Schwalbe 1922 Storebælt
23. aug. 1922 Schwalbe[redigér | rediger kildetekst]
Schwalbe af Cranz |
-1922 |
2 mast |
✝ (5) |
Galeasen Schwalbe med skipper Hugo Neu var på vej fra Holbæk til hjemstedet Hamborg i ballast, da den under storm natten mellem 23. og 24. august 1922 kæntrede i Storebælt.
Damperen Petrolea opdagede den følgende dag skibet, som drev om med bunden i vejret. Efter undersøgelse med bankesignaler uden svar toges vraget med på slæb, men det slog pludselig en kolbøtte og sank.
Natten til 7. september fandt en ålefisker ved As Hoved nord for Juelsminde en liget af en strandvasker iført oliekappe udenpå, som ved ligsyn i As antoges for at være en tysk sømand. På de tykke uldstrømper fandtes med rødt uldgarn bogstaverne H.N. og 2 lommetørklæder og på uldskjorten bogstaverne G.N.
Beskrivelsen genkendtes straks af besætningen på Hamborg-galeasen Adela, der lå i Horsens havn og mente det forulykkede skib var Schwalbe, hvis skipper var fætter til en af besætningen på Adela, som havde sokker akkurat magen til, strikket til dem begge af deres gamle bedstemoder hjemme i Cranz. Navnetrækket G.N. kom fra strandvaskerens fader, der druknede forrige år.
Styrmanden på Schwalbe var søn af skipper Winther på Adele, der bad om at få liget sendt til hjemadressen, hvis han skulle blive fundet. Ombord havde også været en kok og skipper Neus hustru, der plejede at være med.
Der inddrev faktisk flere lig på Lollands kyst, som kunne tilhøre besætningen, der da oplystes at have været 5 mand.
- En Strandvasker - Horsens Social-Demokrat 7. sep. 1922
- Et Lig af en Mandsperson er drevet i Land ved Ashoved - Horsens Folkeblad 7. sep. 1922
- Liget, der drev i Land ved Ashoved, mnes at være af en nogle og trediveaarig tysk Sømand - Horsens Folkeblad 7. sep. 1922
- Hvem Strandvaskeren var - Horsens Folkeblad 9. sep. 1922
- Galeasen, der kæntrede paa Rejsen fra Holbæk - Holbæk Amts Venstreblad 12. sep. 1922
- Ligene fra den forsvundne Galease driver i Land - Næstved Tidende 13. sep. 1922