V 701 Este 21. okt. 1939 Østersøen nord for Møn

Spring til navigation Spring til søgning
Nogle ofre bringes i land

21. okt. 1939 V 407 Este[redigér | rediger kildetekst]

Fiskedamperen Este fra Cranz i det sydvestlige Hamborg overtoges 1939 af Kriegsmarinen og indrettedes som forpostbåd V 407, der 22. september 1939 tilsluttedes 7. Vorpostenflotille i Kiel.

Med flotillechef Korvettenkapitän Erich Schuster ombord gjorde det vagttjeneste ved et nyudlagt tysk minefelt i Østersøen mellem Møn og Falsterbo, da det 21. oktober 1939 ved middagstid selv minesprængtes og sank nord for Møn med enten 46 eller 75 ombordværende.

En dansk marinevandflyver med piloten Arne Hroar Helvard opdagede på Sækkesand nord for Ulvshale en redningsflåde og landede på vandet, hvorefter lokale fiskere bragte 4 overlevende ind til Ulvshale og derfra ind til sygehuset i Stege.

Det lykkedes endvidere en overlevende at svømme i land og finde frem til et hus, hvor der var lys.

Der blev 28. oktober afholdt fællesbegravelse i Stege for 28 omkomne med deltagelse af den tyske gesandt Renthe-Fink. Senere fandtes yderligere 4 omkomne tyske marinere, der også begravedes i fællesgraven. De blev alle i 1944 genbegravet på Vestre Kirkegård i København, hvor flotillechef Schusters grav skal være markeret.

De 2 marineflyvere tildeltes den tyske redningsmedalje med bånd.

Stege kirkebog & avisartikler

Tidsskrift