Seeadler 24. nov. 1942 Brekstad

Spring til navigation Spring til søgning

24.-25. nov. 1942 Seeadler[redigér | rediger kildetekst]

Dampskibet Fyen blev 1867 bygget til det danske postvæsen ved Storebælt og overtoges 1883 af statsbanerne.

I 1910 solgtes skibet til Tyskland og omdøbtes Margaretha og 1919 blev det ombygget til bjærgningsskib og bugserbåden Seeadler, der 1923 fik hjemsted Bremerhaven og 1939 overtoges af Kriegsmarinen.

Med 11 mand besætning og 3 militærfolk ombord afsejlede skibet 24. november 1942 kl. 18.20 fra Trondhjem mod Ålesund for værfts-eftersyn og kaptajn Rudolf Faber fik snart selskab af den norske lods Normann Langeland, der i den ydre del af Trondheimsfjorden sigtede mod Beian-fyret ved vestenden af Ørland-halvøen vest for Brekstad.

Under en regnbyge mistede lodsen kendingen til Beian, så maskinen standsedes. Da det ½ time senere klarede op var skibet drevet ud af fyrlinjen, så lodsen var usikker på positionen og bange for at være tæt på et minefelt. Der fortsattes, men få minutter senere, kl. 22.45 ske en mindre grundstødning, som det lykkedes at bakke sig fri af, men kort efter rejsen genoptoges stødte skibet kl. 23.40 atter på et skær eller rev, som viste sig at være Kvitsand lige øst for Beian.

Skibet havde tilsyneladende sat sig fast midtskibs og kom ikke fri og ved indtrædende højvande konstateredes lækage i maskintanken og slagside til styrbord, som kl. 2.30 var tiltaget så meget at mandskabet gik i motorbådene, men forpostbåden Hildebrand fra en mod Trondheimsfjorden indgående konvoj assisterede med lyskaster. Kaptajn Faber blev ombord indtil kl. 4.45, da skibet var ved at gå i stykker og synke.

Skibet er i dag et spændende dykkermål på 3-10 meter vand.