USAF T-33 Shooting Star 27. jan. 1954 Øresund
27. jan. 1954 Øresund ved Kastrup Lufthavn[redigér | rediger kildetekst]
51-17486 |
Lockheed T-33 |
-1954 |
Aviation Safety |
En par amerikanske Lockheed T-33 Shooting Star jetfly stationeret i Vesttyskland var til serviceeftersyn på SAS-værkstederne i Kastrup og meldtes 27. januar 1954 om formiddagen klar, efter at piloterne et par dage havde opholdt sig i København.
Ved 13-tiden lettede flyene mod Fürstenfeldbruck vest for München (muligvis via Wiesbaden) og starten gik normalt, men kort efter meldtes fra det ene fly om vanskeligheder med brændstoftilførslen fra den ene vingetank, hvorefter det igen landede uden problemer.
Imens kredsede det andet over Amager antagelig enten for at afvente kollegaen skulle starte påny eller eventuelt for at forbruge så meget brændstof, at det kunne lande sikkert.
Imidlertid var flyets fart så ringe, at det under et drej i 600-1000 meters højde stallede og kom i spin, så det dalede ned og de sidste par hundrede meter med næsen nedad styrtede i Øresund på lavt vand et par hundrede meter fra lufthavnen, hvor det kom i brand og halen stak op over iskanten, som lå ind mod kysten.
Bålet blev dæmpet på 10 minutter, men den eventuelle redning af piloten var besværlig pga. af isen og en af Falcks gummibåde kom i brand, da den kom for tæt på den brændende benzin, så 3 redningsfolk måtte i vandet, men kunne heldigvis bunde.
Først hen på eftermiddagen opdagedes liget af piloten Louis H. Cobb, som endnu sad fastspændt i cockpittet. Flyet var muligvis ikke udstyret med katapultsæde.
- USA-jetjager styrtet ned ved lufthavnen i Kastrup - Land og Folk 28. jan. 1954
- Brændende Jet-Fly knust mod Sundets Is - USA-Pilot dræbt - Nationaltidende 28. jan. 1954
- USA-jet styrtet ned i Kastrup - Social-Demokraten 28. jan. 1954
- Sabotageteori - Aftenbladet 28. jan. 1954