Udenlandsk SAS-flyulykke

Spring til navigation Spring til søgning

Dansk indregistrerede SAS-fly[redigér | rediger kildetekst]

19. jan. 1960 Ankara[redigér | rediger kildetekst]

Alle 42 ombordværende, heraf 7 besætningsmedlemmer og 35 passagerer, omkom tirsdag den 19. januar 1960 kl. 18.47, da et SAS-rutefly af typen Sud Aviation Caravelle I på vej fra Kastrup med mellemlandinger i Düsseldorf, Wien og Istanbul, hvor besætningen udskiftedes, inden der fortsattes via Esenboğa-Ankara til Kairo, under indflyvning til Esenboğa nordøst for Ankara fløj for lavt og ramte en bjergtop sydsydvest for byen i godt 1 km højde kl. 21.40 lokal tid. [1] [2]

Tililende reddede 3 personer ud af vraget, hvoraf 2 døde straks og den sidste, den 35-årig tyrkiske kvinde Katina Esstayan døde på hospitalet dagen efter. De ombordværede var af 11 forskellige nationaliteter og af danskere var kun en ung pige og hele den 4 personer kabinebesætning. Der var på ulykkesstedet regn, blæst og lave skyer, men ellers rimelig sigt.

Der var ingen tekniske problemer under flyvningen, men ulykken kan skyldes, at den norske pilot Lars K. Retvedt manglede øvelse i at betjene en ny type højdemåler, som kun han havde adgang til.

25. jan. 1974 Arlanda[redigér | rediger kildetekst]

Et SAS-rutefly af typen Sud Aviation SE-210 Caravelle III, som fredag den 25. januar 1974 var ankommet fra Kastrup til Arlanda, var tomt, da det påkørtes af en servicevogn.

Flyet toges ud af drift og skrottedes i august samme år.

27. dec. 1991 Uppland[redigér | rediger kildetekst]

Alle 129 ombordværende overlevede, omend enkelte fik svære varige mén, da et SAS-rutefly af typen McDonnell Douglas MD-81 på vej fra Stockholm-Arlanda med mellemlanding i Kastrup til Warszawa, få sekunder efter start i Arlanda fik motorstop på begge motorer og fra 1 km højde måtte nødlande fredag den 27. december 1991 kl. 8.51 lokal tid 15 km nordøst for lufthavnen nord for bebyggelsen Vängsjöberg ved Gottröra i Norrtälje Kommune i Uppland (60 km nord for Stockholm) under ledelse af den danske kaptajn Stefan G. Rasmussen og de 2 svenske piloter Ulf Cedermark og Per Holmberg, sidstnævnte rejste passivt, men ilede til da problemerne opstod.

Til alt held opstod der ingen brand, da flyet nødlandede i det skovrige område, men flyskroget knækkede i 3 dele. Det viste sig, at flyet ikke var ordentlig afiset før start. [3]

Norsk indregistrerede SAS-fly[redigér | rediger kildetekst]

Det i 2001-2005 norsk indregistrerede SAS-turbopropfly LN-RDX af typen Bombardier Dash 8-Q400 fløj fra 2014 for US-Bangla Airlines med registrering S2-AGU. Flyet havarerede 12. marts 2018 under landingen i Tribhuvan International Airport i Nepals hovedstad Katmandu, med 51 omkomne og 20 overlevende.

13. jan. 1969 Los Angeles[redigér | rediger kildetekst]

Ud af 45 ombordværende, deraf 9 besætningsmedlemmer og 36 passagerer, omkom 3 stewardesser og 12 passagerer, mens 13 slap uden mén, da et SAS-rutefly af typen McDonnell Douglas DC-8 med plads til 146 passagerer, mandag den 13. januar 1969 kl. 19.21 lokal tid på vej fra Kastrup med mellemlanding i Seattle-Tacoma skulle lande i Los Angeles, men i stedet ramte havoverfladen i Santa Monica Bay, 11 km fra lufthavnen. [n 1]

Los Angeles var dækket af regn og tåge, da førstepilot Kevin Davis og andenpilot Hans Ingvar Hansson gjorde klar til at lande ved hjælp af instrumenterne, men de distraheredes af en fejlmelding fra flyets næsehjul, hvorfor flyets systemoperatør tjekkede problemet og fandt ud af næsehjulet var slået ned korrekt. Imidlertid glemte piloterne at holde øje med flyvehøjden og pludselig var det for sent at rette flyet op og det ramte vandoverfladen og knækkede i 3 dele.

De to bagerste dele sank hurtigt ned på 110 meters dybde, mens den forreste del inklusive cockpit og vinger blev liggende på overfladen i 20 timer, men sank under transport til lavere vand, for senere at blive fjernet. Ligene af 2 stewardesser og 9 passagerer blev aldrig bjærget.

30. jan. 1973 Oslo Lufthavn, Fornebu[redigér | rediger kildetekst]

Alle 33 ombordværende overlevede, da en McDonnell Douglas DC-9 på vej fra Fornebu via Tromsø til Alta tirsdag den 30. januar 1973 om aftenen afbrød starten i Fornebu med 250 km/t, men kunne ikke nå at standse og skred 20 meter ud på isen i Oslofjorden, hvor det sank i efter de ombordværende var nået ud.

Årsagen var en tilsyneladende falsk alarm mod stall udløst af overisning, hvilket der også før havde været problemer med i samme fly.

28. feb. 1984 JFK Airport i New York[redigér | rediger kildetekst]

Piloten Hans Marner, de øvrige 13 besætningsmedlemmer og 163 passagerer overlevede, da et SAS-rutefly af typen McDonnell Douglas DC-10-30 på vej fra Stockholm via Gardermoen til JFK Airport i New York tirsdag den 28. februar 1984 under indflyvningen til New York var indstillet på autospeeder og landede 1,4 km efter banetærsklen med alt for høj fart 370 km/t, hvorefter flyet skred af den regnvåde landingsbane og endte 10 meter ude i havet på 3 meter dybt vand.

Årsagen var en ikke helt pålidelig autospeeder og at piloterne ikke afbrød landingen, som de burde.

Flyet repareredes, men solgtes i 1985 til FedEx, som benytter det til fragtflyvning.

12. sep. 2007 Vilnius i Litauen[redigér | rediger kildetekst]

De 4 besætningsmedlemmer og 48 passagerer slap uskadte fra en nødlanding i Vilnius Airport natten til onsdag den 12. september 2007 kl. 1.36, da de ombord på et SAS-rutefly af typen Dash 8 på vej fra Kastrup til Palanga i Litauen fik problemer med landingsstellet og piloterne valgte at nødlande i den større lufthavn i Vilnius.

Ulykken var stort set identisk til en dramatisk nødlanding, der var sket bare 3 dage tidligere med samme flytype i Ålborg.

Efter Dash 8-ruteflyet fra Bergen til Kastrup slet ikke få højre landingsstel ned den 27. oktober 2007 og igen måtte foretage en nødlanding, fik SAS nok og stoppede med øjeblikkelig virkning al flyvning med flytypen.

Svensk indregistrerede SAS-fly[redigér | rediger kildetekst]

4. juli 1948 London[redigér | rediger kildetekst]

Sammenlagt omkom 39 personer søndag den 4. juli 1948 kort efter kl. 15 GMT (kl. 16 dansk tid), da de 2 nederste af 4 indkommende fly til Northolt-lufthavnen i det vestlige London, kolliderede i 2.500-3.000 fods højde over Northwood 6 km nord for lufthavnen, mens der var tungt regnvejr og lav skyhøjde. Flyveledelsen i Northolt dirigerede flyene ned i forskellige flyvehøjder med minimum-afstand 500 fod, da kollisionen mellem følgende fly alligevel indtraf: [n 2] [n 3] [n 4] [n 5]

  • Kl. 14.52 meldte ABA (SAS)-ruteflyet SE-BDA 'Agnar Viking' af typen Douglas DC-6, som var fløjet ind nordfra via Luton, at den clearede flyvehøjde 2500 fod var nået. Ombord var 7 svenske besætningsmedlemmer og 8 passagerer, steget ombord i Stockholm-Bromma, samt 18 passagerer steget ombord ved mellemlanding i Kastrup, heriblandt 8 danskere og en skånsk greve, ialt 32 personer. Kl. 14.59 meldte flyet om forringede vejrforhold og at det i istedet for at lande, ville flyve til Amsterdam. Flyveledelsens næste melding kl. 15.03 blev aldrig besvaret. [4] [5]
  • Kl. 14.56 modtog flyveledelsen i Northolt-lufthavnen en sidste melding fra et Royal Air Force transportfly af typen Avro York C.1 fra No. 99 Squadron RAF med 7 ombordværende, som sammen med et tilsvarende fly var fløjet fra Malta, at det havde nået ned i 3000 fods højde.

Ved kollisionen ramte DC-6'erens hale transportflyets højre side og brækkede af og da flyvragene faldt til jorden, udbrød der straks eksplosionsbrand uden at levne chance for overlevelse, dog fandtes fra DC-6'eren nogle postforsendelser, som undslap flammerne. En undersøgelseskommission bestemte efterfølgende, at sikkerhedsafstanden i flyvehøjde fremover skulle være 1000 fod. [bog 1]

1. april 1951 Stockholm-Bromma Lufthavn[redigér | rediger kildetekst]

Den svenske pilot Börje Nordfors, den danske andenpilot Esbo, 2 øvrige besætningsmedlemmer og 18 passagerer overlevede den 1. april 1951 om aftenen en mislykket landing med et SAS-fly af typen Douglas C-47A-90-DL i Stockholm-Bromma Lufthavn på vej fra Kastrup, da flyet i dårlig sigt under indflyvning fra nordvest fløj for lavt, så venstre vinge med 150 km/t ramte en fjeldkant og et benzinrør blev flået af, hvorved der opstod brand i venstre motor.

Det lykkedes for piloterne at afværge katastrofens omfang ved at lade flyet glide på den snedækkede jord, så det endeligt havarerede ved et gartneri på Bällstavägen 400 meter fra lufthavnen og de ombordværende kunne evakueres inden branden bredte sig til hele flyet.

8. feb. 1965 Los Rodeos LufthavnTenerife[redigér | rediger kildetekst]

SE-CCC

Et SAS-ejet Scanair-charterfly af typen Douglas DC-7C med 7 besætningsmedlemmer og 81 turister, heraf 30 danske, fra rejsebureauet Stjernerejser var mandag den 8. februar 1965 om aftenen ved at lette fra Los Rodeos LufthavnTenerife på vej mod Kastrup og videre til Sverige, da piloten Jan Löf efter 800 meter og med normal motorkraft trak understellet op, hvilket resulterede i at flyet fra få meters højde sank ned og over de næste 400 meter skrabte mod jorden i en mavelanding, der endte 300 før banens ende, efter at 2 af flyets 4 motorer var flået af.

Mens et flammehav opstod på flyets venstre side nåede alle ombordværende til alt held ud af nødudgangene på højre side.

19. april 1970 Rom-Fiumicino Lufthavn[redigér | rediger kildetekst]

Alle 65 ombordværende overlevede, da et SAS-rutefly af typen Douglas DC-8-62 på vej fra Fiumicino Lufthavnen i Rom til Zürich søndag den 19. april 1970 kun nåede 50 meter ud af startbanen med fuld motorkraft, da motoren længst til venstre eksploderede og vraggods rev hul i en af brændstoftankene.

Pilot var englænderen John G. Boden, som lige havde overtaget flyet i Rom, da det var på vej hjem fra Østen.

Selvom flyet brød i brand og udbrændte nåede alle ombordværende ud, men 12 måtte på hospitalet med mindre skader.

8. okt. 2001 Milano[redigér | rediger kildetekst]

Alle sammenlagt 114 ombordværende, foruden 4 lufthavnsarbejdere i en baggagebygning, omkom i Milano Linate Airport mandag den 8. oktober 2001 om morgenen, da følgende 2 fly i tæt tåge ramte sammen på startbanen, smadredes og brød i brand:

Milano Linate Airport havde ikke nogen jordradar, som kunne have afsløret, at Cessnaen ved en fejl havde forvildet sig ind på startbanen. Ved ulykken omkom bl.a. 58 italienere, 20 svenskere og 19 danskere. [n 6] [n 7] [n 8]

Flere personer i lufthavnsledelsen idømtes straf for forsømmelse af ledelsesansvar.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Nyere avis

Bog