Rio 1958 Elbmundingen ved Elbe 1

Spring til navigation Spring til søgning

25. okt. 1958 Rio[redigér | rediger kildetekst]

Det nybyggede Caroliner-motorskib Rio var på vej fra Hamborg til Esbjerg lastet med jernslam og befandt sig i Elbmundingen ca. 7 sømil nord for Elbe 1-fyrskibet, da det 25. oktober 1958 kl. 0.10 lagde sig bagbord over og blev liggende med svær slagside.

Bagbord redningsbåd blev sat i vandet og med langsom fart sejledes mod fyrskibet. Kl. 0.45 var slagsiden ca. 30° og der forsøgtes uden held at lempe en del af ladningen over i styrbord side.

Kl. 3.30 toges lods ombord ved fyrskibet og kursen sattes mod Cuxhaven, men da slagsiden en time senere var vokset til ca. 45° ankredes ca. 2 sømil øst for fyrskibet og alle ombordværende blev taget ombord i et tililende lodsfartøj, hvorefter skibet sank ved 6-tiden.

Det hævedes i november 1958 og blev genopbygget på værftet i Marstal.

I 1967 blev skibet forlænget på værft i Svendborg. Det blev 1978 solgt til Årøsund og omdøbt Cetus, som 1995 solgtes til Randers, år 2000 til Harlingen i Holland og senere vistnok til Bolivia (som ellers ikke har nogen kyst), men udgik af registret 2010.