Straat Davis 1739 Ilulissat
6. juni 1739 Ilulissat/Jakobshavn[redigér | rediger kildetekst]
| Straat Davis af Amsterdam |
| -1739- |
| 2 mast |
| ❤ |
Før Hans Egedes ankomst 1721 havde hollændere i årevis bedrevet hvalfangst i Davisstrædet og Diskobugten, hvor de efter Feyke Hanns beskrivelse også handlede med de indfødte, hvorfor der fra Danmark 1727 afsendtes en undersøgelsesekspedition til Diskobugten.
Den i 1730 tiltrådte danske konge Christian 6. opgav at støtte de i 1721 og 1724 oprettede kolonier Godthåb og Nipisat og sidstnævnte nedbrændtes 1731 af hollandske hvalfangere fra Sydbay (Gammel Sukkertoppen) længere nordpå.
I 1733 anlagde herrnhuterne deres første station i Grønland i Ny Herrnhut yderst på næsset ved Nuuk/Godthåb og samme år havde islandsk købmand Jacob Severin en givtig handelsekspedition til Diskobugten, hvorfor han med 3 skibe året efter inderst i bugten anlagde kolonien Christianshåb/Qasigiannguit og ansatte ekspeditionsføreren fra 1727 Mathias Fersleff som kolonialbestyrer.
Hollænderne så stort på et forbud mod hvalfangst nærmere 4 mil fra land og handel med de indfødte indenfor 15 mil fra Christianshåb og fremtidig anlagte kolonier, hvorfor marine-fregatten Blaae Heyren somrene 1736 og 1737 sendtes til Grønland for at håndhæve forbuddet. Ifølge kongelig instruks af 1738 kunne Fersleff uden videre modstand samme år tage hollænderen Jan Jobs skib som god prise, under handel på koloniens grænse.
Efter admiralitets ordre i marts 1739 udrustedes 3 af Severins galioter med 10 kanoner og 300 kugler fra søtøjhuset og midt i maj lå et af skibene, en pinke, til ankers ved Kronprinsens Ejlande syd for Disko, hvor det prajedes af den hollandske galease Straat Davis under ledelse af Pieter Molenaer, som spurgte om danskerne var venner eller ikke. Da danskerne svarede, at de havde ordre at tage skib og ladning som prise, svarede hollænderen igen, at det ville koste menneskelig og danskerne bedrev sørøveri mens hollænderne var ærlige frihandlere med tilladelse fra Generalstaterne.
Med tilslutning af 4 andre hollandske handelsskibe og lagde den hollandske eskadre sig til ankers kort nord for Christianshåb, hvor den medsejlende herrnhutiske missionær Wenceslaus Neisser inviterede præsten Poul Egede ombord på Straat Davis til forevisning af en svingbasse, 2 muskedonnere og 3 musketter, som hollænderne havde tænkt sig at forsvare sig med.
Nogle dage senere den 6. juni mødtes hollænderne ved Makelijk Oud (det senere Jakobshavn/Ilulissat) med de 3 danske galioter, der blandt andet førtes af Niels Fynboe og Bendt Jacobsen Lund. Da hollænderne ikke ville overgive sig og vejret blev dårlig åbnede danskerne kanonade, så det yderste hollandske fik 2 kugler i skibssiden og et i stormasten, inden skibene strøg flaget.
De hollandske skippere kom ombord i Fynboes galiot, hvor deres skibe erklæredes for priser. Bbesætningerne på ialt 44 mand fik overladt nogle chalupper og fik forbindelse til nogle landsmænd, der bragte dem velbeholdne hjem.
Af de 5 erobrede skibe blev de 2 ophugget og anvendt til opførelse af en købmandsbolig og i juli 1739 hjemvendte en dansk eskadre på nu 5 skibe til købmand Severins hjemsted Hals ved Limfjorden. En del af ladningen bestemt til missionen i Ny Herrnhut, blev efter klage tilbageleveret.
Et af de erobrede skibe var med den ældre skipper Jacob Bendsen Lund på vej til Kolonialdistrikt Frederikshaab (Paamiut), da det 26. maj 1744 stødte mod et isbjerg og forliste. Mandskabet reddede sig i skibsbåden op til Godthåb, men da der var proviantmangel der rejste de alle bortset fra 2 videre til Christianshåb.
Jakobshavn oprettedes 1745 som handelsloge og 1781 som Kolonialdistrikt Jakobshavn.
Bog
- Beschryving van de Straat Davids, af Feykes Haan (1720) [4]
- Hollænderne paa Grønland, af Louis Bobé (1915)
- Den første danske undersøgelsesekspedition til Diskobugt 1727, af H. Ostermann, Geografisk Tidsskrift 1920
- Diplomatarium Groenlandicum 1492-1814, af Louis Bobé, Geografisk Tidsskrift 1939
- Købmanden Jacob Severins Grønlands-kolonisation, af Ingvard Olsen, Tidsskriftet Grønland 1954
- Kirkekamp og hedningemission, af Hans-Henrik Christensen, Tidsskriftet Grønland 1983