Sølva 2. okt. 1915 Langelandsbælt ved Sydvestlolland

Spring til navigation Spring til søgning

2. okt. 1915 Sølva[redigér | rediger kildetekst]

Motoryachten Sølva med skipper Carl Albert Jensen alene ombord var på vej fra hjemstedet Nakskov til Rødbyhavn lastet med 23 ton majs hentet fra damperen Juno, da den 2. oktober 1915 ved 10.30-tiden minesprængtes og øjeblikkelig sank ud for Vesternæs eller Knubbeløkke på Sydvestlolland.

Skibet havde sandsynligvis ramt en drivmine fra et tysk minefelt i det sydlige Langelandsbælt.

Eksplosionen bemærkedes fra fiskerbåden Fiona, der fandt uidentificerbare vragrester, men intet spor efter forulykkede, og en anden fiskerbåd, der fandt en lommebog med skipperens navn.