Sara Johanne 1895 Skagens Rev

Spring til navigation Spring til søgning

formentlig 8. sep. 1895 Sara Johanne[redigér | rediger kildetekst]

Galeasen Sara Johanne med skipper Hans Jørgen Jepsen afsejlede 7. september 1895 fra LysekilBohuskysten lastet med granitbrosten bestemt for Kiel, men borteblev og menes identisk med et skib, der blev beskrevet som en mindre skonnert, som fra fyrskibet på Skagens Rev 8. september ved middagstid sås grundstøde og kæntre for enden af revet 5 sømil nordøst for Skagen Fyr.

Skagens redningsbåd var ude, men fandt ikke spor efter den 4-5 mand besætning, der sandsynligvis var gået med til bunds.

Kl. 13 indløb meddelelse til Svitzer, som fra Frederikshavn straks afsendte bjærgningsdamperen Hertha, der ved ankomsten prajede fyrskibet, som meddelte, at skibet var sunket 1 sømil vestnordvest fra fyrskibets station.

Bjærgningsdamperen fandt kun enkelte løst drivende brædder og konkluderede, at skibet var sunket på dybt vand uden at noget som helst var synligt over havfladen.

Det forsvundne skrøbelige skib blev beskrevet som en plimsoller, der ikke kunne assureres. Der startedes en indsamling i Horsens til fordel for skipperens enke.