Stevns 1903 Østersøen øst for Stevns

Spring til navigation Spring til søgning

22. nov. 1903 Stevns[redigér | rediger kildetekst]

Galeasen Stevns havde ud for Møn opfisket søsten og afsejlede 21. november 1903 mod København, men ud for Stevns den følgende nat ved 3-tiden forskubbede lasten sig til læsiden og inden man nåede at løbe i vinden kæntrede den og sank.

Skipper P. Nielsen druknede mens de 2 andre fik fat på og klamrede sig til en lille træflåde, der benyttedes under stenfiskeriet og som havde stået løs på dækket.

Efter ca. 5 timers ophold på flåden optoges de af Århus-galeasen Freja, der landsatte dem i Swinemünde.

Vraget af Stevns blev sidst i december fundet i Østersøen nær Stevns ud for Mandehoved og blev på Marineministeriets foranstaltning nedsprængt.

Skipperen på Freja tilstilledes af Indenrigsministeriet en dobbelt kikkert med inskription 'for ædel sømandsdåd'.