Storaa 3. nov. 1943 Engelske Kanal

Spring til navigation Spring til søgning

Saint Edmond 8. nov. 1942 Kénitra i Marokko[redigér | rediger kildetekst]

Et dampskib, som under forskellige navne havde været hjemmehørende i Skotland, Belgien og Holland solgtes 1939 til D/S Hetland og navngaves efter Storå, som udmunder i Nissum Fjord.

Under lastning af kul i Grangemouth 9. april 1940 beslaglagdes skibet af Ministry of War Transport og kom under bestyrelse af et rederi i Wales, men blev 6. juni 1940 i Casablanca overdraget til Vichy-regeringen og omdøbt Saint Edmond, der oplagdes i Kénitra/Lyautey.

Ved den amerikanske invasion 8. november 1942 sænkedes Saint Edmond af franskmændene i samme havn, men blev senere hævet og repareret og 13. februar 1943 igen overtaget af Ministry of War Transport og gendøbt Storaa.

Storaa 3. nov. 1943 Engelske Kanal ud for Hastings[redigér | rediger kildetekst]

Storaa var lastet med krigsmateriel og jernbarrer og deltog med kaptajn Jens Tage Pedersen i konvojen CW-221 bestående af 19 skibe beskyttet af ledsageskibet HMS Whitshed, men efter afgang fra Themsen mod Bristolkanalen opdagedes konvojen af et tysk fly og kort efter passage af Doverstrædet ved Dungeness blev konvojen 3. november 1943 lige efter midnat angrebet af S-136 og S-138 fra den tyske 5. torpedobådsflotille ca. 9 sømil ud for Hastings.

Angriberne afvistes med skud fra HMS Whitshed og bl.a. Storaa, men kl. 0.20 ramtes Storaa om styrbord af en torpedo fra S-138 og sank hurtigt på 30 meter vand, ligesom fragtskibet Dona Isabel også blev sænket ved angrebet.

Af Storaas 36 ombordværende omkom 22, deriblandt kaptajnen. En engelsk coaster, som også deltog i konvojen, optog 7 overlevende og et andet skib optog 7 andre, som alle landsattes i Newhaven. Andetsteds står at der var 27 omkomne.

I 1985 solgtes bjærgningsrettigheden til vraget, men året efter vedtoges loven om beskyttelse af krigsgrave uden mulighed for beskyttelse af civile skibsvrag, hvilket fik den engelske landsret og appeldomstol til henholdsvis 2005 og 2006 at træffe principiel afgørelse om Storaa, som 2008 indførtes på listen over beskyttede steder.