Semper Spera 26. aug. 1917 Hvide Sande

Spring til navigation Spring til søgning

26. aug. 1917 Semper Spera[redigér | rediger kildetekst]

Groninger-tjalken Semper Spera (betyder 'altid håb' på latin) med skipper J. Wolthuis var på vej fra Rotterdam til Bogense lastet med koks, men 25. august 1917 kl. 23.45 forveksledes Lyngvig Fyr med Dogger Nord fyrskibet og skibet strandede ½ km syd for Hvide Sande samme nat kl. 2.30. Årsagen var muligvis misvisning af kompasset.

Den 4 mand besætning bjærgede sig til land i skibsbåden.

Skibet solgtes oktober 1917 til Dansk Bjergningskompagni i Ålborg, men en storm samme måned satte det længere op på land og vistnok først i marts 1918 bragtes det flot og til reparation i Løgstør, hvorefter det omdøbtes Dan. I 1924 solgtes det til Hamborg og endte i 1960'erne ved de nordfrisiske øer.