Skandinavien 1871 Rygård Strand
[redigér | rediger kildetekst]
Skandinavien af Strömstad |
-1871 |
1 mast |
✝ (3) |
Sluppen Skandinavien/Scandinavien med skipper H.J. Johansson/Johansen var på vej fra Ebeltoft til hjemstedet Strömstad på Bohuskysten i ballast, da den under snestorm 3. december 1871 ved 15-16-tiden forliste på Rygård Strand på Norddjurs.
Fra land hørtes tydeligt nødråb fra den 3-4 mand besætning, men det var i den voldsomme brænding umuligt at komme dem til hjælp.
Næste morgen inddrev liget af en ung sømand, der identificeredes som styrmanden Nicolai Christiansen, som begravedes i Nørager 17. december. Aviserne er tvetydige om 1 eller 2 lig drev i land og han er den eneste nævnt i kirkebogen.
Da skibsbåden også drev i land var hele besætningen antagelig omkommet. Skibet var fuldstændig vrag og sandsynligvis blev alle vragstumper bjærget op på land.
Nørager kirkebog & avisartikler
- Et svensk Skib staaer ved Rygaardsstrand, er Vrag, uden Ladning, og er afseilet fra Ebeltoft - Aalborg Stiftstidende 7. dec. 1871
- Det ved Rygaardsstrand grundstødte Skib er, efter Rand. Av., Sluppen „Scandinavien“, Capit. H. Johansen af Strømstad, i Ballast fra Ebeltoft - Aalborg Stiftstidende 8. dec. 1871