskibet forlod før midnat sydkysten nær St Leonards-on-Sea ved Hastings for at krydse den Engelske Kanal.
Kl. 3.55 nåede de den franske kyst vest for Dieppe og var kl. 4.20 næsten nået til Paris inden de drejede op mod vinden og undslap franske jagerfly. Koch fløj i en time mod nordøst forbi Chaumont-en-Vexin og Beauvais, men ved 5-tiden var retningen igen sydøst, formentlig på grund af motorproblemer. [2] [3]
Lidt før kl. 5.30 sattes luftskibet under beskydning ved Estrées-Saint-Denis 15 km vest for Compiègne af den franske hærs 2. afdeling lastbilskyts, men svarede igen ved at lade 2 bomber falde over afdelingen, som imens skød videre. Den halvfaste post nr. 45 ved Compiègne indledte beskydning med brandgranater i daggryets halvmørke kl. 5.40 (eller 6.40). Efter over 100 affyringer på 15 minutter ramtes luftskibet i 3.500 meters højde af en enkelt granat og brød i brand og kastedes mod jorden i østlig retning.
Halvvejs nede lidt i kl. 6 sprængte en eksplosion skroget i 2 dele og kastede adskillige besætningsmedlemmer overbord. Vraget faldt ned i udkanten af byen tværs over en havemur nær et tidligere udbombet hus nær hjørnet af Boulevard Gambetta og Rue Notre Dame de Bon Secours. Havemuren er bevaret og tæt ved er i dag bygget supermarkedet Simply Market. Der fandtes 17 lig, hvoraf de 4 lå spredt omkring og de restererende lå forkullede i vraget. [a 1]
Ligene begravedes først på kaserne-området i Royallieu, men flyttedes senere til den store tyske krigskirkegård i Vignemont nord for Compiègne. Selvom ligresterne kunne identificeres ved hjælp af fundne indgraverede metalknapper fik vistnok alle, også Robert Koch, en anonym begravelse uden navn på det tilhørende kors. [4]
En serie fotografier af styrtet optoges af vistnok den kendte franske dramatiker Pierre Magnier. På grund af 1 times tidsforskydning mellem England og Frankrig er nogen af de nævnte klokkeslet muligvis forkerte, så styrtet muligvis i stedet skete lidt i kl. 7.
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- w:en:List of Zeppelins#LZ 86
- Luftschiff L 39 - frontflieger.de
- LZ 86 - luftschiff.de
- Lz86 - L39 - lzdream.net (fransk)
- LZ86 - air-ship.info (kinesisk)
- 17-Mar-1917 Zeppelin LZ.86 L.39 - Aviation Safety Network
- Zeppelin LZ86 (L39) - wartimememoriesproject.com
- ↑ The L.39 destroyed - The War in the Air
- ↑ L 39 - destroyed over Compiègne - theaerodrome.com
- ↑ Compiègne - grande.guerre.pagesperso-orange.fr
- ↑ Nécropole allemande (Vignemont) - picardie1418.com
[redigér | rediger kildetekst]
- ↑ En zeppeliner skudt ned i Frankrig - Ribe Stiftstidende 17. marts 1917