United 1826 Rødhus

Spring til navigation Spring til søgning

11. sep. 1826 United[redigér | rediger kildetekst]

Den engelske brig United eller United Kingdom med skipper James Hutchinson var på vej fra hjemstedet Liverpool til Riga lastet med stensalt, da den natten mellem 10. og 11. september 1826 indstrandede ved Rødhus og adskiltes straks på den yderste revle.

Skipperen, styrmanden og en lods fra Liverpool, som var blevet ombord, samt 3 matroser druknede, mens de øvrige 3 mand overlevede ved at drive i land på halvdækket, den ene af dem med en knust fod.

Ladningen var aldeles tabt.

Det ser ud som om skibet kort forinden på samme tur var indkommet til Hebriderne i læk tilstand og må være blevet nødtørftigt repareret.