Sally 1939 Sandoy

Spring til navigation Spring til søgning

22. maj 1939 Sally[redigér | rediger kildetekst]

Dampskibet Sally afsejlede 22. maj 1939 om natten ved 2-tiden fra Thorshavn lastet med 65 m³ sand i lastrummet og noget stykgods på dækket vistnok bestemt til Sandoy og der var en dykkerpram og en jolle på slæb.

Skibet sejlede i 3 sømil afstand langs østkysten af Sandoy, men ud for Dalsnípa på sydenden ved 7.30-tiden brækkede slæbetrossen til dykkerprammen på grund af urolig sø i den stærke strøm.

Trossen sprang igen og under nyt manøvreringsforsøg tog skibet så meget vand ind gennem de uskalkede luger, bunkerlugerne og kædekassen, at det fik ca. 30° styrbord slagside og styreledningen var blokeret af løstliggende gods på dækket.

Ved 10-tiden var slagsiden 60°, så redningsbåden sattes med vanskelighed på vandet og den 6 mand besætning gik i den, men da skibet kort efter kæntrede og sank ramte skorstenen båden, så også den fyldtes med vand og kæntrede.

Efter ½ times lykkedes det at få vendt båden, men de 2, som havde været længst i vandet døde ved middagstid og maskinmesteren kl. 12.30. Der sattes sejl og båden var fuld af vand, så kl. 13 kæntrede den igen og skipperen faldt i vandet og druknede.

Efter mange forgæves forsøg lykkedes det de 2 endnu i live værende matroser påny at få båden på ret køl, men ved 15-tiden døde den ene.

Båden drev vest om Sandoy og forbi flere mindre øer inden det lykkedes den sidste overlevende at få båden i land ved Kirkjubøur, hvor han gik op i en lade og sov indtil han senere blev fundet.

Den ene omkomne var ingeniør Niels Monberg, nevø til Axel Monberg fra firmaet Monberg & Thorsen, der ejede skibet.